Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 7, 4300 Holbæk

Babyboom - vi søger lægesekretærer til barselsvikariater til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk

Er du vores nye kollega i en spændende og unik barselsvikariat som lægesekretær i vores Børne- og Ungdomspsykiatriske klinik i Holbæk. Er du en teamspiller, der formår at spille sig selv og sine kollegaer gode?

Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, certificeret i Sundhedsplatformen og har ambulatorieerfaring, så har vi måske lige det job, som du drømmer om.

Stillinger er på 37 timer ugentlig og ledig til besættelse i perioden fra d. 1. oktober 2024 til 31. august 2025

Udover, at du skal være en kollega med humor og gode samarbejdsevner, ønsker vi, at du også har følgende kompetencer:

Kompetencer

  • Godkendt lægesekretæruddannelse eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Ønsker at gøre en forskel for børn og pårørende, så de føler sig både ventede og velkomne
  • Venlig, positiv og rummelig
  • Vægter tværfagligt samarbejde højt
  • Fleksibel og god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere arbejdsopgaver selvstændig og målrettet
  • Deltager konstruktivt og aktivt i løsning af samtlige lægesekretær kerneopgaver
  • Mødestabil

Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik 

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i 4 mindre teams: børn-, unge-, ADHD og sekretærteam.

Vores teams varetager forskellige funktioner afhængigt af børnenes og de unges behov, og der er fokus på samarbejde på tværs af teams for at sikre sammenhæng i det enkelte patientforløb.

Vores sekretariat er meget centralt for at børn og unge med deres familier oplever sig godt modtaget i klinikken. 

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor både det samlede psykologiske felt og det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Vi er et speciale, som er i kontinuerlig udvikling for at imødekomme en stigende efterspørgsel med bedst mulig kvalitet for den enkelte. Og så er vi en flok kompetente ildsjæle, som brænder for specialet og for at gøre en forskel for de mange børn, unge og familier, som har brug for vores hjælp.

Læs mere om Klinik Holbæk på www.psykiatrienregsj.dk

Så kom til os i Holbæk og vær med til at udvikle klinikken, vores fællesskab og dig selv!

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Kerneopgaver i sekretærgruppen

  • Telefonisk kontakt med familier og professionelle samarbejdspartnere
  • Indkalde patienter, herunder planlægning og booking af undersøgelsesplaner
  • Koordinering og booking af netværksmøder
  • Booking af virtuelle møder og grupper
  • Modtagelse og tjek ind af børn, unge, familier og netværk i lugen
  • Registrering og dokumentation i Sundhedsplatformen
  • Håndtering af indkommende post, fysisk såvel som digital
  • Håndtering af henvendelser via MinSP
  • Ad hoc opgaver for den tværfaglige personalegruppe
  • Varebestilling, databaseregistrering, øvrige relevante specialopgaver m.v.

Vi tilbyder dig

  • Mentor ordning 
  • En grundig introduktion og oplæringsprogram, som giver dig kompetencer til at arbejde med flere forskellige sekretærfunktioner
  • Arbejdsopgaver i "rullende" skema, så kompetencer øves og dagene er aldrig ens
  • En solid lægesekretærgruppe, der værdsætter arbejdet i et godt og tværfagligt miljø  
  • En travl men spændende arbejdsplads med varierende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Et rart og trygt arbejdsmiljø
  • Gode fysiske rammer
  • Deltagelse i lægesekretærmøder
  • Deltagelse i personalemøder, temadage og personaletræning
  • 37 timer firdelt på alm. ambulatorietid; weekendfri, samt fri på helligedage

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Læs mere om Psykiatrien som arbejdsplads på vores nye rekrutteringsportal www.jobipsykiatrien.dk 
 

Besøg os
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos oversygeplejerske Beata Wilsted på 21 33 78 28 eller ledende overlæge Jan Birnbaum Kristensen på 93 57 78 93.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
 

Ansøgningsfrist: 14. august 2024

Ansættelsessamtaler: 19. august 2024

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Beata Wilsted
    bew@regionsjaelland.dk
    21337828
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    034883
  • Quick-nr.
    464118
  • Indrykningsdato
    04-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Beata Wilsted
    bew@regionsjaelland.dk
    21337828
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2024
  • Regionens jobnr.
    034883
  • Quick-nr.
    464118
  • Indrykningsdato
    04-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Babyboom - vi søger lægesekretærer til barselsvikariater til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.