Det Grønlandske sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Barselsvikar for klinisk udviklings- og uddannelsessygeplejerske Medicinsk Område

En stilling som klinisk udviklings- og uddannelsessygeplejerske på Medicinsk afdeling er ledig til besættelse i perioden 1. juli til 15. december 2024 eller efter aftale.

Stillingen indeholder dels uddannelsesopgaver i relation til portørredderelever, sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende, og dels af faglige udviklingsprojekter. Fordelingen mellem uddannelses- og udviklingsopgaver er 50/50.

Det forventes at praktikforløbene for elever og studerende koordineres og afvikles i et tæt dagligt samarbejde mellem vejledere, afdelingssygeplejersker og den kliniske udviklings- og uddannelsessygeplejerske.

Medicinsk Område ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. Den kliniske udviklings- og uddannelsessygeplejerske er organisatorisk placeret i en stabsfunktion med reference til oversygeplejersken, og deltager sammen med afdelingssygeplejerskerne i afdelingsledelsen.

Medicinsk afdeling har 32 sengepladser, ambulatorium og dagmedicinsk afsnit. Sengeafsnit M1 har 16 sengepladser med subspecialer inden for infektionssygdomme, onkologi og gastroenterologiske sygdomme. Sengeafsnit M2 har 16 sengepladser herunder et integreret børneafsnit med 8 senge, M2 har subspecialer indenfor hjerte-kar sygdomme og nefrologi. Til afdelingen er knyttet et ambulatorium og et medicinsk dagafsnit her er blandt andet ansat TB-sygeplejersker og onkologiske sygeplejersker.

De udviklingsopgaver vi arbejder med lige for tiden er: pædiatriske patientforløb, opstart af palliation, introduktion og oplæring.

Vi lægger i sygeplejen stor vægt udvikling af den basale sygepleje og rehabilitering.

Vi tilbyder:
  • En stilling med mange opgaver og udfordringer
  • En afdeling hvor der forventes at ske en kontinuerlig udvikling i arbejdsopgavernes art og omfang
  • En mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt samarbejde med de øvrige ledere i medicinsk afdeling og udviklingssygeplejersken i de øvrige område
  • Tæt samarbejde med sygeplejestudiet og den grundlæggende Sundhedsuddannelse
  • Godt arbejdsmiljø med gode og hjælpsomme kollegaer
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening.
Vi søger dig der:
  • Har en master- eller kandidatuddannelse, gerne cand. cur, eller anden relevant baggrund
  • Har bred klinisk erfaring indenfor det medicinske speciale
  • Har interesse og erfaring indenfor klinisk uddannelse og undervisning
  • Er engageret og god til at fastholde og implementere nye tiltag
  • Kan formidle et åbent og ligeværdigt tværfagligt samarbejde
  • Kan medvirke til personlig og faglig udvikling af personalet og uddannelsessøgende
  • Har pragmatisk holdning til hverdagen og kan bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • Har et godt humør samt besidder en god portion tålmodighed.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. juli 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 24. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende oversygeplejerske, Anne Birgitte Jensen, på telefon (+299) 53 89 01 efter kl. 08.30 (kl. 12.30 dansk tid) eller på e-mail: abj@peqqiq.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    24-199
  • Quick-nr.
    462124
  • Indrykningsdato
    16-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    24-199
  • Quick-nr.
    462124
  • Indrykningsdato
    16-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Barselsvikar for klinisk udviklings- og uddannelsessygeplejerske Medicinsk Område"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.