Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Projektleder til grøn omstilling af hospitaler i Danmarks største sundhedsvæsen

Vi søger en projektleder til kliniknær grøn omstilling

Velkommen til Sektion for Grønne og Innovative indkøb i Koncernindkøb, Region Hovedstaden. I Koncernindkøb faciliterer vi og sætter rammerne for indkøb for over 13 mia. DKK. årligt til hospitalerne i hovedstadsområdet. Forbruget fordeler sig på alle hospitalsprodukter, services og tjenesteydelser.

Du har nu mulighed for at blive en del af vores fantastiske team og være med til at sikre, at vi fortsat arbejder internationalt i front med den grønne omstilling i sundhedsvæsenet. Vi er i gang med at skabe radikale nye tilgange til grønne indkøb og forbrug på hospitalerne, og vil gerne have dig med på rejsen. 

Dine arbejdsopgaver bliver at

  • Drive projekter og forandringsprocesser i klinikken samt rådgive ved de hospitalsdrevne klimaindsatser
  • Undersøge og aktivt være med til at teste alternative mere miljøvenlige produkter og brugsgange på klinikkerne samt efterfølgende databehandling
  • Være med til at skalere og implementere de effektgivende indsatser bredt på tværs af hospitalerne i samarbejde med sundheds- driftspersonalet
  • Kompetenceopbygge Region Hovedstadens medarbejdere i grøn omstilling gennem bl.a. undervisning
  • Bidrage til kommunikation om kliniknær grøn omstilling ved forskellige platforme bl.a. Instagram, LinkedIn og Intranet

Dine kompetencer

  • Du brænder for grøn omstilling og har mange ideer til, hvordan sundhedsvæsnet kan blive grønnere
  • Du har en sundhedsfaglig baggrund, og du har mindst 3-5 års erfaring fra hospitalsvæsenet, men med den rette kandidat er vi fleksible på dette. Vi er åbne for, at forskellige faggrupper kan indtage stillingen
  • Det er en fordel, hvis du har en uddannelse på Master- eller Kandidatniveau
  • Du har stor lyst og motivation til at udbrede den grønne omstilling i klinikken - både på enkelte klinikker men også på tværs af hospitalerne
  • Det er en fordel, hvis du har særlig viden om Infektionshygiejne
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er god til at prioritere din tid
  • Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med projektledelse og er dygtig til at afslutte og implementere projekter
  • Du er naturligt dygtig til at lytte og møde dine interessenter i øjenhøjde, og du er i stand til at sætte dig ind i deres hverdag og indgå i mangeartede samarbejdsrelationer på alle niveauer af organisationen

Sektion for Grønne og Innovative indkøb i Koncernindkøb Region Hovedstaden
Du vil indgå i sektionen for Grønne og Innovative Indkøb under Koncernindkøb, som består af 12 medarbejdere med forskellige fagligheder, herunder ingeniører samt sundheds- og miljøfaglige profiler, der alle arbejder for at skabe en grøn omstilling i vores sundhedsvæsen.

Sektionen arbejder blandt andet med kliniknære omstillingsprojekter, grønne udbudskrav, grøn kompetenceudvikling og klimastyringsmodel, der tilsammen understøtter en grøn omstilling i Region Hovedstaden, som er del af en organisation med 45.000 kollegaer, der i driften og administrationen sammen løser og understøtter opgaven med at behandle patienter hver eneste dag på hospitalerne. Driften af denne vigtige opgave sætter et for stort miljø- og klimaaftryk, og det forpligter til ansvar. Derfor er vores klare formål at omstille indkøb og forbrug, så vi hurtigst muligt overgår til en bæredygtig hospitalsdrift. Derfor er der besluttet en ambitiøs politisk målsætning om 50% CO2-reduktion i 2030, som der er stor ledelsesmæssig opbakning til.

Du bliver en del af Danmarks førende og største indkøbsafdelinger med ca. 74 andre kollegaer, som arbejder dedikeret med kategoristrategi, udbud, indkøb, kontraktstyring, dataanalyser, grønne indkøb, grøn omstilling og andre indkøbsrelaterede opgaver, så vi sikrer de bedste produkter og ydelser til vores hospitaler og patienter.

Vi sætter trivsel meget højt ved at afholde faglige og sociale arrangementer og dermed udvikle os sammen som team. Du bliver en del af et engageret og ambitiøst team, som brænder for at skabe en grøn omstilling i vores sundhedsvæsen.

Du vil referere til sektionschef, Dorte Feldborg.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi er åbne for forskellige ansættelsesformer, f.eks. hvis du er kliniker og ønsker at arbejde med grøn omstilling deltids eller i en afgrænset periode, men som udgangspunkt er arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause. Vi har flekstid, og du får primær arbejdsplads på Regionsgården i Hillerød med mulighed for at arbejde to dage hjemmefra eller fra vores flyverarbejdspladser på vores kontor på Blegdamsvej overfor Rigshospitalet.

For enden af vores gang har vi træningsrum med maskiner, holdtræning samt badefaciliteter, og selvfølgelig har vi også frisk og økologisk frugt dagligt samt kaffe. Endelig har vi også en stor og smuk skov som baghave, som vi har stor glæde af til gåture og løb.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte kliniknær projektleder Svava Birgisdóttir Egholm, mobil: 21537888 eller faglig leder Rasmus Nielsen, mobil: 92434562

Ansøgningsfrist
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante bilag via link i annoncen. Ansøgningsfristen er 9. juni 2024.

Vi screener og indkalder løbende til samtaler og opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. Der vil være samtaler løbende og 2. samtale uge 24/25. Vi sigter mod at lukke processen i juni, og ønsker stillingen besat pr. 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Læs mere her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Kontaktperson
    Dorte Feldborg
  • Adresse
    Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Projektleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    256279
  • Quick-nr.
    463107
  • Indrykningsdato
    13-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Koncerncentre
  • Adresse
    Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Dorte Feldborg
  • Stillingstype
    Projektleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    256279
  • Quick-nr.
    463107
  • Indrykningsdato
    13-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    09-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.