Heilsutrygd

Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík

Praktiserende læge på Færøerne

Syv stillinger som praktiserende læge på Færøerne

Den færøske sundhedsforsikring Heilsutrygd, annoncerer i alt 7 stillinger som praktiserende læge på Færøerne. Stillingerne ønskes besat 1. september 2024 eller efter nærmere aftale med Heilsutrygd.

Det er muligt at søge stillingerne sammen med anden praktiserende læge og dermed organisere arbejdet så der kan arbejdes nedsat tid.

 

Stillingerne:
I Suðuroy lægekreds er to ledige stillinger. Der er ca. 4.570 borgere i lægekredsen, kredsen er normeret til fire læger, hvoraf to er bemandet af læger i faste stillinger. Suðuroy er den sydligste af øerne på Færøerne. Stillingerne er disse:

  • To stillinger Tvøroyri. Konsultation 1 har omkring 1.170 borgere tilknyttet konsultationen, mens konsultation 2 har ca. 1.420. En lægesekretær er tilknyttet konsultation 1, mens en sygeplejerske og en lægesekretær er tilknyttet konsultation 2.

I Suðurstreymoy lægekreds er én ledig stilling. Der er ca. 22.300 borgere i lægekredsen, Der er 13 andre fastansatte læger i kredsen. Suðurstreymoy lægekreds består af hovedstaden Tórshavn med omkringliggende bygder og tre små øer.

  • Én stilling i Lægehuset i Gundadalur, konsultation 4. Der er ca. 1.550 borgere tilknyttet konsultation 4. To sygeplejersker er tilknyttet konsultation 4.

I Vestmanna lægekreds er der én ledig stilling. Der er ca. 2.860 borgere i kredsen, som er normeret til to læger. Vestmanna lægekreds omfatter den nordlige del af øen Streymoy, hvor de to største bygder er Vestmanna og Kollafjørður.

  • Én stilling i konsultationen i Kollafjørður med ca. 1.410 borgere. To sygeplejersker er tilknyttet konsultationen.

I Skálafjørður lægekreds er der én ledig stilling. Der er ca. 7.170 borgere i lægekredsen. Kredsen er normeret til fire læger, hvoraf tre konsultationer er bemandet af læger i faste stillinger. Skálafjørður er i Eysturoy, der er den næststørste ø på Færøerne. Lægekredsen omfatter primært bygderne omkring fjorden Skálafjørður. Der er undersøisk tunnelforbindelse på tværs af fjorden og til Tórshavn, via den verdenskendte Eysturoy-tunnel, med den berømte rundkørsel på bunden. De ledige stillinger er placeret således:

  • Én stilling, som for nærværende er placeret i lægeklinikken i Strendur, med ca. 2.070 borgere. Der er tilknyttet en sygeplejerske og en sundhedsassistent til konsultationen.

I Fuglafjørður lægekreds er der én ledig stilling som praktiserende læge. Der er ca. 3.900 borgere i lægekredsen, som er normeret til tre læger. Fuglafjørður lægekreds omfatter hovedsagelig de to relativt store kommuner Fuglafjørður og Eysturkommuna. Kredsen er på øen Eysturoy.

  • Én stilling, som normalt har klinik både i Fuglafjørður og Gøta (knap 10 minutters kørsel mellem de to steder), hvor hver klinikk så bliver bemandet ca. hver anden dag. Foreløbig (indtil ca. primo 2025) arbejder lægen dog kun i Fuglafjørður. Omkring 1.350 borgere er tilknyttet konsultationen. Der er i øjeblikket ikke aftale med praksispersonale.

I Norðoya lægekreds er der en nyoprettet stilling som praktiserende læge. Der er ca. 6.460 borgere i lægekredsen, som er normeret til fire læger. Norðoya lægekreds omfatter de nordligste øer på Færøerne. Langt den største del af borgerne (ca. 5.000) bor i områdets største by Klaksvik.

  • Én ny stilling, i konsultationen ’við Sandin’ i Klaksvík. Konsultation har omkring 760 borgere i øjeblikket, men borgertallet forventes at stige til ca 1.500-1.600, hvis fordelingen mellem konsultationerne bliver mere jævn. To sygeplejersker er tilknyttet klinikken.

 

Samarbejde
Det forventes, at de som vil besætte stillingerne, vil være parate til at indgå i samarbejde med personalet i lægekredsen og generelt i hele sundhedssektoren. Det forventes ligeledes, at de ansatte skal være med i udviklingen af helsefaglige tjenester sammen med relevante aktører, og desuden være aktive i udviklingen af sundhedsområdet.

