Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Fagansvarlig thoraxradiolog

Er du thoraxradiolog og har du interesse for ledelse? 

Vi søger en overlæge med tiltrædelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Stillingen:
Kunne du tænke dig at være thoraxradiolog på en afdeling, hvor vi udreder og kontrollerer infiltrater for én af landets største infiltratenheder og samtidig samarbejde om ledelsesmæssige opgaver med afdelings- og afsnitsledelsen samt de kliniske afdelinger på hospitalet? 

I samarbejde med almen praksis og lungemedicinere udredes patienter på mistanke om lungekræft med CT-skanning af thorax og abdomen, PET/CT og CT-vejledte lungebiopsier. Der afholdes MDT-konferencer for de færdigudredte patienter. Nyhenviste patienter bliver vurderet på en daglig visitationskonference, hvor vi sammen med en lungemediciner planlægger udredningsforløbet.

Ud over patienter som udredes og kontrolleres for lungekræft beskrives HRCT-skanninger på patienter med interstielle lungesygdomme samt akutte røntgen og CT-skanninger af thorax på patienter der er indlagt med åndenød og infektion. Derudover beskrives også de ekstrakardielle fund på hjerte-CT henvist fra kardiologisk afdeling. Der er således dagligt talrige patientforløb på programmet, men også mulighed for både forskning og undervisning i samarbejde med dygtige læge- og radiografkollegaer. 

Vi forventer at du aktivt bidrager til afdelingens og fagets udvikling. Der skal være fokus på at skabe gode patientforløb, der har værdi for patienterne på det samarbejdende hospital. Det kliniske arbejde vil primært bestå af at beskrive CT, PET/CT og konventionel radiologi i Sectras RIS/PACS. Hvis du har erfaring med eller ønsker at blive oplært i CT-vejledte lungebiopsier, vil det også være en fordel.

Om hospitalet og afdelingen:
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler. Røntgenafdelingen er fordelt på Bispebjerg- og Frederiksberg-matriklerne og har ca. 170 ansatte. Afdelingen indtager, via sine mange tværgående funktioner, en helt central placering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. En position der kun forventes at blive styrket i takt med byggeriet af det nye hospital, som vil stå færdigt på Bispebjerg-matriklen om nogle år.

Vores arbejde er præget af en fagligt kompetent medarbejdergruppe, gensidig tillid, godt samarbejde, tværfaglighed og faglig stolthed. Afdelingen er aktiv med forskning, innovation og uddannelse. 

Undersøgelsesspektret er bredt og udføres på nyere apparatur, bl.a. otte CT-skannere, fem MR-skannere og nye ultralydsapparater. Der udføres årligt ca. 150.000 undersøgelser. Vi arbejder dagligt med at optimere patienternes udredning og behandling med alle modaliteter – både røntgen, UL, CT og MR samt validerer de nyeste metoder inkl. AI gennem kliniske afprøvninger. Vi har et godt ry som uddannelsessted for alle personalegrupper og der er gode muligheder for efteruddannelse.

Vi forventer, at du
-    er speciallæge i radiologi
-    deltager i afdelingens funktioner med røntgenkonferencer og beskrivelse af primært konventionel radiologi og CT
-    deltager i undervisning og vejledning af afdelingens yngre læger og øvrige personale
-    har stærke kommunikative og digitale kompetencer
-    er kollegial og med gode samarbejdsevner
-    bliver en del af en engageret lægestab bestående af en cheflæge, en ledende overlæge, en professor, 23 overlæger, 5 afdelingslæger samt ca. 14 uddannelsessøgende læger

Hvis dette har din interesse, vil vi meget gerne modtage din motiverede ansøgning. Du skal i din ansøgning forholde dig til de syv lægeroller. Ansøgningsfristen er den 12.05.2024 og vi forventer at afholde samtaler i uge 20. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Kontakt
Vi viser gerne rundt på vores afdeling og er du nysgerrig på at vide mere om os eller har du bare et spørgsmål, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at ringe eller sende en mail til ledende overlæge Thomas Vejborg tlf. 2912 5016 /  thomas.staerfeldt.vejborg.01 @ regionh.dk 
eller cheflæge Charlotte Trampedach charlotte.riis.trampedach @ regionh.dk .


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Thomas Staerfeldt Vejborg
    thomas.staerfeldt.vejborg.01@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    255945
  • Quick-nr.
    462426
  • Indrykningsdato
    25-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Thomas Staerfeldt Vejborg
    thomas.staerfeldt.vejborg.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    255945
  • Quick-nr.
    462426
  • Indrykningsdato
    25-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fagansvarlig thoraxradiolog"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.