Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Overlæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning til Dansk Rødt Blodcelle Center og Myeloid speciallægegruppe med funktionskoordination af centerfunktion på Færøerne

Center for Kræft og Organsygdommes Afdeling for Blodsygdomme har en fuldtidsstilling som overlæge ledig til besættelse fra 1. juni 2024.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver:

Afdeling for Blodsygdomme er en hæmatologisk specialafdeling med lands-landsdelsfunktion for hæmatologi, og dækker Danmark øst for Storebælt samt Færøerne og Grønland.

Afdelingen har landsfunktion for allogen stamcelletransplantation og erytrocytsygdomme, og dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af blodsygdomme.

Der er til afdelingen knyttet særdeles aktive forskergrupper vedrørende klinisk og eksperimentel forskning.

Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.

Afdelingen har en stor klinisk forskningsenhed med mange aktivt rekrutterende protokoller, herunder fase 1 protokoller. Desuden er der til afdelingen tilknyttet stærke forskergrupper, der udfører klinisk forskning og basalforskning i relation til mange hæmatologiske diagnoser.

Stillingen:

Stillingen er en overlægestilling med tilknytning til speciallægegruppen for Myeloide sygdomme.

Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse, idet man indgår i den hæmatologiske bagvagtsfunktion og har stuegangsfunktion i weekender og på helligdage. Til stillingen er også knyttet en rolle som funktionskoordinator for Rigshospitalets hæmatologiske funktion på Færøerne.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin; hæmatologi, der på tiltrædelsestidspunktet har minimum 5 års erfaring som Afdelingslæge, og som har særlig ekspertise indenfor hæmoglobinopati- og erythrocytmembransygdomme samt akutte leukæmier.

Udover dette søges en kollega med høj grad af emotionel intelligens og gode evner i fagkulturelt og tværfagligt samarbejde. Dokumentation af særlig erfaring indenfor kommunikation vil blive set som en fordel i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Peter Kampmann på 35 45 17 33.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen Af Speciallæger.

Ansøgningen udfærdiges i forhold til de syv lægeroller og vedlægges kopi af speciallægeautorisation samt CV, der dokumenterer relevant erfaring og sendes via link.

Ansøgningsfrist den 1. maj 2024

Der vil efter udløbet ansøgningsfrist blive foretaget egnethedsvurdering ved to cheflæger på højtspecialiserede hæmatologiske afdelinger og indkaldt til samtale herefter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Peter Kampmann
    peter.kampmann@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255782
  • Quick-nr.
    462094
  • Indrykningsdato
    16-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Peter Kampmann
    peter.kampmann@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    255782
  • Quick-nr.
    462094
  • Indrykningsdato
    16-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    01-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Overlæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning til Dansk Rødt Blodcelle Center og Myeloid speciallægegruppe med funktionskoordination af centerfunktion på Færøerne"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.