Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart

Sygeplejerske søges til Rygkirurgisk sengeafsnit, Rygcenter Syddanmark

OBS: Afdelingen flytter ind på Kolding Sygehus primo juni 2024

Har du lyst til at arbejde i et spændende speciale, med stor mulighed for faglig og personlig udvikling?
Vi søger en dygtig og dedikeret sygeplejerske til Rygkirurgisk sengeafsnit, som vil medvirke til udvikling og indgå i et tæt samarbejde med erfarne og engagerede kollegaer fra mange faggrupper.

Uddybende om stillingen
Rygkirurgisk Sengeafsnit er et elektivt sengeafsnit som varetager pleje og behandling af rygkirurgiske patienter i deres postoperative forløb. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet og sammenhæng i patientforløbene, samt udvikling af sygeplejen i det rygkirurgiske speciale.

Du bliver en del af et team af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, sekretærer og fysioterapeuter. Vi har et tæt samarbejde med bl.a. rygkirurgerne, operationsafsnittet, rygkirurgisk og rygmedicinsk ambulatorium samt anæstesi og røntgen. Sengeafsnittets åbningstid varierer efter driftens behov, og afdelingen forsøger at planlægge med mest mulig drift i hverdagene. Du kan dog være sikker på at kende din vagtplan senest 4 uger i forvejen.

Vi tilbyder

  • On-boarding forløb med buddy og mentor ordning, så du hurtigt føler dig som en del af holdet og trives i vores afdeling, såvel fagligt som socialt.
  • Introduktionsprogram med udgangspunkt i dine kompetencer og med tæt tilknytning til din mentor samt løbende sparring og opfølgning, så du føler dig tryg i forhold til opgaverne 
  • Kolleger med stor faglig stolthed, der yder excellent sygepleje til den rygkirurgiske patient – og som gerne lærer fra sig
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi udnytter hinandens faglige og menneskelige kompetencer
  • Indflydelse på arbejdstidsplanlægning, så du oplever god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et godt fagligt og socialt fællesskab med let til grin

Vi forventer, at du

  • Er ambitiøs og tør sætte dig selv i spil - uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • Yder en professionel og individuel sygepleje, der sætter patienten først
  • Er interesseret i at udvikle dig fagligt, indgå i udviklingen af vores afsnit samt har en naturlig nysgerrighed og videbegærlighed, som viser sig ved, at du tør stille de gode konstruktive spørgsmål
  • Vil bidrage til at fastholde det gode samarbejde og arbejdsmiljø - med respekt for den enkelte kollega og for den gode tone
  • Vil bidrage til at vi finder os godt tilrette på Kolding Sygehus, som vi flytter til i starten af juni 2024

Vi arbejder ud fra Sygehus Lillebælts værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence.

Kontakt
Såfremt du ønsker stillingen uddybet, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Chefsygeplejerske Rikke Bagge Skou tlf. 4042 2885 / Rikke.Bagge.Skou@rsyd.dk eller souschef Bente Damsbo tlf. 6348 4100 / Bente.damsbo.joergensen@rsyd.dk  

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende faglig overenskomst
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale 
Stillingen er med blandede vagter 
Opstart pr. 1. juli 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er den 12. maj 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 20 - forventeligt den 14. maj 2024

Uddybende om afdelingen
Rygcenter Syddanmarks kerneopgave er, på specialistniveau, at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter. Rygcenter Syddanmark er en rygmedicinsk og rygkirurgisk afdeling med 140 ansatte. Vi er kendt for højeste grad af patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Afdelingen modtager ca. 16-18.000 nye henvisninger og opererer op til 1.000 patienter årligt.

Du kan læse mere om Rygcenter Syddanmark her: Rygcenter Syddanmark - hjemmeside 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Kontaktperson
    Carina Vinther Johansen
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    228884
  • Quick-nr.
    462574
  • Indrykningsdato
    29-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Carina Vinther Johansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    228884
  • Quick-nr.
    462574
  • Indrykningsdato
    29-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    12-05-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.