Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Vikariat Social- og sundhedsassistent Psykiatrisk FAM Aabenraa

Muligheden for at prøve noget nyt

5 måneders vikariat som Social og Sundhedsassistent ved

Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse FAM/Psykiatrisk mobil skadestue Aabenraa/Akut Psykiatrisk udrykningstjeneste

 

Vi søger Social- og sundhedsassistent pr. 1/10 2024 til vikariat i 5 måneder, da vores kollega tager til Grønland.

Vikariatet er ved Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse. Psykiatrisk Mobil skadestue og akut psykiatrisk udrykningstjeneste er en integreret del af Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse, så man arbejder i alle funktioner efter kompetence og efter endt oplæring.

 

Vi tilbyder:

  • Grundig introduktion, med mentorordning
  • En spændende hverdag med stor variation og uforudsigelighed i arbejdsopgaverne
  • At arbejde ud fra konceptet ”Ingen afvisning uden anvisning”
  • Et lærerigt fagligt miljø, hvor vi er nysgerrige sammen.
  • Høj prioritering af sikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Dygtige engagerende kollegaer, hvor tillid og tryghed er i fokus.  
  • Supervision.

 

Vi søger en kollega der

  • har interesse i det psykiatriske speciale samt er nysgerrig og engageret
  • har lyst til den akutte/subakutte patientkontakt.
  • har mennesket i centrum. Kreativ problemløsning i samarbejde med patienten, så patienten oplever sig hjulpet.
  • har fokus på helhedspleje, da der i triagen og sygeplejen er fokus på både somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger.
  • har lyst og evne til samarbejde og indgå i et tværfagligt samarbejde både med primær sektor men specielt med den kommunale sektor og politi.
  • Har en anerkendende tilgang til såvel patienter som kolleger.
  • er god til at skabe tillid og troværdighed i relationsarbejdet.
  • er udviklingsorienteret og tænker i muligheder frem for begrænsninger.
  • er positiv – med mod på at sige til og fra.
  • er fleksibel og ansvarsbevidst i rollen som kontaktperson og kollega
  • kan bevare roen og overblikket i travle situationer og agerer, når det er nødvendigt

 

 

Om afsnittet:

Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse har døgnåbnet for henvendelse af voksne fra 18 år – med og uden henvisning. Patienterne visiteres videre til indlæggelse, anden efterbehandling eller afsluttes til egen læge. Vi modtager ca. 2.500 patienter per år. Til Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse er der tilknyttet 3 sengepladser.

 

Den mobile psykiatriske skadestue:

Mobilskadestue er en udekørende funktion af FAM med både subakutte og elektive henvendelser. Tilbuddet er dagligt, alle ugens dage i tidsrummet 13.00-21.00.

 

Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste:

Akut Psykiatrisk udrykningsvagt kører ud til akutte opkald fra vagtcentralen til faglig sparring af politi og vagtlæge. Der er samarbejdsaftaler med botilbud i optage området om sparring af personale i forhold til håndtering af opkørte situationer og deeskalering. Tilbuddet er dagligt, alle ugens dage i tidsrummet 13.00-21.00

 

Psykiatrisk børn og unge patienter fra 8-17 år til triagering før vurdering ved Børn og unge forvagten.

Fra mandag kl 8 til fredag kl 18.

 

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:

Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. Fordelingen af patienter er geografisk bestemt.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, oligofreniteam og demensklinik.

Vi arbejder målrettet med at forebygge tvangsforanstaltninger og minimere bæltefikseringer. Dette bl.a. gennem implementering af metoderne ’Safewards’ og ’Traume Bevidst Tilgang’. Desuden arbejder vi med særlige tiltag i forhold til håndtering af selvskadende adfærd.

Vi har socialsygeplejerske, der arbejder specifikt med socialt udsattes behov, for at sikre lige behandling til alle.

Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relations behandling.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer om ugen eller efter aftale, med blandede vagter.

I den aktuelle stilling er der weekend rul hver 3. weekend med 12 timers vagter i Psykiatrisk skadestue med arbejdstid kl 7-19.

Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2024

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, ønsker uddybelse om mulighed for at arbejde med specifikke områder inden for vores Psykiatriske FAM opgaver, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Helle Christiansen på telefon 24 99 53 78.

Ansøgningsfristen er 20 juni 2024

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 24 juni 2024
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Christiansen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229222
  • Quick-nr.
    464036
  • Indrykningsdato
    04-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Christiansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    229222
  • Quick-nr.
    464036
  • Indrykningsdato
    04-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    20-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.