Lægerne har mulighed for at organisere sig sådan, at de samarbejder om konsultationslokaler og personale.

 

Fælleskonsultationer og nedsat tid
Ansøgere har mulighed for at bemande en konsultation i fællesskab. Hvis flere læger bemander en konsultation, er det muligt at nedsætte arbejdsbyrden og dermed arbejde nedsat tid. Hvis en sådan samarbejdsform vælges, er det forventningen, at 2 eller 3 læger deler konsultationen.

Hvis læger vælger at være fælles om en konsultation, følger der visse rettigheder og pligter med. Lægerne vil, som andre praktiserende læger, være ansat af Heilsutrygd. Som udgangspunkt er det forventeligt, at f.eks. månedsløn, basisbetaling og pligter i forbindelse med vagter fordeles mellem lægerne. Lægerne har i fællesskab ansvaret for klinikken/klinikkerne i samarbejdet. Derfor har samarbejdet pligt til at bemande klinikken/klinikkerne i tilfælde af sygdom eller lignende.

 

Organisation
Det helsefaglige område på Færøerne spænder vidt og stiller store krav, men det giver også gode muligheder for faglig udvikling. De praktiserende læger på Færøerne, er tilknyttet det elektroniske journalsystem Cosmic, som er det centrale register for sygehusene, samt samtlige praktiserende læger på Færøerne.

De praktiserende læger er tilknyttet vagtlægeordningen og samarbejder med de andre praktiserende læger, både som visitationsvagt og samt kørende lægevagt.

Aflønning sker i henhold til aftale mellem Heilsumálaráðið (Sundhedsministeriet) og Kommunulæknafelag Føroya (Den færøske kommunelægeforening) og ifølge aftale mellem Heilsutrygd/Fíggjarmálaráðið (Finansministeriet) og Kommunulæknafelag Føroya.

Læger i fast stilling kan søge om tilskud til efteruddannelse. Lokaler til konsultation stilles til rådighed gratis og følger med stillingen.

I ansøgningen skal der anføres, hvilken konsultation, der søges om. Hvis der søges til flere, bør det tydeligt angives i hvilken rækkefølge disse prioriteres.

Hvis der ansøges om fælles praksis, bør det fremgå af ansøgningen, hvilke læger er med i samarbejdet, hvem der er den ansvarshavende læge og hvordan samarbejdet tænkes gennemført. Fælleskonsultationen har de samme pligter som de andre konsultationer, derfor er det af stor betydning, at lægerne har klare indbyrdes aftaler om arbejdsfordelingen. Dette kan evt. gøres i en samarbejdsaftale, der redegør for arbejdsfordelingen, om sygdom, forfald og andet, der kan have indflydelse på konsultationens drift, desuden bør aftalen redegøre for, hvordan samarbejdet evt. skal afsluttes. Inspiration til en sådan aftale kan fås via: https://www.laeger.dk/foreninger/plo/drift-af-praksis/opstart-og-etablering/praksisformer/etablering-af-kompagniskab-i-almen-praksis/

 

Krav
Ansøgere skal besidde autorisation som speciallæge i almen medicin eller forvente at modtage en sådan snarest.

Ansøgningsfristen er fredag den 31. mai 2024, kl. 12:00 færøsk lokal tid.
Ansøgning med kopi af CV, eksamenspapirer, autorisation og mulige udtalelser m.m. skal sendes til Heilsutrygd, Box 52, Klaksvíksvegur 7, FO-710 Klaksvík, Færøerne eller med e-mail til:  heilsutrygd@heilsutrygd.fo .

 

Yderligere information
Ønskes yderligere oplysninger om stillingerne som praktiserende læge eller lægevagten, kan du henvende dig til Turið Holm Johannesen, praktiserende læge, turidhj@kl.fo eller Petur Martin Hansen, afdelingschef, på tlf. +298 614000, pmh@heilsutrygd.fo

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Heilsutrygd
  • Kontaktperson
    Leivur Langgaard
  • Adresse
    Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Quick-nr.
    463360
  • Indrykningsdato
    18-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Heilsutrygd
  • Adresse
    Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík
  • Kontaktperson
    Leivur Langgaard
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Quick-nr.
    463360
  • Indrykningsdato
    18-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job