Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Sommerferievikariat på Sydfyn (Læge)

Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus søger en yngre læge i et sommerferievikariat fra 1. juni - eller efter aftale - til og med august 2024.  

Vil du være intern mediciner?
Et sommerferievikariat i M/FAM er en god mulighed for at få erfaring med akutte og indlagte medicinske patienter i et trygt arbejdsmiljø med gode kolleger.
Vi søger en læge, der har bestået embedseksamen - men du behøver ikke have gennemført KBU. Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset dit uddannelses- og erfaringsniveau.

Medicinsk Afdeling M/FAM er en intern medicinsk afdeling, hvor følgende specialer er repræsenteret: lungemedicin, reumatologi, infektionsmedicin, gastroenterologi/hepatologi, endokrinologi, kardiologi, hæmatologi samt nefrologi. Vi har hoveduddannelsesforløb i 6 medicinske specialer.
Afdelingen er normeret til 72 åbne senge, heraf 17 senge i FAM. Der ca. 7.000 indlæggelser og 50.000 ambulante besøg årligt. 
Afdelingens lægestab er normeret til 40 speciallæger og 55 uddannelsessøgende yngre læger.

Vi forventer at du:   

  • Er positiv og engagerer dig fagligt   
  • Er nysgerrig på intern medicin
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Deltager aktivt i afdelingens faglige fællesskab 
  • Vil være med til at sætte patienten først og give patienterne den bedst mulige behandling 

Arbejdstilrettelæggelse
Du deltager sammen med afdelingens øvrige læger i stuegang og evt. ambulantarbejde. Som yngre læge i M/FAM deltager du både i den medicinske vagt i FAM og i den kardiologiske vagt i KARMA. I vagten indgår du afhængigt af kvalifikationer i for- eller mellemvagtslaget. Der er fælles vagt mellem Medicinsk og Geriatrisk Afdeling på hverdage efter kl. 18, lørdage, søn- og helligdage efter kl. 14. Alle ikke-kardiologiske patienter indlægges via den Fælles Akutmodtagelse (FAM).   

Ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner.   
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte konst. cheflæge Claus Tveskov, tlf. 6320 2102, mail: claus.tveskov@rsyd.dk eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Lene Langhoff Clausen, tlf. 6320 2213, mail: lene.langhoff.clausen2@rsyd.dk 

Ansøgningen stiles til konst. cheflæge Claus Tveskov og modtages gerne elektronisk.
Ansøgningsfrist er 29. april 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og efter aftale.    

Vi glæder os til at læse din ansøgning. 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Claus Tveskov
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228822
  • Quick-nr.
    462273
  • Indrykningsdato
    19-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-04-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Claus Tveskov
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    228822
  • Quick-nr.
    462273
  • Indrykningsdato
    19-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    29-04-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.