Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Ortopædkirurgisk afdeling, OUH søger sygeplejerske
Vi søger en ny sygeplejerske i ortopædkirurgisk afdeling O på Odense Universitetshospital.
Er du engageret? Fagligt nysgerrig? Har du gode samarbejdsevner? En positiv livsindstilling? Lyst til at bidrage til videreudvikling af et tæt tværfagligt teamsamarbejde? Så er det lige dig vi leder efter…
Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at være sygeplejerske i vores sengeafsnit og ambulatorie. I afdeling O har vi gennem de seneste 2 år draget positive erfaringer med stillinger, der går på tværs mellem vores sengefunktion og ambulatorie. Det vil vi rigtig gerne videreudvikle på med fokus på kompetenceudvikling, vidensdeling og kvalitet i patientforløb. Det betyder også, at kursusdeltagelse og videreuddannelse er en naturlig del af hverdagen.
Vores spændende fagspeciale omfatter både elektive og akutte patienter inden for subspecialerne: Traume og håndpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, infektions-, sår- og amputationspatienter, børn, skulder/albue, samt fod/ankelpatienter.
Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor alle møder ind og starter dagen sammen. Vores teams består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, hvor den rehabiliterende indsats praktiseres og koordineres i tæt samarbejde med patienter og pårørende. Det er derfor en forudsætning, at du kan lide at arbejde teamorienteret med patienten i fokus.
Du vil i takt med din kompetenceudvikling i det ortopædkirurgiske speciale også få indsigt i sygeplejerske funktioner i vores ambulatorium. Opgaverne her er alsidige og indeholder forundersøgelser, efterbehandlinger, gipsning, selvstændige sygeplejeambulatorier og meget mere.
Vi er en bred sammensat personalegruppe i relation til alder, køn, erfaring og kompetenceprofiler. Vi lægger særligt vægt på det gode mono- og tværfaglige kollegaskab, hvor åbenhed, dialog, ros og tillid til hinanden er i fokus. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og alle er medansvarlige herfor. Vores værdier for trivsel og samarbejde afspejles i ”det gode medarbejderskab” hvilket vi prioriterer løbende at arbejde med i fællesskab.
Vi tilbyder i samarbejde med dig et individuelt og struktureret oplærings- og introduktionsforløb. Vi oplærer ud fra My skills, hvor relevante kompetencekort gennemgås og godkendes i tæt samarbejde med din daglige vejleder og de kliniske sygeplejespecialister.
Du vil få to daglige mentorer, som vil understøtte dig i arbejdet med kompetencekortene, og de vil være dine faglige og kollegiale sparringspartnere.
Stillingen er på 32-37 timer om ugen med weekendvagt hver 3. weekend i gennemsnit. Det tilstræbes, at man som udgangspunkt arbejder dag/aften eller dag/nat. Hvis du har ønske om faste aften- eller nattevagter, er vi indstillede på at imødekomme dette også.
Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv som kommende sygeplejerske i vores afdeling, send gerne en ansøgning snarest og senest d. 22-8-2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Send gerne en sms eller mail, så kontakter vi dig og inviterer meget gerne på en kop kaffe, hvis du har lyst til at møde os.
Sms eller mail, så du ikke risikerer at ringe forgæves:
Oversygeplejerske Jesper Krog på tlf. 29 16 07 70- jesper.krog@rsyd.dk
Oversygeplejerske Laura Kjær Andersen på tlf. 29 40 91 41 -laura.kjaer.andersen@rsyd.dk
Oversygeplejerske Anne Madsen på tlf. 21 33 91 03 - anne.dorte.greve.madsen@rsyd.dk
FTR-suppleant for sygeplejersker og radiografer/TR DSR Trine Eg Kruse kan ligeledes kontaktes: trine.kruse@rsyd.dk Tlf. 24 42 55 27
Vi glæder os meget til at høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Ann Hofstedt - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
229559 - Quick-nr.
465298 - Indrykningsdato
09-07-2024 -
Ansøgningsfrist
22-08-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ann Hofstedt - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
229559 - Quick-nr.
465298 - Indrykningsdato
09-07-2024 -
Ansøgningsfrist
22-08-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Bliv en del af vores Team
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Bliv en del af et dedikeret team som sygeplejerske i vores Medicinske Hjertelungeafsnit
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
SygeplejerskeOpslået
30-04-2025Ansøgningsfrist
24-05-2025 -
Skal du med? Sygeplejerske til Fælles Akutmodtagelse (FAM), Odense
OUH Odense Universitetshospital, Odense | Kløvervænget 25, indg. 63-65, 5000 Odense C
SygeplejerskeOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
19-05-2025 -
Sygeplejerske til Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Grindsted | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
12-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Sygeplejersker til Psykiatrisk FAM, Aabenraa
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025