Region Hovedstaden
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge i Glostrup
Har du interesse for børn og unge, som har det svært, og brænder du for psykiatrien, så er den her stilling noget for dig.
Vi søger en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, der sammen med afsnitsledelsen og dine kommende kollegaer, vil stå i spidsen for at yde en professionel pleje og behandling til børn og unge med akutte psykiatriske vanskeligheder, som har brug for at være indlagt i en kortere periode.
Hvad kommer du til at arbejde med?
På Akutmodtagelsen for børn og unge modtager vi patienter med alle psykiatriske lidelser. Vi har specialfunktion for modtagelse af børn og unge i hele Region Hovedstaden og er den eneste akutmodtagelse for børn og unge i hele Danmark.
Når du bliver en del af Akutmodtagelsen, kommer du til at arbejde:
- … ud fra miljøterapeutiske principper og kontaktpersonsordning, hvor en væsentlig funktion er relationsarbejdet.
- … miljøterapeutisk, hvor der tages udgangspunkt individuelt ud fra den enkelte unges ressourcer og behov.
- … recovery-orienteret med empowerment-tænkning og styrkelse af familieinddragelse.
- … i et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. daglige konferencer, supervision og undervisning.
- … i en travl og afvekslende hverdag med mulighed for udfordringer og udvikling.
- … i en personalegruppe med et højt fagligt engagement, der lægger vægt på en åben og positiv kommunikation.
- … aktivt med Lean som forbedringsmodel.
Vores tilgang til behandlingen af patienterne bygger på tillid, åbenhed og troen på, at vi sammen med patienten kan gøre en forskel.
Hvem er vi?
Akut børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit på center Glostrup modtager børn og unge til og med 17 år, som har behov for akut psykiatrisk behandling.
Det er primært børn og unge med øget selvmordsrisiko, psykotiske tilstande, akutte affekttilstande, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser samt svære traumatiske kriser. Indlæggelsestiden er i gennemsnit omkring 5 dage, og afsnittet har plads til 10 indlagte patienter, og der er plads til medindlagte forældre. Det er et lukket afsnit.
Vi er en forholdsvis ung personalegruppe, som består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, psykologer, socialrådgivere og speciallæger. Vi er uddannelsesafsnit for specialpsykologer og læger samt sygeplejersker og har et bredt tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet.
Vi arbejder med anerkendelse i vores ledelse, kollegialt og ikke mindst med vores børn, unge og deres familier.
Arbejdsmiljø, kultur og værdier
Personalet er meget engageret. Vi lægger vægt på åbenhed og har trivsel som et fast punkt på vores personalemøder. Vi prioriterer sikkerhed højt og arbejder aktivt for at skabe et sikkert miljø for såvel de unge patienter som personalet. Vi har til hver en tid fokus på mindstemiddelprincippet i behandlingen af de unge.
Du kommer på obligatoriske kurser i forebyggelse af konflikter, tvang og selvmords-forebyggelse.
Vi arbejder med Safewards, og en af vores kernestrategier er fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien. Vi bruger bl.a. gensidige forventninger, milde og positive ord, kommunikativ deeskalering, lær hinanden at kende og beroligende metoder (lysterapi, sansevogn, massagestol, kugledyne, musikstol, NADA-the) og udskrivelseshilsner. Vi har moderne terapeutiske rammer med stillerum og en skøn have.
Akutafsnittet har en travl hverdag, så du skal trives med at have mange bolde i luften.
Vores forventninger
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og vi ser meget gerne, at du har erfaring med børn og unge med særlige behov – gerne psykiatrisk erfaring. Det er dog ikke et krav.
Du vægter kvalitet og engagement i dit arbejde og har gode samarbejdsevner. Du er god til at skabe kontakt til børn og deres familie med en anerkendende tilgang, og kan skabe ro og yde omsorg, selv i stressede situationer.
Du er stabil og robust som person og er omstillingsparat og fleksibel i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver. Du kan trives med at arbejde i et miljø med sygeplejersker, læger og psykologer.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion til Region Hovedstadens Psykiatri, centret og dokumentation i SP, kvalitets- og forbedringsarbejdet.
- Individuel introduktion med fast mentor på afsnittet.
- Et moderne afsnit, som bl.a. er indrettet med dynamisk lys.
- Et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. daglige konferencer, supervision og undervisning.
- En travl og afvekslende hverdag med mulighed for udfordringer og udvikling.
- En personalegruppe med et højt fagligt engagement, der lægger vægt på en åben og positiv kommunikation.
Løn og vilkår
Stillingen er 37 timer i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend, og vi har fleksibilitet ift. vagtplanen.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.
Hvis du er sygeplejerske, ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Hvis du er social- og sundhedsassistent, ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd eller. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.
Har vi vakt din interesse?
Så glæder vi os til at læse din ansøgning og CV – husk at medsende uddannelsesbevis.
Ansøgningsfrist den 22. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 22.
Har du lyst til at høre mere om stillingen inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen på camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Anette Lind på 38 64 06 78.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi næsten 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de næsten 15.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2023-tal). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Camilla Rodenkam Simonsen - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2024 - Regionens jobnr.
256244 - Quick-nr.
463045 - Indrykningsdato
08-05-2024 -
Ansøgningsfrist
22-05-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Camilla Rodenkam Simonsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2024 - Regionens jobnr.
256244 - Quick-nr.
463045 - Indrykningsdato
08-05-2024 -
Ansøgningsfrist
22-05-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske: Vil du være en del af Danmarks bedste dobbeltdiagnosebehandling?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bidstrup alle 44, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-11-2024Ansøgningsfrist
12-12-2024 -
Sygeplejerske eller SOSU-assistent: Vil du være aftenvagt på et integreret afsnit for patienter med misbrug og psykisk lidelse?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bidstrup alle 44, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-11-2024Ansøgningsfrist
12-12-2024 -
Er du klar til at tage din karriere til nye højder inden for neurologien?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-10-2024Ansøgningsfrist
15-12-2024 -
Afsnittet for Bedøvelse på Rigshospitalet -Glostrup søger social- og sundhedsassistent
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansen Vej 13, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-11-2024Ansøgningsfrist
06-01-2025 -
Nattevagt søges til lukket intensivt afsnit i lige uger på – Psykiatrisk Center Amager, afsnit D1
Region Hovedstadens Psykiatri | Digevej 110, 2300 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
20-11-2024Ansøgningsfrist
09-12-2024