Spændende fast lægesekretærstilling i Børne og Ungeafdelingen, Kolding Sygehus
Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med fagligheden i orden og samtidig besidder et positivt sind og et godt humør, så er det lige dig vi kan bruge. Vi har en ledig fast stilling som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator i vores Børne- og Ungeafdeling til besættelse 1. august 2024. Vi tilbyder ansættelse på 37 timer, men har du en drøm om deltidsansættelse omkring de 30 timer pr. uge evt. med en fast ugentlig fridag eller andet, finder vi nok også en god fælles løsning på dette.
I Børne- og Ungeafdelingen har vi et godt samarbejds- og fællesskabsbånd på tværs af alle faggrupper i afdelingen. Vi ønsker os en ny kollega, som er god til at samarbejde og vil mestre at sætte vores patienter/forældre i centrum og gøre en vigtig forskel fra første til sidste kontakt i patientforløbet. Vores nye kollega tilbydes en spændende og alsidig stilling med tilknytning til vores dygtige allergiteam.
Hvem er vi?
Børne- og Ungeafdelingens sekretariat består af 1 sekretariatsleder og 15 dygtige og engagerede lægesekretærer. Sekretariatet er fordelt ud på flere afsnit i Børne- og Ungeafdelingen på Kolding Sygehus. Afhængig af placering er der tilknyttet forskellige gruppevise opgaver som visitation og team-sekretariater med tilknytning til læger og sygeplejersker inden for et specifikt speciale.
I vores afdeling lægger vi stor vægt på åbenhed, gensidig respekt og tillid, god kommunikation og tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgiver m.v. Vores mål er til stadighed at levere god service på et højt fagligt niveau, samtidig med at vi sætter vores patienter først.
Som vores nye lægesekretær kollega ønsker vi, at du
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- er faglig dygtig, serviceminded og mødestabil
- har stor erfaring med vores primære EPJ SYD system og korrekt kodning
- kan tage referat og er god til at stave og formulere dig på skrift
- tager medansvar og udviser drive og engagement
- mestrer at arbejde i en dynamisk og forandringsskabende afdeling
- bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
- er positiv af sind og klar på løbende forbedrings tiltag og løsninger
- vil indgå i vagtrul 4 mdr. om året til kl. 18:00 (gns. ca. 1 vagt hver 2. uge)
Dine vigtigste arbejdsopgaver vil blive
- besvare/hjælpe vores patienter/pårørende ved telefoniske henvendelser
- håndtering af besøgsbookinger, ydelsesregistreringer, forløbsmarkører og rettelse af diverse fejllister
- diverse koordinering i forhold til patienter, personale og pårørende
- udfærdige breve, henvisninger og underretninger (Vi har TGK/tale genkendelse)
- rekvirering af tolk, befordring m.v.
- diverse administrative opgaver tilknyttet vores afdeling og specialet
Vi tilbyder:
- en spændende stilling i en afdeling, hvor vi er sammen om at have patientens behov i fokus
- et godt arbejdsmiljø med faglige dygtige og hjælpsomme kollegaer
- lyttende og støttende ledelse
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- lokalaftalt flexordning
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og er omfattet af Ny Løn. Du er meget velkommen til at ringe for uddybende spørgsmål om stillingen til sekretariatsleder Vicky Johansen på telefon
76 36 22 33.
Ansøgning
Har stillingen din interesse og du har de rette kompetencer, så send os din ansøgning via ”Søg stilling” linket senest 7. juni 2024 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 13. juni 2024.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Vicky Johansen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
229028 - Quick-nr.
463188 - Indrykningsdato
14-05-2024 -
Ansøgningsfrist
07-06-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til vores myeloide team
OUH, Svendborg Sygehus | J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
17-07-2024Ansøgningsfrist
11-08-2024 -
Vi har brug for dig! Kom og bliv en del af os på Hjertesygdomme ambulatoriet i Vejle
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
LægesekretærOpslået
02-07-2024Ansøgningsfrist
22-08-2024 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Neurorehabiliteringsafsnit NR, Svendborg
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
24-07-2024Ansøgningsfrist
20-08-2024 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Hjerne- og Nervesygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens vej 15, 6200 Aabenraa
LægesekretærOpslået
26-07-2024Ansøgningsfrist
15-08-2024 -
Lokalpsykiatri Odense søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til receptionen
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
26-07-2024Ansøgningsfrist
19-08-2024