Det Grønlandske sundhedsvæsen

Personaleadministrationen, 1230 Nuuk

Bioanalytiker til Maniitsoq Sundhedscenter

Bioanalytiker - gerne erfaren eller med mod på faglige udfordringer søges til Maniitsoq Sundhedscenter. 

Stillingen kan besættes på vilkår som fastansættelse eller i vikariat på 3 måneder eller længere. Hen over sommeren juni, juli og august er der mulighed for 4-5 ugers vikariater. Stillingen er ledig pr 1. juni 2024.

Laboratoriet i Maniitsoq er et mindre kystlaboratorium. Laboratoriet, der er udstyret med moderne udstyr, udfører de mest almindelige kliniske/kemiske analyser og har ansvaret for egen blodbank samt almene mikrobiologiske undersøgelser. At arbejde på et sundhedscenter i Grønland er spændende og udfordrende. Arbejdet er meget selvstændigt og kræver selvledelse med god mulighed for kvalitetsudvikling. Bioanalytikeren indgår i et tæt samarbejde om diagnostik med læger, sygeplejersker og andre personalegrupper på sundhedscenteret. Der er mulighed for faglig sparring med bioanalytiker ved Regionssygehuset i Sisimiut.

Vi tilbyder:
  • En faglig spændende arbejdsplads med mulighed for selvstændigt arbejdsområde
  • Gode, engagerede og kompetente kollegaer i et kulturelt arbejdsmiljø
  • Personalepleje på flere niveauer – herunder bl.a. årlig ski – og hytteudflugt i fantastiske naturomgivelser og mulighed for forskellige former for fysisk aktivitet sammen med kollegaer
  • Enestående arktisk natur. Alle vikarboliger har fjeld- og havudsigt – til pukkelhvaler i sommerhalvåret og hvide tinder i vinterhalvåret
  • God introduktion.
Vi søger dig der:
  • Er uddannet bioanalytiker gerne med 1-2 års erfaring fra hospitalsvirksomhed
  • Er faglig dygtig
  • Er selvledende og kan arbejde selvstændigt
  • Er kvalitetsbevidst, dedikeret og ansvarsbevidst
  • Er en medspiller i forhold til det gode arbejdsmiljø og den gode tone i det tværfaglige samarbejde
  • Har lyst til nye eventyr i Arktis både hvad går faglighed samt natur- og kulturoplevelser.
Om os:
  • Maniitsoq Sundhedscenter er en del af Sundhedsregion Qeqqa, og har omkring 60 ansatte – fordelt på sundhedscenteret og de tre tilhørende sygeplejestationer i distrikters bygder
  • Den lokale ledelse på Maniitsoq Sundhedscenter samarbejder med regionsledelsen, som fysisk befinder sig i regionssygehuset i Sisimiut
  • Vi lægger stor vægt på, at plejen af og omgangen med vores patienter, indeholder værdier, såsom respekt, nærvær, anerkendelse og tillid. De samme værdier præger vores omgang med hinanden på sundhedscenteret.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. juni 2024 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 31. maj 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledelses- og rekrutteringskonsulent, Ann Birkekær Kjeldsen, på e-mail: abkj@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    24-227
  • Quick-nr.
    462887
  • Indrykningsdato
    06-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Adresse
    Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2024
  • Regionens jobnr.
    24-227
  • Quick-nr.
    462887
  • Indrykningsdato
    06-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Bioanalytiker til Maniitsoq Sundhedscenter"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.