Region Midtjylland

Blodprøver og Biokemi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Bioanalytiker søges til præanalyse

Trives du med en hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker? Kunne du tænke dig at blive en del af et lille team af de bedste kollegaer i Danmark og et arbejdsliv uden vagter? Så har du nu en enestående mulighed for at blive vores nye kollega.

 Hos os vil du få engagerede kollegaer, som alle vil bidrage til, at du får en god og tryg start i afdelingen.

 

Hvad indebærer jobbet?

Vi søger en bioanalytiker til prøvetagning på Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Skive Sundhedshus i en vagtfri stilling. Vi er 4 bioanalytikere/laboranter fast i Skive og en gruppe afløsere med base i Viborg. Vi har en bred alderssammensætning og mange forskellige interesser og vil med glæde tage imod en dygtig og energisk kollega – netop dig! 

Afdelingen tilbyder blodprøvetagning og EKG på både børn og voksne:

  • I stort og lyst ambulatorium
  • På Sengeafdelinger
  • På Hospice
  • På plejehjem og i private hjem.

Du vil møde faglige udfordringer:

  • Ved prøvetagning på forskellige patientkategorier
  • Ved analyseopgaver på mindre analyseudstyr.

Dine kommende kollegaer sætter især pris på følgende forhold:

  • Individuel oplæring som tager hensyn til dig og dine kompetencer
  • Kendskab til arbejsplanplan 32 uger frem
  • Gratis personaleparkering
  • Vi fordeler selv dagens opgaver
  • Alle hjælper hinanden færdige.

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der er bioanalytiker, der har erfaring inden for området og dig der går med en drøm om at lære nyt. 
Vi forventer, at du vil arbejde ud fra vores faglige fundament, er mødestabil samt har lyst til at samarbejde og være en del af vores fællesskab. Kørekort til personbil er et krav.

Om afdelingen

Afdelingen er en del af Blodprøver og Biokemi ved Hospitalsenhed Midt, som dækker Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til overbioanalytiker Frank Andersen på tlf. 2933 9419 eller mail Frank.Andersen@midt.rm.dk.

Din ansøgning

Vil du være en del af vores arbejdsplads? Så glæder vi os til at modtage dit autorisations ID ansøgning samt CV, som vi gerne vil modtage senest d. 26.05.2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 07.06.2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive & Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Birgitte Noe Kjærhede
    Birgitte.Noe.Kjaerhede@midt.rm.dk
    2136 2404
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-07-2024
  • Regionens jobnr.
    56295
  • Quick-nr.
    462500
  • Indrykningsdato
    26-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Skive & Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Birgitte Noe Kjærhede
    Birgitte.Noe.Kjaerhede@midt.rm.dk
    2136 2404
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-07-2024
  • Regionens jobnr.
    56295
  • Quick-nr.
    462500
  • Indrykningsdato
    26-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    26-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Bioanalytiker søges til præanalyse"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.