Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Timelønnede vikarer (social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og lignende) søges til BÆLTEFRIT ældrepsykiatrisk afsnit S5, Psykiatrien Syd i Vordingborg.

Timelønnede tilkaldevikarer søges til BÆLTEFRIT ÆLDREPSYKIATRISK AFSNIT S5, PSYKIATRIEN SYD I VORDINGBORG.

Vil du arbejde som timelønnet vikar i psykiatrien og samtidig gøre brug af din somatiske viden?
- så læs med her!

Vi søger både færdiguddannede social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og lignende – men også dig, som endnu ikke er færdiguddannet, men er nysgerrig på specialet.

Om afdelingen: S5 er et integreret afsnit med plads til 14 patienter. Afsnittet ligger i en helt nybygget – og nyrenoveret bygning med en dejlig stor gårdhave, på smukke Oringe. Vi modtager ældre patienter med aldersrelaterede psykiatriske sygdomme fra 70 år, og indlæggelsestiden er i gennemsnit 30 dage.

Hos os bliver du en del af en tværfaglig personalegruppe som er sammensat af både sygeplejersker, social– og sundhedsassistenter, en pædagog, en socialrådgiver, læger, en ergoterapeut og en fysioterapeut.

Hverdagen på S5 er foranderlig og vi beskæftiger os med alle aspekter af den psykiatriske sygepleje. Dagligdagen er ofte præget af, at patienterne også har sociale og/eller somatiske problemstillinger, hvorfor vi også har mange tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, ligesom vi både har speciallæger i psykiatri og intern medicin på afdelingen. Vi arbejder bl.a. aktivt med nedbringelse af tvang ud fra Safewards og deeskaleringsprincipperne, og i de særligt komplekse forløb anvender vi koordinerende indsatsplaner. Vores udgangspunkt for patienternes behandling centrerer sig om aktiv patientdeltagelse med fokus på patientens kliniske og personlige recovery, kommunikation, relationsdannelse, medicinsk behandling og fysisk aktivitet.

Som ovenstående beskriver, er vi en tværfaglig sammensat personalegruppe med forskellige kompetencer og erfaring. Vi lægger vægt på åben dialog, ansvarlighed og godt samarbejde både mellem kolleger og i mødet med patienten samt dennes pårørende.

Vi søger dig som timelønnet, der:

  • Er under uddannelse eller er færdiguddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller lignende, og har du lyst til at tage vagter ved siden af det du måske ellers bruger din fritid på.
  • Har interesse for psykiatri og geriatri, og måske endda erfaring fra et af specialerne – erfaring er dog ikke et krav, så længe du har lyst og interesse i et nyt speciale.
  • Lægger vægt på ansvar, dialog og samarbejde, både med patienter, pårørende og kollegaer.
  • Tager udgangspunkt i patienten og dennes behov samt medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient.
  • Er faglig engageret og vil medvirke til at bidrage til afsnittets faglige udvikling.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et job som tilkaldevikar med mulighed for dagvagter, aftenvagter og nattevagter
  • En god introduktion til psykiatrien
  • Et bæltefrit afsnit som fokuserer på at forebygge tvang vha. Safewards, relationer og deeskalering
  • Indflydelse på dit eget arbejdsliv i et vekslende job med mange spændende udfordringer
  • Kollegaer der vægter høj faglighed, sparring, refleksion og ikke mindst humor

Om stillingen: Fast tilknytning til S5 som timelønnet tilkaldevikar eller tilknytning i en periode over sommeren. Tilknytning ønskes snarest muligt.

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe for at høre nærmere om stillingen hos Oversygeplejerske Linda Nagel på telefon: 93 56 67 12 eller 58 53 73 10

Ansættelsessamtaler: Løbende

Løn og ansættelsesforhold: Løn efter gældende overenskomster.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffeattest.

 

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lisset Nagel
    llna@regionsjaelland.dk
    93566712
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034590
  • Quick-nr.
    463070
  • Indrykningsdato
    10-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Lisset Nagel
    llna@regionsjaelland.dk
    93566712
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    034590
  • Quick-nr.
    463070
  • Indrykningsdato
    10-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    05-07-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Timelønnede vikarer (social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og lignende) søges til BÆLTEFRIT ældrepsykiatrisk afsnit S5, Psykiatrien Syd i Vordingborg."

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.