Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme

Juliane Marie Centret

Har du lyst til at få ambulant erfaring med sygepleje til Børn og Unge med lungesygdomme? Så er du måske vores nye kollega.

Stillingen er på 30 timer, og er et vikariat på 2 år med mulighed for forsat ansættelse i Afdeling for Børn og Unge. Stillingen er til besættelse 15.8 eller snarest derefter.

I vores team har vi en spændende patientgruppe som vi følger igennem barndom og ungdom. Vi er optaget af, og har mulighed for at skabe en god relation til vores patienter og deres familier.

Vi følger blandt andet børn og unge med Cystisk Fibrose, Primær Cilie Dyskinesi (PCD) og Interstitielle lungesygdomme (chILD) samt en lang række andre lungelidelser.

Vi er en uformel, humoristisk og seriøs arbejdsplads, som består af en dynamisk gruppe af i alt fire sygeplejersker, fire læger, en sekretærgruppe, en fysioterapeut, forskningspersonale og et laboratorieteam bestående af en Human Fysiolog og en bioanalytiker. Vores anciennitet spænder fra få til mange år.

Karakteristisk for sygeplejegruppen er, at vi værner om vores faglighed, og går op i at give den bedste behandling til vores patienter og familier. Vi er glade for at være sygeplejersker, og vi skaber gerne individuelle forløb, så vi kan imødekomme familiernes behov og ønsker.

Du vil som sygeplejerske i vores team bl.a. udføre sug, vaccinationer, priktest, og lungefunktionsundersøgelser samt rådgive ambulatoriets patienter og familier via telefon og MinSP. Desuden vil du skulle deltage ved konsultationer og varetage selvstændige sygeplejekonsultationer. I forbindelse med konsultationerne vil du få erfaring med at instruere i brugen af inhalationsdevises, varetage sukkerbelastningsundersøgelse, påbegynde og vejlede i forhold til antibiotika inhalationsbehandling og evt. IV hjemmekure.

Hele teamet samarbejder på tværs af faggrupper og har planlagte ugentlige konferencer, hvor patientforløbene drøftes.  Vi har løbende fokus på arbejdsgange med udgangspunkt i hvem der bidrager med hvilke opgaver til patientforløbet.

Vi ønsker os en engageret og positiv kollega med interesse i at yde den bedste sygepleje til vores patienter samt bidrage til et godt og fagligt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde at tilpasse dine mødetider så de bedst muligt passer ind i din hverdag og dermed skaber sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv. Mødetid på hverdage i tidsrummet 07.30-16.30.

Jvf. den regionale beslutning om ”fælles om vagten” vil der afhængig af kompetencer være tale om at indgå i vagtarbejde svarende til 2 vagter hver 3. uge på et sengeafsnit.

På sigt bliver vi en del af ”Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide”. Og du kommer til at arbejde med det forberedende arbejde i den forbindelse.

Du kan læse mere om hospitalet på nedenstående link:

https://www.olekirksfond.dk/vores-projekter/socialt/mary-elizabeths-hospital/

Hospitalet åbner for patienter i 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marianne Gammeltoft, telefon 3545 0421 og har du lyst er du velkommen til at komme på besøg i ambulatoriet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist 25.06.24.

Ansættelsessamtaler finder sted løbende og ellers den 27.06.24.

Søg stillingen via linket på siden.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marianne Gudme Gammeltoft
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-08-2024
  • Regionens jobnr.
    256814
  • Quick-nr.
    464283
  • Indrykningsdato
    11-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marianne Gudme Gammeltoft
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-08-2024
  • Regionens jobnr.
    256814
  • Quick-nr.
    464283
  • Indrykningsdato
    11-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.