Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Introduktionsstillinger i Intern medicin på Svendborg Sygehus

Ved Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus er 5 introduktionsstillinger ledige til besættelse pr. 1. september 2024 - eller efter aftale.    
Stillingerne kan søges af læger, der har gennemført turnus- eller klinisk basisuddannelse.
Den ene af de 5 stillinger opslås i samarbejde med Geriatrisk Afdeling G og omfatter 6 måneders tilknytning til Medicinsk Afdeling M/FAM efterfulgt af 6 måneders tilknytning til Geriatrisk Afdeling G med vagtdeltagelse i Medicinsk Afdeling M/FAM. De øvrige stillinger er i hele ansættelsesperioden tilknyttet Medicinsk Afdeling M/FAM.
Ansættelse i stillingerne kan kvalificere til hoveduddannelse i alle de 9 intern medicinske specialer. Der foreligger godkendte uddannelsesprogrammer.   

Vi tilbyder dig:

  • En komplet introduktion til de intern medicinske specialer   
  • Grundigt introduktionsprogram  
  • Godt uddannelsesmiljø med engagerede kolleger  
  • Oplæring i diverse kliniske procedurer (pleuracentese, ascitespunktur, lumbalpunktur m.m.) 
  • Godkendt uddannelsesprogram  
  • Ugentlig undervisning  

Vi forventer at du:   

  • Engagerer dig fagligt   
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø   
  • Deltager i undervisning og vejledning af studenter og yngre kolleger   

Medicinsk Afdeling M/FAM er en almen intern medicinsk afdeling, hvor følgende specialer er repræsenteret: lungemedicin, reumatologi, infektionsmedicin, gastroenterologi/hepatologi, endokrinologi og kardiologi. Endvidere har vi et Diagnostisk Center med udredning af MUP og MAS for hele Fyn.
I afdelingen har vi speciallæger ansat i alle medicinske dobbeltspecialer. Vi har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer.
Afdelingen er normeret til 72 åbne senge, heraf 17 senge i FAM. Der er ca. 7.000 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg årligt.
Afdelingens lægestab udgør i dag 40 speciallæger og 55 uddannelsessøgende yngre læger.

Geriatrisk Afdeling G varetager alle de geriatriske kompetencer. Geriatrisk Afdeling består af 32 senge, samt samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling om patienter over 65 år med hoftenær fraktur.
Der indlægges ca. 1.350 patienter pr. år i Geriatrisk Afdeling.
Geriatrisk Ambulatorium har ca. 2.000 kontakter pr. år. I ambulatoriet behandles alle geriatriske sygdomme, herunder foretages faldudredning, osteoporoseudredning og medicinsanering. En del besøg gennemføres som hjemmebesøg hos de mest svækkede patienter. Derudover deltager Geriatrisk Afdeling sammen med psykiatrien og neurologien i drift af Demensklinik Fyn, der udreder ca. 1.200 patienter årligt.

Arbejdstilrettelæggelse
Du deltager sammen med afdelingens øvrige læger i stuegang og ambulantarbejde. I vagten indgår du afhængig af kvalifikationer i for- eller mellemvagtslaget. I løbet af introduktionsuddannelsen deltager du i både den medicinske vagt i FAM og den kardiologiske vagt i KARMA. Der er fælles vagt mellem Medicinsk og Geriatrisk Afdeling på hverdage efter kl. 18., lørdage, søn- og helligdage efter kl. 14. Alle ikke-kardiologiske patienter indlægges via den Fælles Akutmodtagelse (FAM).   

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er etårige. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.   
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte: 
Medicinsk Afdeling M/FAM: konst. cheflæge Claus Tveskov, tlf. 6320 2102, E-mail: claus.tveskov@rsyd.dk eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Lene Langhoff Clausen, tlf.: 6320 2213, E-mail: lene.langhoff.clausen2@rsyd.dk.
Geriatrisk Afdeling G: cheflæge Anette Tanderup, tlf. 2137 4798, E-mail: anette.tanderup@rsyd.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Niels Espensen, tlf. 2329 2489. , E-mail niels.espensen@rsyd.dk 

Ansøgningen stiles til Afdelingsledelsen, Medicinsk Afdeling M/FAM og modtages gerne elektronisk.
Ansøgningsfrist 24. maj 2024. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 4. juni 2024.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Langhoff Clausen
    Lene.Langhoff.Clausen2@rsyd.dk
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    228804
  • Quick-nr.
    462191
  • Indrykningsdato
    18-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Lene Langhoff Clausen
    Lene.Langhoff.Clausen2@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    228804
  • Quick-nr.
    462191
  • Indrykningsdato
    18-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Introduktionsstillinger i Intern medicin på Svendborg Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.