Region Midtjylland

Ortopædkirurgi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Ledende lægesekretær søges til Ortopædkirurgi

Ledelse er en holdsport – skal du med på holdet?

På grund af omstruktureringer på Hospitalsenhed Midt, retter vi nu vores opmærksomhed mod etableringen af en selvstændig ledelse af sekretariatet Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.
Dette indebærer, at vi fra den 1. august 2024 eller efter nærmere aftale får behov for en ny ledende lægesekretær til at stå i spidsen for det administrative inden for ortopædkirurgi i samarbejde med alle vores dygtige medarbejdere.
Som leder af det administrative personale vil du have ansvaret for cirka 20 medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt tværfagligt samarbejde med fokus på et stærkt samarbejdsklima og en positiv arbejdskultur, hvor vi alle har til fælles, at vi vil være med til at udvikle nutidens og fremtidens ortopædkirurgi. 
Som leder i Ortopædkirurgi bliver du involveret i både de driftsmæssige og strategiske ledelsesopgaver. Vi ønsker en ledende lægesekretær, der er tæt på sine medarbejdere for derved at se potentiale i disse samt i de effektive arbejdsgange. Du skal derfor have lysten til at være meget tæt på driften og i et vist omfang ligeledes deltagende. Vi ønsker os en medspiller, der trives foranderlig hverdag.

Afdelingens sekretærer består af en bookingenhed, et sekretariat, afsnitsekretærer og en klinik. Sekretærerne er organiseret inden for afdelingens sektorer. Vi arbejder ud fra princippet om mest mulig indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse, med mulighed for fleksible arbejdstider ligesom vi giver mulighed for hjemmearbejdsplads, når arbejdet tillader det. Vi tror på, at fleksibilitet forstærker evnen til at fastholde et kompetent personale, hvor sidegevinsten er et positivt arbejdsmiljø.

Ved Hospitalsenhed Midt har vi et struktureret onboarding program for nye ledere med bl.a. mentorordning, ligesom vi naturligvis også tilbyder tæt ledelsessparring så du kan blive fortrolig med de nære arbejdsopgaver.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med ortopædkirurgi, men vi forventer, at du har evne og interesse i sætte dig ind specialet og i arbejdsgangene, således at du kan oplære og coache dine ansatte i opgaveløsningen.
Det er ej heller et krav, at du har lederuddannelse eller ledererfaring, men du skal på sigt være indstillet på, at starte relevant videreuddannelse med henblik på at sikre den rette kompetence til opgaveløsningen.

Hvem er du?

  • Er uddannet lægesekretær, gerne med minimums 2 års erfaring som lægesekretær
  • Har gode relationelle og kommunikative kompetencer 
  • Er åben, nysgerrig og modig til at udforske de muligheder og begrænsninger, som du dagligt kommer til at stå over for
  • Er anerkendende og viser tillid til dine ansatte
  • Kan motivere og engagere dine ansatte både som individ og som gruppe
  • Kan lytte til og inddrage dine ansatte i forbindelse med udvikling og forandringer
  • Ser vigtigheden med et tæt samarbejde med TRIO'en i afdelingen, hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus
  • Kan fremvise struktur og systematik i forhold til arbejdsgangene
  • Evner det gode samarbejde og bidrager positivt og aktivt i afdelingens ledergruppe.
     

Hvem er vi?
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg kommune med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj stigende aktivitet inden for både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.
 

Du bliver leder for en engageret personalegruppe, der alle brænder for det ortopædkirurgiske speciale samt en del af en homogen og en dynamisk ledergruppe bestående af både nye samt erfarne kolleger. Vi tænker tværfagligt og har visioner om at skabe en afdeling, der til stadighed er præget af stor faglighed, respekt, ansvarlig, tværfaglighed, tillid, samarbejde og humor.
 

Vi håber meget, at vi har vakt din interesse og vil se frem til læse netop ansøgning. Du er meget velkommen hente yderligere oplysninger om stillingen hos chefsygeplejerske Lene Dam Olesen, tlf. 23291 152/4054 2405 eller cheflæge Steen Olesen tlf.: 2618 8695
 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt  Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkårer er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland tjeneste indtil videre Hospitalsenhed Midt
 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den: 12. maj 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Valsted
    kirsten.valsted@midt.rm.dk
    +4530432383
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    56207
  • Quick-nr.
    462267
  • Indrykningsdato
    19-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Valsted
    kirsten.valsted@midt.rm.dk
    +4530432383
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    56207
  • Quick-nr.
    462267
  • Indrykningsdato
    19-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Ledende lægesekretær søges til Ortopædkirurgi"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.