Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Overlæge til udvikling af social indsats på Steno Diabetes Center Copenhagen

Vil du være med til at præge fremtidens Diabetesbehandling for sårbare personer med diabetes og være en del af en organisation i hastig udvikling med dedikerede, innovative medarbejdere, der brænder for en helhedsorienteret behandling.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en speciallæge til en stilling som overlæge med tiltrædelse snarest. Stillingen indeholder ansvar for udvikling og implementering af en særlig indsats for sårbare, multisyge personer med diabetes.

Om SDCC
SDCC er Skandinaviens største diabetescenter med behandlingsansvar for knapt 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC er organiseret i 4 afdelinger; 1. Diabetesbehandling, 2. Klinisk- og Translationel forskning 3. Forebyggelse, sundhedsfremme og samfund samt 4. Videns- og kompetenceudvikling. Der lægges stor vægt på synergi mellem de fire kerneområder, med afdeling for Diabetesbehandling i centrum, Afdeling for Diabetesbehandling er organiseret i teams, fokuseret på Børn & Unge, Type 1 og 2 diabetes samt kliniske specialistteams med Øjenklinik, Fodklinik, Ernæringsenhed og Steno Laboratorium.

SDCC følger og behandler over 11000 børn, unge og voksne med diabetes. Afdelingen arbejder målrettet med tværfaglighed og har udover læger og sygeplejersker desuden tilknyttet diætister, fodterapeuter, bioanalytikere, psykolog, træningsfysiolog og patientkoordinatorer.

Om jobbet

Dine arbejdsopgaver er at udvikle og implementere en særlig målrettet indsats for sårbare personer med diabetes, som kan have svært ved at følge et klassisk patientforløb med konsultationer med fremmøde. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år, da der er tale om udvikling og implementering af særlig indsats.

Vi forventer, at du engagerer dig i intern tværfaglig undervisning.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin (f.eks. endokrinologi eller lungesygdomme) med særlige kompetencer og interesse for særlige indsatser rettet mod sårbare.

Løn og ansættelsesforhold
Overlægen ansættes i henhold til overenskomst indgået imellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner. 

Information
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte cheflæge Frederik Persson tlf. nr. + 45 2751 26 22 eller chefsygeplejerske Mette Husum + 45 2041 6792

Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning udformet i overensstemmelse med beskrivelse af de 7 lægekompetencer, CV samt dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 2. juli 2024

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen  

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Frederik Persson
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256834
  • Quick-nr.
    464339
  • Indrykningsdato
    12-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Frederik Persson
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Endokrinologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    256834
  • Quick-nr.
    464339
  • Indrykningsdato
    12-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-06-2024 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.