Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Er du sygeplejerske – og har en særlig interesse i undervisning og kvalitet samt flair for skriftlige opgaver?
Vi søger dig, der brænder for en kombination af fordybelse i skriftlige opgaver, der vedrører kvalitet og udvikling samt praktisk undervisning, oplæring og VIP-formidling i vores ambulatorium og sengeafsnit for patienter med lymfekræft og myelomatose: Titlen er sygeplejerske med særligt ansvar for kvalitet.
Du får en hverdag, der veksler mellem administration:
- Ajourføre VIP’er (vejledninger, instrukser og politikker) samt opdatere eksisterende i samarbejde med afsnittets læger og andre relevante parter
- Være tovholder på de to afsnits UTH (utilsigtede hændelser), herunder sagsbehandle og følge op med klinisk personale/afd. ledelse
- Opdatere patientinformation der er relevant for specialet i samarbejde med kommunikationsmedarbejder i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) og webgruppe på Rigshospitalet
og en hverdag, hvor du færdes på afsnittene og:
- Underviser og vejleder personalet nye som erfarne i VIP, nye patientvejledninger mm
- Repræsenterer afdelingen i CKO-hygiejnenetværk og facilitere et lokalt samarbejde med afsnittenes hygiejneresursesygeplejersker
- Tovholder på sygeplejefagligt nyhedsbrev i klinikken
- Bidrage med data til ledelserne og eget brug i diverse databaser for statistik for hygiejne, patient tilfredshedsundersøgelser mm.
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du selv er med til at udvikle dit arbejde sammen med engagerede og dedikerede kollegaer inden for forskellige faggrupper. Det er vigtigt at du både har lyst til at beskæftige dig med den skriftlige dokumentation med ansvar for vejledninger/instrukser og patientmateriale og at du samtidig kan lide at opholde dig i klinikken og undervise personalet og være med til at udvikle både processer og personale.
Vi leder efter dig der har disse kvalifikationer:
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Erfaring inden for hæmatologisk eller onkologisk sygepleje eller minimum 4-5 års erfaring i praksis
- Erfaring med kvalitetsudvikling eller undervisning
- Erfaring med projektarbejde er en fordel
- Gerne erfaring med skriftlig formidling og udvikling af pjecer
- Eventuelt master eller kandidatgrad
- Behersker dansk skriftligt og mundtligt.
Og de personlige kvalifikationer:
- Du skal brænde for at formidle og undervise samt være opsøgende
- Du har gode samarbejdsevner
- Du arbejder systematisk, og har personlig gennemslagskraft i forhold til kvalitet og udvikling
- Ønsker at være bindeled mellem mange samarbejdspartnere mono- samt tværfagligt
Om sengeafsnittet – afsnit 5052 og klinik/ambulatorie 2094
Du vil specifikt blive tilknyttet vores sengeafsnit, afsnit 5052 samt klinik/ambulatorie 2094, hvor vi behandler patienter med:
- Myelomatose, lymfom, og kroniske leukæmier
- Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte
- Antistofbehandling
Om Afdeling for Blodsygdomme
Afdeling for Blodsygdomme er Region Hovedstadens afdeling for blodsygdomme og den største i Norden. Afdelingen har to sengeafsnit, tre ambulatorier og egen akutmodtagelse til hæmatologiske patienter. Derudover har vi egen Klinisk Forskningsenhed, blodprøvetagning og Callcenter.
Vi er landets største specialiserede afdeling hvad angår udredning og behandling af forskellige typer af blodsygdomme, herunder knoglemarvskræft, akut leukæmi, lymfekræft og godartede blodsygdomme. Vi er en internationalt anerkendt og højt specialiseret afdeling, og vi er via vores kliniske forskningsenhed førende i nye og effektive behandlinger.
Du kan finde mere information om Afdeling for Blodsygdomme her.
Praktiske oplysninger og kontakt:
Stillingen er en stabsfunktion og du vil referere til chefsygeplejersken.
Der er tale om en 37 timers stilling, der ønskes besat pr. 01.09.2024 eller snarest muligt herefter. Der skal forventes weekendvagt hver 6. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Er du blevet nysgerrig på vores afdeling og vil du gerne vide mere om stillingen hos os, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Hanne M. Pedersen på tlf. 3545 1122 eller kvalitetskoordinator Ann-Mari Berthelsen 3545 1774.
Vi vil gerne modtage en ansøgning fra dig inden den 18.08.2024 og vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Hanne Merete Pedersen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2024 - Regionens jobnr.
256903 - Quick-nr.
464457 - Indrykningsdato
17-06-2024 -
Ansøgningsfrist
18-08-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Hanne Merete Pedersen - Stillingstyper
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2024 - Regionens jobnr.
256903 - Quick-nr.
464457 - Indrykningsdato
17-06-2024 -
Ansøgningsfrist
18-08-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Er DU vores nye OPERATIONSSYGEPLEJERSKE, som vi savner til Dagkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital?
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
23-01-2026Ansøgningsfrist
11-02-2026 -
Hørsholm misbrugsambulatorium søger en behandler
Den Sociale Virksomhed | Holmetoften 15, 2970 Hørsholm
SygeplejerskeOpslået
12-01-2026Ansøgningsfrist
16-02-2026 -
Overblik, faglighed og menneskelighed – har du, som assisterende afsnitsleder, lyst til at bygge noget nyt sammen med os?
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
04-02-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Brænder du for at gøre en forskel for unge med psykose? Så kom og bliv vores nye sygeplejerske i OPUS!
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
22-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026 -
Søger du høj faglighed og dejlige kollegaer i en specialiseret funktion, der varetager planlagte og akutte kontroller/behandlinger inden for device- og ablationsområdet?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
28-01-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026