Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Vikariat for Afdelingslæge til Afdeling for Blodsygdomme, Specialetilknytning Lymfoide sygdomme

Center for Kræft og Organsygdommes Afdeling for Blodsygdomme har en vikarstilling som afdelingslæge ledig til besættelse fra 1. juni 2024.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver:

Afdeling for Blodsygdomme er en hæmatologisk specialafdeling med lands-landsdelsfunktion for hæmatologi, og dækker Danmark øst for Storebælt samt Færøerne og Grønland.

Afdelingen har landsfunktion for allogen stamcelle transplantation og erytrocytsygdomme, og dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af blodsygdomme.

Der er til afdelingen knyttet særdeles aktive forskergrupper vedrørende klinisk og eksperimentel forskning.

Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.

Afdelingen har en stor klinisk forskningsenhed med mange aktivt rekrutterende protokoller, herunder fase 1 protokoller. Desuden er der til afdelingen tilknyttet stærke forskergrupper, der udfører klinisk forskning og basalforskning i relation til mange hæmatologiske diagnoser.

Stillingen:

Stillingen er et 12-måneders barselsvikariat i speciallægestilling med tilknytning til den Lymfoide speciallægegruppe, der deler sengeafsnit og ambulatorium med Myelomatose-gruppen. Der ønskes en læge med interesse i at indgå i den lægefaglige gruppe for lavmaligne lymfomsygdomme samt uddannelse, erfaring og kompetencer til at fungere som ansvarlig for den tværfaglige simulationstræning af læger og sygeplejersker indenfor akut hæmatologi.

Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse, idet man indgår i den hæmatologiske bagvagtsfunktion og har stuegangsfunktion i weekender og på helligdage.

Stillingen kan efter individuel aftale besættes på reduceret ansættelsesbrøk.

Stillingen ønskes besat med en læge, der er speciallæge i intern medicin; hæmatologi, eller som har opfyldt kompetencer og kurser for dette, og har ansøgt om speciallægeanerkendelse hos Sundhedsstyrelsen ved tiltrædelse af stillingen. Der ønskes desuden dokumentation for relevant klinisk pædagogisk uddannelse til varetages af simulationstræning.

Særlig klinisk erfaring og interesse indenfor paraproteinæmier og paraneoplastiske inflammatoriske præsentationer vil blive vurderet som en fordel i ansættelsesforløbet.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Peter Kampmann på 35 45 17 33.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger for bl.a. reservelæger, afdelingslæger m.fl.

Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation eller dokumentation for gennemført speciallægeuddannelse.

Ansøgningsfrist den 14. maj 2024.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Peter Kampmann
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    256006
  • Quick-nr.
    462581
  • Indrykningsdato
    29-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Peter Kampmann
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    256006
  • Quick-nr.
    462581
  • Indrykningsdato
    29-04-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.