Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Psykolog til Lokalpsykiatrien i Svendborg - Team 3

Psykolog søges til Lokalpsykiatrien, Team 3, Svendborg

Vil du være en del af en faglig stærk psykologgruppe, som arbejder med afklarende samtaler, udredning og terapeutiske behandlingsforløb med ambulante patienter i Lokalpsykiatrien i Svendborg?

Grundet en opnormering og styrkelse af den psykologfaglige del af Lokalpsykiatrien i Svendborg opslås en ledig stilling som psykolog med tiltrædelse den 1. august 2024 eller hurtigst derefter i Team 3 i Lokalpsykiatrien, Svendborg.

Stillingen

Team 3 i Lokalpsykiatrien udreder og behandler patienter med affektive sindslidelser og angst. Teamet samarbejder med sengeafsnittet P3 (affektivt afsnit) omkring disse patienter, hvor tæt kommunikation og samarbejde omkring patientforløb sikrer transitioner mellem sengeafsnittet og den ambulante behandlingspsykiatri. Der er etableret et formelt samarbejde i en Matrix organisation.

Lokalpsykiatrien i Svendborg er opdelt i 3 specialiserede teams, hvoraf team 1 og team 3 er beliggende på Vilhelmskildevej, tæt på sengeafsnittene. Alle teams er flerfaglige med bl.a. læger, psykologer og sygeplejersker, hvilket giver gode muligheder for sparring.

Psykologgruppen

Der er i afdelingen ansat flere specialpsykologer og autoriserede psykologer, derudover er der psykologer under uddannelse til både specialpsykolog (SPU'er), samt psykologer under specialisering.
Psykologgruppen vil fra 1. september 2024 få flere kollegaer, da gruppen sammenlægges med psykologgruppen i Odense og får fælles psykologfaglig ledelse, Men arbejdsstedet bliver på matriklen i Svendborg.

Afdelingen

Psykiatrisk Afdeling i Svendborg består foruden Lokalpsykiatrien (Team 1, Team 2 og Team 3) også af tre sengeafsnit (P1, P2 og P3) med i alt 55 senge. Sengeafsnittene er specialiserede, og der er et tæt samarbejde mellem de respektive teams i Lokalpsykiatrien og deres søster-sengeafsnit, ligesom der eksisterer et fagligt godt samarbejde internt i Lokalpsykiatrien.

Afdelingen er pr. 1. maj 2024 fusioneret med Psykiatrisk Afdeling i Odense.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at udvikle kompetencer inden for både afklaring, diagnostik og behandling af psykiske lidelser.
  • Mulighed for sparring/supervision (intern såvel ekstern).
  • Mulighed for terapeutiske forløb iht pakkeforløbende indenfor angst og affektive lidelser.
  • At du bliver en del af en stor psykologgruppe med mange forskellige fagligheder og med fast mødestruktur, supervision og en stærk faglig funderet tilgang til psykopatologi såvel som til behandling.
  • Et godt arbejdsmiljø med flerfaglighed og samtidig også en stærk monofaglig forankring.

Vi ser gerne, at du

  • Er autoriseret psykolog eller godt på vej til at opnå autorisation.
  • Har interesse for og gerne erfaring med udredning og behandling af psykiske lidelser.
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde i flerfaglige grupper.

Yderlige oplysninger om stillingen

Cheflæge Sonja Strøm Rasmussen: sonja.rasmussen@rsyd.dk, tlf 99 44 89 02 eller specialpsykolog Sune Bo Hansen: Sune.bo@rsyd.dk

Ansættelsessamtaler afholdes d. 27. juni 2024 om eftermiddagen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    229309
  • Quick-nr.
    464381
  • Indrykningsdato
    13-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2024
  • Regionens jobnr.
    229309
  • Quick-nr.
    464381
  • Indrykningsdato
    13-06-2024
  • Ansøgningsfrist
    25-06-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job