Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

IT- og Kommunikationsmedarbejder søges til Familiehuset, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Vi søger en ansvarlig og engageret medarbejder med en struktureret tilgang til opgaveløsning til en stilling som IT- og kommunikationskoordinator i afdelingerne: Kvindesygdomme & Fødsler samt Børn & Unge. Disse afdelinger benævnes samlet set som Familiehuset ved Sygehus Sønderjylland. Stillingen er en stabsfunktion på 37 timer ugentligt eller efter ønske med start pr. 1. september 2024.

Du vil få et tæt samarbejde med en erfaren kollega, som du vil dele kontor og en del opgaver med, og opgaveporteføljen er bred. Stabsfunktionen er en central funktion med mange snitflader.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Ansvarlig for Familiehusets Infonet (faglige retningslinjer), Designportal (informationsmateriale) og opbevaring af data.
  • Ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af hjemmeside og intranet
  • I samarbejde med din kollega og ledere varetage den administrative del ved ansættelse af nyt personale, herunder håndtering i HR-Manager
  • I samarbejde med din kollega udføre sekretæropgaver for afdelingsledelserne – eks. assistance til udarbejdelse af dagsordener og referater, mødebooking og –forberedelse.
  • Diverse support-opgaver til alle medarbejdere

Vores forventninger til dig er, at du:

  • Er serviceminded, er god til at skabe relationer og kan samarbejde med mange mennesker med forskellige fagligheder
  • Har evne til at sætte dig ind i et komplekst IT-område
  • Er løsningsorienteret og evner at have mange bolde i luften
  • Formår at reflektere over praksis og bidrage innovativt
  • Indblik i sundhedsområdet er en fordel

Om afdelingerne

I Familiehuset går vi meget op i at få skabt og vedligeholdt et trygt og innovativt arbejds- og læringsmiljø. Der er stor forståelse for, at der er brug for alle for at lykkes, og at det er godt at udvikle sammen. Vi værdsætter når man er nysgerrig og bidrager til udvikling, og forventer at man taler ordentligt og hjælper hinanden. Der er et godt socialt sammenhold og stabilitet i kollegaflokken.

Kvindesygdomme og Fødsler 

Afdelingen består af afsnittene Kvindesygdomme og Fødsler. Afdelingen dækker de fleste gynækologiske specialeområder samt forløb for gravide og fødende. Afdelingen råder over gynækologisk, obstetrisk og sexologisk ambulatorium, akut svangre modtagelse, fødegang, sengeafsnit og flere jordemoderkonsultationer. Der fødes årligt ca. 1600 børn. 

Børn og Unge 

Afdelingen består af afsnittene Neonatal & Barsel og Afsnittet for Børn & Unge. Afsnit for Børn & Unge modtager patienter i alderen 0-18 år med blandede medicinske og kirurgiske sygdomme fordelt på akutte, elektive og ambulante behandlingsforløb. Neonatal & Barsel varetager pleje og behandling af indlagte barselspatienter, nyfødte børn og forældre med særlige behov, syge nyfødte og for tidlig fødte børn.  

Begge afdelinger har en stor uddannelsesfunktion med læger i hoveduddannelse, læge-, jordemoder-, sygepleje- og SAK-studerende samt SOSA- elever. 

Vil du vide mere? 

Du er velkommen til at kontakte: 

Afdelingsledelsessekretær Connie Wille Melchior, Kvindesygdomme og Fødsler & Børn og Unge, på 7997 2021 eller Connie.Melchior@rsyd.dk 

Chefsygeplejerske Vivian Mathiesen, Kvindesygdomme og Fødsler & Børn og Unge, på 21 66 42 27 eller Vivian.Mathiesen@rsyd.dk 

Løn og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. gældende overenskomst.  

Ansøgning og rekrutteringsproces 

Stillingen søges online via nedenstående link. 

Ansøgningsfristen er den 19. juni 2024 

Ansættelsessamtalen forventes afholdt torsdag d. 27. juni 2024 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Connie Melchior
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    229163
  • Quick-nr.
    463731
  • Indrykningsdato
    29-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Connie Melchior
  • Stillingstype
    Serviceassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2024
  • Regionens jobnr.
    229163
  • Quick-nr.
    463731
  • Indrykningsdato
    29-05-2024
  • Ansøgningsfrist
    19-06-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job