Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Vi søger en engageret afdelingslæge eller overlæge til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion i Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital

Ansættelsesstart pr. 1 juli eller snarest derefter.

Forventninger:

Den nye afdelings- eller overlæge indgår i sektionens speciallægestab og medvirker sammen med afdelingens øvrige speciallæger i afvikling af undersøgelser, varetagelse af supervision af yngre læger, afholdelse af interne og eksterne konferencer samt i afdelingens kvalitetssikringsarbejde. Afdelingen er forskningsaktiv, hvorfor der også forventes aktiv deltagelse i forskningsprogrammer. Vi forventer, at du har personlige egenskaber som omfatter gode samarbejdsevner, selvstændighed og beslutningsdygtighed. Du forventes at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø, god praksislæring for yngre læger samt at kunne indgå i tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.

Vi tilbyder:
-Ansættelse i en bred klinisk fysiologisk og nuklearmedicinsk sektion hvor dine kompetencer og faglige præferencer kan være med til at præge stillingsindholdet.

-Et attraktivt og stærkt uddannelses- og forskningsmiljø med særlige muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer.

-Unikke samarbejdsmuligheder med vores søstersektioner (Radiologisk sektion og MR-forskningssektion) og partnere blandt hospitalets øvrige afdelinger, både inden for diagnostik og forskning.

-Mulighed for fleksibilitet ift. arbejdstider samt hjemmearbejdsdage under afstemning med de øvrige speciallæger.

-Et godt arbejdsmiljø, uformel omgangstone og sociale aktiviteter udenfor arbejdslivet.

Om os:
Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion er en del af Afdelingen for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital som har 400 ansatte og som også rummer en radiologisk sektion og en forskningsenhed. Vi råder over en udstyrspark som bl.a. omfatter SPECT-, SPECT-CT, PET-CT og ultralydsskannere. Vi har et tæt samarbejde med vores kliniske rekvirenter hvor de største omfatter en bred diagnostisk enhed, ortopædkirurgisk afd., medicinsk enhed og kardiologisk afd.

Som det er karakteristisk for faget klinisk fysiologi og nuklearmedicin, har sektionen et stort forskningsmæssigt engagement og søger fortsat at opretholde et højt fagligt niveau samt at udvikle kompetencer inden for andre modaliteter. Afdelingen varetager præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper.


Ansøgning og ansættelse:
Ansøgningskvalifikationer vil blive bedømt sv.t. de 7 lægeroller. Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst.
 

Yderligere oplysninger:
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Mads Barløse. Mail: mads.barloese@regionh.dk, telefon: 38 62 21 88.

Du kan læse mere om sektionen på hospitalets hjemmeside:

https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/funktions-og-billeddiagnostisk-enhed/Sider/Funktions-og-billeddiagnostisk-enhed.aspx

Ansøgningsfrist:

15. juni 2024.

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mads Barløse
    mads.christian.johannes.barloese@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    256129
  • Quick-nr.
    462829
  • Indrykningsdato
    06-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mads Barløse
    mads.christian.johannes.barloese@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    256129
  • Quick-nr.
    462829
  • Indrykningsdato
    06-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    15-06-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Vi søger en engageret afdelingslæge eller overlæge til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion i Afdeling for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.