Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Introduktionsstilling i anæstesiologi på Herlev Hospital

Anæstesiologisk afdeling, Herlev Hospital har 3 introduktionsstillinger i Anæstesiologi ledig pr.  1 september 2024, 1. oktober 2024, 1. november 2024.
Der er til stillingen udarbejdet et formaliseret uddannelsesprogram de første 10 uger som er vagtfri. Afdelingen følger målbeskrivelsen og porteføljen fra Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM). www.dasaim.dk.

Hvem er vi? 
Vi er i alt ca. 65 anæstesilæger fra læger i introstilling til overlæger med et fantastisk kollegialt sammenhold og en stor energi og glæde ved at deltage aktivt i uddannelse.
Der er stor elektiv og akut aktivitet på operationsgangene, indeholdende specialerne gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, urologi, gastrokirurgi, endoskopi samt plastikkirurgi. 

Vores forventninger til dig:
• Du er engageret, problemløsende og reflekterende 
• Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner 
• Du har lyst til at arbejde tværfagligt

Du kommer til at indgå i forvagt på operationsgangen. Anæstesiologisk afdelings vagthold består af fire læger i tilstedeværelsesvagt (en speciallæge/1. reservelæge på ITA og en speciallæge/1. reservelæge (bagvagt), en mellemvagt og en forvagt på Operations- og Anæstesi Afsnittet (COP 1og 4). Endvidere er der en tilstedeværelsesvagt frem til kl. 18 man-tor. 

Vi tilbyder bl.a.:
• En arbejdsplads i rivende udvikling med stor variation i hverdagen 
• Høj faglighed, stort engagement og en enorm uddannelsesaktivitet
• Målrettet karrierevejledning med henblik på evt. senere hoveduddannelse
• Mulighed for forsknings-vejledning og deltagelse

Om afdelingen:
Anæstesiologisk Afdeling har ca. 450 ansatte og er Region Hovedstadens største anæstesiafdeling.

Ved OP 1 og OP 4 udføres anæstesi til såvel akutte som elektive operationer indenfor specialerne gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, urologi, gastrokirurgi samt plastikkirurgi. Desuden ydes anæstesi til MR-scanninger (børn), anæstesi på røgten (PTC, MW behandling), ECT-behandlinger på Psykiatrisk Center Ballerup og på endoskopisk afsnit samt assisteres til anlæggelse af tunnelerede katetre. 

Opvågning 2 er et døgnåbent afsnit med 12 observationspladser og Opvågning 1 med 6 observationspladser er åbent til kl. 20, som modtager postoperative patienter fra 5 kirurgiske specialer, røntgenundersøgelser og endoskopier. Der assisteres ved blokanlæggelser, præoptimering af akutte patienter samt anlæggelse af epiduralkatetre. 

Intensivt afsnit råder over 9 intensive behandlingspladser, sygeplejebaseret Mobilt Akut Team, intensivt afsnit er multidiciplinært og varetager intensiv terapi på niveau 2. 
Som del af vores akutte funktion deltager vi i det præhospitale beredskab og flere af afdelingens speciallæger varetager præhospital tjeneste på akutlægebil midt, som fysisk er placeret på Herlev Hospital. 
Endvidere har vi en fremtrædende rolle i Herlev-Gentofte hospitals beredskab, hvor vores bagvagt er beredskabsleder, både ved interne og eksterne beredskabssituationer.

Afdelingens Forskningsenhed rummer Cochrane Anaesthesia, Critical and Emergency Care Group og samarbejder med eksterne og interne samarbejdspartnere. Enheden er aktiv med at hjælpe unge forskere i gang. 

Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med kroniske smerter og har regionsfunktion og er fysisk placeret på Gentofte-matriklen. 

Herudover har vi landsfunktion for udredning af malign hypertermi og unormal kolinesterase aktivitet. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Dato for tiltrædelse/forventet ansættelsesstart er 01.09.24, 01.10.24 og 01.11.24.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL, indgået mellem YL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Praktiske oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afdelingen – er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Helle Thy Østergaard, tlf. 3868 2845 eller overlæge Pernille Agnete Heldager Haderslev, tlf. 3868 2884.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: søndag den 12. maj 2024

Ansøgningsprocedure: Ansættelsessamtaler afholdes den tirsdag den 4. juni 2024. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV (CV skal opbygges efter de 7 lægeroller), som du skal sende online via linket herunder.
 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Helle Thy Østergaard
    Helle.thy.oestergaard@regionh.dk
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    255783
  • Quick-nr.
    462098
  • Indrykningsdato
    16-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Helle Thy Østergaard
    Helle.thy.oestergaard@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    255783
  • Quick-nr.
    462098
  • Indrykningsdato
    16-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Introduktionsstilling i anæstesiologi på Herlev Hospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.