Region Nordjylland

Neurologi: Læger

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Overlæge til Hovedpineambulatoriet, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospita

Overlæge til Hovedpineambulatoriet ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital


En overlægestilling i Hovedpineambulatoriet er ledig til besættelse per 1. august 2024 eller efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi med særlig interesse og erfaring inden for hovedpinesygdomme.


Hvem er vi?
Afdelingen, som er en universitetsafdeling, er regionens eneste neurologiske afdeling. Den består af et almen-neurologisk sengeafsnit (klassisk neurologi) med 14 sengepladser, et stroke sengeafsnit med 20 sengepladser, et neurofysiologisk afsnit og 15 subspeciale ambulatorier.
Neurologisk Afdeling er på nuværende tidspunkt bemandet med 6 ledende overlæger, hvoraf 2 er professorer, 7 overlæger, 16 afdelingslæger og 20 reservelæger.                                                          Afdelingsledelsen er sammensat af en cheflæge, to chefsygeplejersker og en ledende lægesekretær. Hovedpineambulatoriet består aktuelt af en afdelingslæge, 3 sygeplejersker og 1 lægesekretær.


Hvem er du?
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi, gerne med en videreuddannelse indenfor hovedpine. Du skal med baggrund i ansøgning og CV dokumentere interesse og kvalifikationer for at deltage i driften og videreudviklingen af Hovedpineambulatoriet.
Der ønskes en speciallæge i neurologi med stor klinisk erfaring – og også gerne forskningserfaring – indenfor det nævnte område. Organisatorisk erfaring, f.eks. i form af patientforløb, faglige netværk etc. og erfaring indenfor postgraduat undervisning ses gerne. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er et krav.
Det forventes, at den der ansættes i stillingen udvikler området løbende gennem videreuddannelse, undervisning, forskning og organisering.                                                    Det forventes, at der er et tæt samarbejde med afdelingsledelsen særligt med chefsygeplejersken omkring udviklingen af den ambulante aktivitet.


Hvorfor vælge Aalborg?
Vi er en fleksibel afdeling under solid udvikling og med stor mulighed for faglig udvikling inden for alle subspecialer af neurologi.
Som overlæge har man overenskomstmæssigt mindst 10 efteruddannelsesdage per år og som en særlig ordning i Region Nordjylland et personligt kursusbudget på ca. 25.000 kr. årligt.
Ved ønske/behov er der mulighed for at forhandle forskningstid/forskningsfri.



Vilkår
Ansættelse ved afdelingen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Der er knyttet bagvagtfunktion til stillingen (tilstedeværelsesvagt med efterfølgende rådighedstjeneste fra bolig). Bagvagtslaget udgøres af overenskomstansatte overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger. Som led i afdelingens døgnbaserede trombolyse og EVT -behandling af iskæmisk apopleksi kræves fremmøde af bagvagten til trombolysebehandlingen.
Den der ansættes vil indgå i vagten afhængigt af kvalifikationer.
Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende fra Aalborg Universitet, undervisning af KBU-læger, introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesstilling i neurologi samt læger i hoveduddannelsesstillinger inden for psykiatri og neurokirurgi.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de syv kompetenceområder, der svarer til de syv roller i speciallægeordningen.


Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lotte Vinge, telefon 51946552, e-mail L.vinge@rn.dk
Ansøgningsfrist fredag den 7. juni 2024.
Der forventes afholdt ansættelsessamtaler medio/ultimo juni 2024.

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lotte Vinge
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    19522
  • Quick-nr.
    463321
  • Indrykningsdato
    17-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lotte Vinge
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    19522
  • Quick-nr.
    463321
  • Indrykningsdato
    17-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    07-06-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Overlæge til stroke- og neurorehabiliteringsområdet ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Aalborg Universitetshospital  |  Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Overlæge  |  Neurologi

Opslået
22-04-2025

Ansøgningsfrist
11-05-2025