Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

læge til en stilling som videnskabelig assistent/forskningsassistent, Esbjerg Sygehus

Gruppen for Leverforskning på Esbjerg Sygehus søger en læge til en stilling som videnskabelig assistent/forskningsassistent.

Stillingen kan enten varetages på fuld tid eller som deltidsstilling parallelt med klinisk arbejde/uddannelse.

Hvem er vi:
Gruppen for Leverforskning blev etableret i 2018 og udgøres af forskere med både lægelig og sygeplejefaglig baggrund. Vi arbejder tæt sammen med flere af husets andre forskningsgrupper samt med Syddansk Overvægts Initiativ (SDOI).

Vi driver tre større kliniske projekter: Et projekt om overvægt og leversygdom (PROMETHEUS), et om palliativ indsats til patienter med levercirrose (LiverCare), og et projekt med fokus på hepatisk encephalopati (MindTheLiver). Gruppens medlemmer arbejder alle, i en vis grad, på tværs af projekterne, hvilket skaber en god basis for støtte, læring og fremdrift.

Vi har til huse på Esbjerg Sygehus og organisatorisk hører vi under SDU’s Institut for Regional Sundhedsforskning, og er en del af Esbjerg Sygehus Forskningsenhed for Mave-, Tarm- og Leversygdomme. Du kan læse mere om vores gruppe og vores projekter her.

Hvad indebærer stillingen:
Som forskningsårsstuderende ville du skulle oplæres i og varetage procedurer som

  • ultralyd af lever
  • leverstivhedsmåling
  • leverbiopsi

og forventes, efter oplæring, at kunne varetage leverbioptering af cirka fire projektdeltagere per uge. Du tager også del i

  • rekruttering af deltagere til projekterne

Derudover kommer træning i generelle forskningsopgaver som

  • data management og statistik
  • udformning af videnskabelige artikler samt
  • deltagelse på videnskabelige møder og konferencer.

Det er en mulighed, men ikke et krav, at du opnår førsteforfatterskaber. De emner vi har fokus på i vores forskning, er diagnose og prognose af overvægtsrelateret leversygdom f.eks. via brug af biomarkører, desuden livskvalitet, stigmatisering og hjernefunktion.

Løn og økonomi:
Du vil få løn i henhold til overenskomst.

Starttidspunkt:
Gerne i løbet af efteråret/vinteren 2024.

Sluttidspunkt:
I udgangspunktet er stillingens varighed 1 år på fuld tid, men forlænges hvis der ønskes deltidsansættelse. Der er lønmidler til et årsværk.

Krav til ansøger:

  • Du skal have lægefaglig baggrund – gerne KBU, introlæge eller under hoveduddannelse.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har stiftet bekendtskab med forskning tidligere.
  • Være god til selvledelse og have lyst til procedurer.

Kontakt:

For mere information kan du kontakte forskningsleder Mette Munk Lauridsen på mette.enok.munk.lauridsen@rsyd.dk.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Mette Munk Lauridsen
    Mette.Enok.Munk.Lauridsen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229518
  • Quick-nr.
    465180
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Mette Munk Lauridsen
    Mette.Enok.Munk.Lauridsen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229518
  • Quick-nr.
    465180
  • Indrykningsdato
    05-07-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-08-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "læge til en stilling som videnskabelig assistent/forskningsassistent, Esbjerg Sygehus"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.