Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Er du klar til at gøre en positiv forskel for vores patienter og blive en del af et fantastisk team i Gynækologisk Ambulatorium?

Så er denne stilling som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator måske lige noget for dig?
i tilbyder dig en spændende fuldtidsstilling pr. 1. juli 2024. Ønsker du færre timer, er vi åbne for at se om vi kan imødekomme dine ønsker.

Lidt om afdelingen
Gynækologisk-Obstetrisk afd. er opdelt i to specialer: Gynækologi og Obstetrik. Vi er ca. 20 sekretærer på hele afdelingen.
Du bliver en del af teamet i det Gynækologiske speciale, som består af et sengeafsnit og to ambulatorier.
I Gynækologisk Ambulatorium følges fertilitetspatienter, patienter med gynækologiske problemer som f.eks. cyster, knuder i underlivet og blødningsforstyrrelser. Desuden er Klinik for Seksuelle Overgreb placeret i Gynækologisk Ambulatorium.

Det andet ambulatorium består af Akut Gynækologisk Ambulatorium og Urogynækologisk Ambulatorium. Her møder du både akutte patienter som bl.a. har problemer tidligt i graviditeten, patienter der aborterer og patienter med urininkontinens, nedsynknings-og bækkenbundsproblemer.

Lidt om stillingen i det gynækologiske team:
Du bliver en del af vores team på 8 engagerede og hjælpsomme sekretærer. Vi har fokus på trivsel og på at hjælpe hinanden. Derudover har vi et rigtigt tæt og godt samarbejde med vores læger og sygeplejersker.
Du vil primært være tilknyttet Gynækologisk Ambulatorium, hvor du vil veksle mellem de forskellige arbejdsopgaver. Derudover vil du et par dage om ugen, være i Akut Gynækologisk Ambulatorium. Ambulatorierne er åbne på hverdage fra 8-15.30 og om fredagen til kl. 15.

Vi er ambitiøse omkring vores arbejdsopgaver som bl.a. er:

  • Modtagelse af patienter
  • Booking af patienter i SP
  • Telefonbetjening
  • Opgave- og arbejds-lister i SP
  • Kvalitetssikring i forhold til korrekt registrering
  • Mulighed for specialistopgaver

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har et godt kendskab til Sundhedsplatformen
  • Er anerkendende i din tilgang både til dine kollegaer og patienter
  • At du har lyst til at være med på holdet og bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion, hvor du har en mentor ved din side
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden
  • Et socialt fællesskab, hvor vi også kan ses uden for arbejdstid
  • Spændende arbejdsopgaver indenfor specialet
  • Mulighed for efteruddannelse

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Karen Øberg på tlf. 4829 6363. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Din ansøgning skal være os i hænde senest den 8. juni 2024. Du bedes sende din ansøgning via nedenstående link.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Karen Øberg
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    256368
  • Quick-nr.
    463302
  • Indrykningsdato
    17-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Karen Øberg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2024
  • Regionens jobnr.
    256368
  • Quick-nr.
    463302
  • Indrykningsdato
    17-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    08-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.