Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Er du nysgerrig på unik stilling som sygeplejerske på Kæbekirurgisk afdeling, Esbjerg Sygehus

En af vores faste sygeplejersker har søgt nye udfordringer, og vi skal derfor for første gang i 3 år søge en ny sygeplejerske til vores afdeling.

Hvis du har lyst til et spændende og udfordrende job, har vi brug for, at netop du søger vores ledige stilling.

Vi søger 1 sygeplejerske i en fast og delt stilling fra 1. august 2024. Stillingen er på 37 timer ugentligt, hvor 30 timer ligger i Kæbekirurgisk Afdeling, og de resterende 7 timer er i et sengeafsnit eller andre patientrettede funktioner afhængig af ansøgerens kompetencer og interesse. Skriv gerne i din ansøgning, hvilke andre områder du ville kunne se dig selv i, sådan at vi så vidt muligt kan imødekomme dine ønsker.

Timerne i Kæbekirurgisk Afdeling er fordelt på dagvagter i hverdagene. De øvrige timer er primært weekendvagter højest hver 3. weekend i dag-, aften- og/eller nattevagter. Disse vagttimer vil blive fordelt i et fast rul.

Ferie er som hovedregel fastlagt til uge 29, 30, 31 + uge 7 og/eller 42 og uge 52, hvor kæbekirurgisk afdeling har lukket.

På kæbekirurgisk afdeling får du en afvekslende hverdag imellem ambulatorium, røntgenfunktion og operationsafsnit. Vi arbejder med patienter, der har vækstbetingede kæbeanomalier, patienter med manglende kæbeknogle, der har brug for genopbygning og patienter med patologiske tilstande i kæbeknoglerne, ansigtstraumer, kæbeledsproblemer eller mundslimhindelidelser.

Du vil komme til at indgå i et tæt tværfagligt miljø med i alt 11 sygeplejersker, 3 overtandlæger, 1 specialtandlæge, 3 ingeniører, 1 tandlæge under videreuddannelse, 4 sekretærer og 4 tandlægekonsulenter.

Vi kan bl.a. tilbyde dig:

  • mulighed for at sætte fokus på de gode forløb, hvor patienten er i centrum.
  • en travl afdeling i konstant udvikling med et aktivt forskningsmiljø.
  • en afvekslende hverdag
  • mentorordning med løbende opfølgning og evaluering.
  • mulighed for at udvikle sygeplejen og højne kvaliteten.
  • en afdeling med god omgangstone og humor.

Vi forventer, at du har en positiv indgangsvinkel til ny læring, og at du vil indgå i vores team, hvor ingen opgaver er for store eller for små. Du må meget gerne have erfaring fra operationsafdeling, men har du lysten, skal vi nok få dig det lært. Du skal have evnen til at navigere i en omskiftelig hverdag.

For nærmere information om stillingen kan du kontakte oversygeplejerske Birthe Hedegård Jørgensen på tlf. 7918 3236. Du kan også få yderligere information om afdelingen her.

Der indhentes Børneattest. 

Ansøgningsfrist mandag den 17. juni 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 20. juni 2024.

Om Sygehuset:
Esbjerg Sygehus er akutsygehus for det sydvestjyske område i Region Syddanmark med aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt veneklinik i Brørup. Esbjerg Grindsted Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset står over for en række spændende, strategiske udfordringer, hvor de væsentligste er:

  • Patient og kundefokus
  • Det hele sygehus
  • Tilpasning til nye vilkår

Udviklingen af Esbjerg Sygehus som akutsygehus, herunder den fulde implementering af den fællesakutmodtagelse, fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde. Dette kræver høje faglige standarder, i kombination med organisatorisk smidighed og vilje til at finde nye løsninger på tværs af både kliniske enheder og stabsfunktioner.

Esbjerg Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem kommunens netværk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Birthe Hedegård Jørgensen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    229013
  • Quick-nr.
    463156
  • Indrykningsdato
    14-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Birthe Hedegård Jørgensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    229013
  • Quick-nr.
    463156
  • Indrykningsdato
    14-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    17-06-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vil du arbejde med patienter i det akutte kirurgiske forløb og vil være med til at bygge noget nyt op!

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Øjenoperationsafsnit EO søger en ny kollega

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 132, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
13-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Neurologisk sengeafsnit, OUH Odense søger sygeplejerske - vi har høj faglighed, akut sygepleje og stærkt kollegialt sammenhold

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
Sygeplejerske

Opslået
30-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Vi søger sygeplejersker til Ældrepsykiatrisk afsnit 04, på Psykiatrisk Afdeling Vejle.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Nordbanen 5, 7100 Vejle
Sygeplejerske

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske til spændende speciale - Geriatrisk afdeling, OUH Svendborg Sygehus

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
29-08-2025