Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Introduktionsstillinger i intern medicin ved Afdeling for Blodsygdomme, CKO, Rigshospitalet

Introduktionsstillinger i intern medicin med 12 måneders ansættelse ved Afdeling for Blodsygdomme Rigshospitalet er ledige til besættelse pr. 1 september, 1. oktober samt 1. november 2024.

Hvem er vi?

Afdeling for Blodsygdomme hører under Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) Rigshospitalet og modtager patienter fra hele Region Hovedstaden. Afdeling for Blodsygdomme er en hæmatologisk specialafdeling med landsdelsfunktion for hæmatologi og dækker Danmark øst for Storebælt samt Færøerne og Grønland. Afdeling for Blodsygdomme Rigshospitalet dækker desuden hele Region Hovedstadens optageområde for blodsygdomme.

Hæmatologiske patienter har ofte, udover den hæmatologiske sygdom, flere intern medicinske problemstillinger, både som følge af den hæmatologiske sygdom og behandling men ofte også komorbiditet, så der er rig mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af intern medicinske lidelser.

Afdelingen er opdelt i fire teams – et lymfom, et myeloidt, et myelomatose og et allogen transplantationsteam. Afdelingen består af to sengeafsnit fordelt på 2 etager med plads til ca 35 patienter samt et hæmatologisk modtageafsnit, hvor alle hæmatologiske akutte patienter vurderes i dagstiden.

Desuden findes teamopdelte ambulatorier, som varetager behandlinger, kontroller, udredning af nyhenviste patienter samt daghospitalsfunktioner

Afdeling for Blodsygdomme deltager i nationale og internationale kliniske protokoller, hvorfor det vil være muligt at stifte bekendtskab med klinisk forskning. Afdelingen har landsfunktion for allogen stamcelletransplantation. Afdelingen dækker alle aspekter af diagnostik og behandling af blodsygdomme inkl. hæmofili og trombose.

Der er til afdelingen knyttet særdeles aktive forskergrupper vedrørende klinisk og eksperimentel forskning. Afdelingen har eget laboratorium til varetagelse af specialiseret hæmatologisk diagnostik, udvikling og forskning. Afdelingen er også hjemsted for Videncenter for Hæmoglobinsygdomme.

Afdelingen har et omfattende program for systematisk undervisning i blodsygdomme og relaterede emner af intern medicinsk interesse.

Afdelingen deltager i både den præ- og postgraduate lægelige uddannelse. 

Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse pr. 1.september, 1. oktober eller 1. november 2024 i en 12 måneders introduktionsstilling
    • Stillingerne svarer til hhv. 130101-01-i-04, 130101-01-i-05,  130101-01-i-06.
  • Ansættelse i en afdeling med mange spændende hæmatologiske og intern medicinske problemstillinger og forskning

Vi forventer af dig

  • At du har interesse/erfaring indenfor intern medicin og har lyst til at prøve kræfter med det hæmatologiske speciale
  • At du er aktiv og engageret i såvel fag som patienter
  • At du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde

Dine arbejdsopgaver 

  • Du indplaceres som forvagt. Forvagten er 9-skiftet tilrettelagt i 2-holds drift på hverdage og vagt fra kl. 15-09.00 i weekender og helligdage. Vagtholdet består af 2 læger i forvagt og 2 læger i bagvagt.
  • I dagtiden vil du desuden deltage i den daglige stuegang i sengeafsnittene samt se nyhenviste patienter i udredningsafsnittet.

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om stillingen hos uddannelsesansvarlige overlæge Mette Borg Clausen (mette.borg.clausen@regionh.dk, tlf. nr.: 35453715)

Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og Yngre Læger.

Ansøgningsfrist tirsdag den 4. juni 2024

Samtaler afholdes tirsdag 18. juni 2024

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Borg Clausen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    256322
  • Quick-nr.
    463202
  • Indrykningsdato
    15-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Borg Clausen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Intern Medicin & Intern medicin: Hæmatologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    256322
  • Quick-nr.
    463202
  • Indrykningsdato
    15-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    04-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.