Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Vi opnormerer og søger derfor en sygeplejerske med klinisk specialfunktion til Abdominalcenter K, operationsafsnittet KOA, Bispebjerg Hospital

Vil du være med til at udvikle og udfordre kliniske kompetencer på Abdominalcenter K’s operationsafsnit? Vi søger en faglig stærk og engageret sygeplejerske med god energi, der virkelige brænder for operationssygeplejen, kvalitetsudvikling og den pædagogiske vinkel!

 

Abdominalcenter K er en stor og velfungerende afdeling på Danmarks måske smukkeste hospital, der behandler patienter for såvel gastrokirurgiske- som medicinske lidelser. Centeret består af både dagkirurgi, sengeafsnit, ambulatorier, egen operationsgang, endoskopiafsnit og akutmodtagelse.
Vi arbejder målrettet og kontinuerligt med udviklingen af den sygeplejefaglige kvalitet og de gode, sammenhængende patientforløb, i samarbejde med centerets kliniske sygeplejespecialister og ledergruppen. Vi har stærkt fokus på faglig integritet, omhyggelighed og det gode patientforløb som er bærende værdier for sygeplejen i Abdominalcenter K.

 

Kort om afsnittet/KOA – hvem er vi?

Vi er både mere og mindre erfarne operationssygeplejersker – sammen udgør vi en stor og yderst kompetent og dynamisk gruppe. Vi har et fagligt, lattermildt og varmt arbejdsmiljø, med god omgangstone, åbenhed og tillid i vores hverdagskultur. Vi er særdeles proaktive og byder ofte ind i en effektiv hverdag med fokus på et godt tværfagligt samarbejde.
Vi er en aktiv del af det gode patientforløb i Abdominalcenter K, og er en lige så aktiv del af hospitalets vision omkring ”Det samarbejdende hospital.”
Operationsafsnittet har akutfunktion døgnet rundt. Derudover udføres elektive mavetarm kirurgiske operationer – primært cancerkirurgi, operationer for brok til dels på vores DaVinci robot. Derudover galdekirurgi samt avanceret analkirurgi.
Ultimo 2024 vil Abdominalcenter K´s operationsgang flytte ind i nybyggede lokaler, og vil ligge side om side med ortopædkirurgisk og gynækologisk operationsgang samt anæstesiafdelingen.

 

Kort om stillingen

Som sygeplejerske med klinisk specialfunktion har du ansvar for at understøtte den praksisnære udvikling og kvalitet i afsnittet. Du har endvidere ansvaret for målrettet at oplære, uddanne og kompetenceudvikle afsnittets sygeplejersker gennem vejledning og undervisning før, under og efter operationer. Vi ser den praksisnære læringssituation som et bærende pædagogisk princip for en god introduktion og oplæring, i kombination med refleksion og sparring i hverdagen. Du kan derfor forvente, at en stor del af din funktion kommer til at forgå inde på operationsstuerne.

Du vil (sammen med afsnittets oversygeplejerske) være ansvarlig for udvikling, implementering og fastholdelse af kvaliteten i sygeplejen i afsnittet.
Du vil møde en engageret personalegruppe bestående af såvel nye som erfarne operationssygeplejersker.
Du vil primært have dagvagter mandag til fredag, og weekendvagt efter aftale. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

 

En del af et klinisk team

Som sygeplejerske med klinisk specialfunktion vil du indgå i et tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske Vibeke og med den ledende overlæge Anders.

Du bliver en del af en velfungerende gruppe af kliniske sygeplejersker med specialfunktion fra de øvrige afsnit samt 4 kliniske sygeplejespecialister. Vi har fokus på faglig sparring og har bl.a. temamøder, hvor der bliver sat fokus på klinisk udvikling. Derudover vil du også blive uddannet til at varetage funktionen gennem sparring, refleksion og vejledning.

 

Den profil vi søger

Vi søger dig, der:
 

  • Har flere års erfaring som operationssygeplejerske
  • Er fagligt dygtig, engageret og have gennemført kompetencekort for erfarne operationssygeplejersker
  • Har personlig gennemslagskraft og undervisningserfaring
  • Har viden om og erfaring med at indgå i udvikling, implementering og fastholdelse af kvaliteten i sygeplejen. Herunder arbejde med kompetenceudvikling, "sikker kirurgi", vejledninger i VIP og SP
  • Kan undervise og vejlede praksisnært
  • Har gode samarbejdsevner samt evne til at se den enkelte sygeplejerskes potentiale

 

Send os en ansøgning eller kom meget gerne forbi og hils på til en kop kaffe, og hør nærmere om stillingen. Kontakt oversygeplejerske Vibeke Siemen Ulrich på mail:  vibeke.siemen.ulrich@regionh.dk  eller mobil 24461378

Ansøgningsfrist den 23.04.24.
Instagram: k_paa_bjerget

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Vibeke Siemen Ulrich
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255819
  • Quick-nr.
    462185
  • Indrykningsdato
    18-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Vibeke Siemen Ulrich
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    255819
  • Quick-nr.
    462185
  • Indrykningsdato
    18-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.