Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende lægesekretær der vil gøre en forskel for psykiatriske patienter på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Har du lyst til og interesse for at arbejde med ledelse, og vil du stå i spidsen for udvikling af lægesekretærgruppen på Psykiatrisk Center Sct. Hans?
Og motiveres du af at gøre en forskel for psykiatriske patienter?
Så har vi en spændende stilling til dig!
Som ledende lægesekretær bliver du ansvarlig for drift og personaleledelse samt strategisk og faglig ledelse af centerets 13 lægesekretærer.
Ledelse og udviklingsprojekter
Centrets lægesekretærer er fordelt rundt på vores mange afsnit. Med fokus på trivsel bliver det din opgave at skabe samling på gruppen af lægesekretærer, f.eks. gennem møder og sparring på tværs. Det bliver også dit ansvar at sikre optimal arbejdstilrettelæggelse og anvendelse af den enkeltes kompetencer.
Du får en varieret hverdag, hvor du bl.a.:
- understøtter lægesekretærernes faglige udvikling, herunder udarbejde planer for kompetenceudvikling af lægesekretærerne samt afholder MUS.
- har ansvar for korrekt varetagelse af registreringsopgaver og øvrige administrative funktioner, der relaterer sig til patienter og patientforløb ved Psykiatrisk Center Sct. Hans.
- samarbejder og koordinerer med afsnitslederne.
- sikrer sammenhæng, faglig udvikling og bedst mulig ressourceudnyttelse af sekretærarbejdet på tværs af afsnit.
- arbejder med løbende udvikling af området og opgaveløsningen.
Specialisering i dobbeltdiagnoser og retspsykiatri
Psykiatrisk Center Sct. Hans er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Det er et center med en spændende historie og en blanding af moderne og ældre bygninger, som er beliggende i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov.
Psykiatrisk Center Sct. Hans består af afdeling M, der er førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoser samt afdeling R, der varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. Der er flere forskningsenheder på centret, både indenfor retspsykiatri, dobbeltdiagnosebehandling og biologisk psykiatri.
For begge afdelinger gælder, at vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi, hvor kognitiv adfærdsterapi er integreret i tilgangen til patienterne og kulturen i afdelingen, og der arbejdes ud fra et helhedssyn på mennesket.
På centret prioriterer vi desuden den faglige udvikling og et godt arbejdsmiljø højt og arbejder strategisk med begge dele.
Vi søger en anerkendende, inddragende og kommunikativ leder
Vi søger dig, som er erfaren lægesekretær med flair for både personlig og faglig ledelse, og som er god til at vise nærvær og kommunikere – også selvom I ikke sidder ved siden af hinanden til hverdag.
Vi forestiller os, at du:
- har ledelseserfaring og evt. lederuddannelse
- har gode skriftlige og mundtlige kommunikative egenskaber
- har indgående forståelse for og kendskab til IT-systemer, herunder Sundhedsplatformen
- er i stand til at sætte en tydelig retning, uddelegere og holde overblik
- er selvstændig
Det er et must, at du på gruppens vegne er klar til at gå forrest i samarbejdet på tværs af både afsnit og faggrupper.
Vi tilbyder dig
En spændende hverdag, hvor du er med til at udvikle fagligheden i lægesekretærgruppen samt skabe forandringer og resultater.
Derudover får du hos os:
- gode muligheder for at udvikle dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer
- selvstændig arbejds- og opgavevaretagelse
- et individuelt tilrettelagt intro- og oplæringsforløb med mentorordning
- en smuk arbejdsplads i grønne omgivelser
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. august eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Har vi fanget din interesse?
Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte chefsygeplejerske Susie Petersen på tlf. 21604576.
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes via linket her på siden.
Ansøgningsfrist den 6. juni 2024.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og forventer at holde samtaler den 18. juni 2024.
Læs mere om Psykiatrisk Center Sct. Hans her eller hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på ”Job i Psykiatrien”.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Susie Petersen - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
256401 - Quick-nr.
463352 - Indrykningsdato
17-05-2024 -
Ansøgningsfrist
06-06-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Susie Petersen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2024 - Regionens jobnr.
256401 - Quick-nr.
463352 - Indrykningsdato
17-05-2024 -
Ansøgningsfrist
06-06-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
13-01-2026Ansøgningsfrist
02-02-2026 -
Sekretær eller PA for Afdelingsledelsen, Kirurgisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
17-02-2026 -
Psykiatrisk Center Nordsjælland søger lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til stilling i Akutmodtagelsen, Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
LægesekretærOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
13-02-2026 -
Vores kollega går på pension – skal du være hendes efterfølger?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 17, 2600 Glostrup, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
26-01-2026Ansøgningsfrist
18-02-2026 -
Sundhedsadministrativ kollega søges til vores ambulatorium for større børn, Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUC), Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
14-01-2026Ansøgningsfrist
29-01-2026