Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Autoriserede psykologer til uddannelsesstillinger til specialpsykolog
Vil du have den vildeste faglige udvikling, hvor alt er tilrettelagt for dig?
Psykiatrien Region Sjælland søger autoriserede psykologer til vores uddannelsesstillinger til specialpsykologer i voksenpsykiatri
Er du autoriseret psykolog, og har du lyst til at videreuddanne dig til specialpsykolog, så har vi 6 uddannelsesstillinger til besættelse 1. december 2024.
Stillingerne løber i en 4 årig periode, men vi håber, at ansættelsesforholdet fortsætter, når du har færdiggjort uddannelsen. Vi ser nemlig specialpsykologer som en vigtig ressource i vores psykiatri. Både i forhold til det kliniske arbejde, men vi ser også flere og flere specialpsykologer få ledelsesopgaver, så der er mange muligheder.
Vi har opnået stor erfaring med at tilrettelægge og gennemføre uddannelsesforløb, da vi har haft specialpsykologer under uddannelse i vores organisation siden 2011.
Du kan se et eksempel på et uddannelsesforløb i vores uddannelsesprogram, som du finder på www.specialpsykologuddannelsen.dk.
Vi har 2 uddannelsesstillinger i hhv. Psykiatrien Øst (Roskilde), Psykiatrien Vest (Slagelse) og i Psykiatrien Syd (Vordingborg). Når du søger en stilling bedes du angive, hvor du ønsker at søge. Du skal også vedhæfte dit autorisationsbevis.
Om uddannelsen
Uddannelsen er 4 årig og opdelt i hhv. en 12 måneders introduktionsuddannelse og en 36 måneders hoveduddannelse. Specialpsykologuddannelsen indebærer fuldtids klinisk arbejde, med sideløbende deltagelse på en række obligatorisk teoretiske kurser.
Under introduktionsuddannelsen er der fokus på udviklingen af basale færdigheder i psykopatalogisk udredning, diagnostik samt psykologisk behandling, pårørende arbejde og tværsektorielt samarbejde. Der opnås desuden viden om biologiske behandlingsprincipper.
På hoveduddannelsen er formålet at videreudvikle opnåede kompetencer fra introduktionsstillingen. I hoveduddannelsen indgår derfor ansættelser på en række forskellige afdelinger med varetagelse af forskellige opgaver- og ansvarsområder i henhold til målbeskrivelsen for uddannelsen. Undervejs skal der også udarbejdes forskningsopgave.
Løn og ansættelsesvilkår
Som specialpsykolog under uddannelse i Psykiatrien Vest får du adgang til at benytte vores busordning, som kører alle hverdage fra København og direkte til døren i Slagelse. Ansættelsesperioden er 1. december 2024 til 30. november 2028. Løn iht. gældende overenskomst og forhåndsaftale indgået mellem Dansk Psykologforening og Psykiatrien Region Sjælland.
Mere information om stillingerne
Vi opfordrer interesserede til at kontakte den relevante uddannelsesansvarlige specialpsykolog for en uddybende dialog om stillingens indhold herunder, hvad du kan forvente i løbet af de 4 uddannelsesår:
Psykiatrien Vest – Maria Damholt Larsen mobil nr. 6015 6742
Psykiatrien Syd – Rita Myhre Andersen, mobil nr. 2037 4380
Psykiatrien Øst – Marlene Buch Pedersen, mobil nr. 3050 8729
Ansøgningsfrist er den 9. august 2024. Vi forventer at holde samtaler den 12. og 13. september 2024.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Ann Trampedach - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
034521 - Quick-nr.
462914 - Indrykningsdato
13-05-2024 -
Ansøgningsfrist
03-07-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Ann Trampedach - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
034521 - Quick-nr.
462914 - Indrykningsdato
13-05-2024 -
Ansøgningsfrist
03-07-2024 (udløbet)