Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Er du vores nye kollega? Vi søger engageret Overlæge til Plastik kirurgien på Plastik - og Bryst kirurgisk afdeling SUH
Plastikkirurgien på Sjællands Universitetshospital: Ledig stilling som Overlæge
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling ved Sjællands Universitetshospital Roskilde søger til Plastikkirurgien en engageret Overlæge til fuld ansættelse 1. Oktober 2024.
Ansættelsen er med vagtforpligtelse som bagvagt fra hjemmet. Hovedarbejdssted er SUH Roskilde, ansøger må desuden også påregne funktion i SUH Køge 1-3 dage ca. hver 6. uge.
Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling SUH er den eneste plastikkirurgiske afdeling i Region Sjælland, som har 850.000 indbyggere. Afdelingen har indenfor plastikkirurgi hoved- og regionsfunktion samt højt specialiseret funktion i brystrekonstruktioner med frie lapper og giganthernier. Lige nu arbejder vi med 2-3 operationsstuer i COP, 2 i Dagkirurgi i Roskilde, 1 dagkirurgisk stue 3x/u i Køge og 1-2 operationslejer hver dag i ambulatorium og udfører mere end 4.000 indgreb om år.
Den samlede afdeling har mere end 100 medarbejdere, og er et af Danmarks største brystkræftcentre. Den plastikkirurgiske lægestab tæller aktuelt 23 læger heraf 1 cheflæge, 1 ledende overlæge, 5 overlæger, 6 afdelingslæger, 2 hoveduddannelseslæger, 4 introlæger og 5 uklassificerede reservelæger.
Afdelingen er i en proces med videreudvikling af den rekonstruktive mikrokirurgi, med faglige teams i afdelingen og med udvidet samarbejde med andre specialer. Afdelingen får løbende tilført ressourcer til at løfte den stigende aktivitet. Afdelingen påregnes overført til SUH Køge i 2027. Dette vil åbne for yderligere udviklings- og samarbejdsmuligheder på tværs af specialer.
Vi deltager i præ- og postgraduat lægeuddannelse samt uddannelse af alle andre personalegrupper. I afdelingen lægges vægt på forskningsmiljøet og forskningsaktive læger inkl. PhD-studerende støttes aktivt.
Vi søger en Overlæge, som aktivt vil deltage i den udvikling afdelingen er i. Varetagelse af kliniske funktioner vil ske efter kvalifikationer og i dialog med afdelingsledelsen. Selvstændigt og metodisk arbejde med fokus på procesoptimering er kvaliteter, som vi i øjeblikket leder efter ud over faglige og personlige kvalifikationer.
Hvis du har fokus på patientens velbefindende, lyst til ærligt og samarbejdsvilligt samarbejde og i generelt kan se flere muligheder end forhindringer - så glæder vi os meget at lære dig kende.
Ansøgning
SUH anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de syv lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013.
Samtaler vil finde sted den 24. Juli 2024.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Nicco Krezdorn - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
035531 - Quick-nr.
464943 - Indrykningsdato
01-07-2024 -
Ansøgningsfrist
12-07-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Nicco Krezdorn - Stillingstype
Læge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
035531 - Quick-nr.
464943 - Indrykningsdato
01-07-2024 -
Ansøgningsfrist
12-07-2024 (udløbet)