Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Udviklingsorienteret og relationel dygtig oversygeplejerske til Skadestuen, FAM Kolding Sygehus
Brænder du for ledelse af medarbejdere, er 100-meter mester i samarbejde og kan stemple ind på SLB’s værdisæt, så er her en sjælden mulighed for at blive Skadestuens nye oversygeplejerske.
Skadestuen er en del af vores Fælles Akut Modtagelse (FAM) og da den nuværende oversygeplejerske går på pension, søger vi en ny, udviklingsorienteret og relationel dygtig oversygeplejerske.
FAM består af Skadestuen, Medicinsk Modtage- og behandlingszone, Kirurgisk modtage- og behandlingszone, Fast Track behandlingszone, Daghospital samt Visitation.
Vi arbejder målrettet efter Sygehus Lillebælts værditrekant og tager både værdier og løfter alvorligt. Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle behandling og patientoplevelser, så vores patienter føler sig trygge og hjulpet med det, der betyder noget for dem. Det gør vi ved at dyrke samarbejdet med både patienter og pårørende samt interne og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig har vi i fællesskab fokus på, hvordan vi med afsæt i en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø kan lave forbedringer til gavn for vores patienter.
Om Skadestuen og afdelingen
Skadestuen modtager ortopædkirurgiske skader og traumer døgnet rundt alle årets dage. Vi behandler ca. 80 patienter dagligt og patientkategorien spænder meget vidt, fra helt små børn til ældre borgere. Der arbejdes fokuseret med børne - unge venlig skadestue.
Afsnittet har mange behandlersygeplejersker, som selvstændigt modtager, behandler og afslutter patienter med mindre skader. Ortopædkirurgisk Afdeling bidrager med lægebemanding i tæt samarbejde med Akutafdelingens akutlæger og der arbejdes tæt sammen med den ortopædkirurgiske afdelingsledelse for at sikre faglig kvalitet og de mest hensigtsmæssige arbejdsgange.
Om jobbet
FAM og hermed også skadestuen er hjertet i akutsygehuset, og for at lykkes med at skabe gode, sammenhængende patientforløb, kræves både et godt internt samarbejde i FAM, et tværorganisatorisk samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger samt det præ-hospitale område, hvorfor stærke relationelle kompetencer baseret på tillid og respekt, er en forudsætning for at lykkes i jobbet.
Du får en stor gruppe på godt 40 kompetente, engagerede og meget erfarne medarbejdere, der løbende arbejder med excellent sygepleje, behandling af faglig høj kvalitet og udvikling af de mest hensigtsmæssige arbejdsgange for patienter. Her understøttes du af yderst kompetente specialeansvarlige sygeplejersker, som tager stort ansvar for den faglige udvikling.
Du vil desuden have ansvaret for de hjælpepersonaler, som er ansat til at hjælpe i lægevagten.
Ledelsesopgaverne som oversygeplejerske spænder bredt fra daglig drift, personaleledelse, arbejdsmiljø, økonomi- og normeringsstyring, beredskabsledelse, uddannelsesopgave og til ledelse af forskellig udviklings – og implementeringstiltag.
Du kommer til at indgå i tæt ledelsesfællesskab med de tre andre oversygeplejersker i FAM, hvor I arbejder tæt sammen om både driftsopgaven og udviklingstiltag.
Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme har fælles afdelingsledelse, og derfor bliver du ligeledes en del af en tværfaglig ledergruppe på tværs af Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme, hvor vi vægter kollegial sparring højt og i samspil med afdelingsledelsen er der fokus på en kultur, hvor vi i ledergruppen er lydhøre over for hinanden, hvor alt kan siges højt og hvor vi sammen hele tiden arbejder på at gøre vores afdelinger bedre.
Vi prioriterer ledertrivsel højt og der er mulighed for ledersupervision og lederudvikling, som målrettes dine behov ledelsesfagligt og personligt.
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske, men dit fokus er ledelse. Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring og lederuddannelse eller er indstillet på at tage det, men det vigtigste er, at du kan udøve nærværende ledelse i forhold til både drift og udvikling i samspil med andre.
Det vil være en fordel, at du har erfaring fra en akutafdeling.
Du brænder for udvikling og det tværfaglige samarbejde, og har talent for at arbejde sammen med medarbejderne om, hvordan vi omsætter værdier og strategier til konkrete løsninger, hvilket forudsætter at du har gode relationelle og kommunikative færdigheder.
Du motiveres af at arbejde med de løbende forbedringer og kan derfor se dig selv arbejde med forbedringsledelse i form af Den Syddanske Forbedringsmodel.
Den daglige drift fordrer, at du kan arbejde struktureret og er organisatorisk orienteret. Du vil påtage dig lederskab, personaleansvar og er synlig i det daglige. Du arbejder for, at alle i afdelingen yder høj sygeplejefaglig kvalitet og er samtidig bevidst om, at det kræver et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og arbejdsglæde.
Interesseret i jobbet?
Har vi vakt din nysgerrighed, og har du spørgsmål, så kontakt gerne chefsygeplejerske Linda Thisgaard på telefon 23 11 58 63 (holder ferie uge 30-32) eller oversygeplejerske Marianne Toft på telefon 24 63 33 67 (holder ferie uge 27,28 og 30)
Du kan læse mere om
- Akutafdelingen på hjemmesiden Akutafdelingen på Kolding Sygehus (sygehuslillebaelt.dk)
- SLB’s vision ”Patienten først” Vision & værdier (sygehuslillebaelt.dk)
Se desuden de tre videoer nedenfor, som handler om Akutafdelingens tre største faggrupper.
Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. oktober eller efter aftale.
Send din ansøgning senest den fredag d. 16. august 2024. Vi afholder 1. samtale torsdag d. 22. august og 2. samtale mandag d.26. august. Mellem 1. og 2. samtale vil der være en personlighedstest, som skal udfyldes online.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og børneattest efter forudgående aftale inden endelig ansættelse.
Uddannelseslæge på Akutafdelingen
Lægesekretær på Akutafdelingen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Linda Thisgaard - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
229566 - Quick-nr.
465336 - Indrykningsdato
10-07-2024 -
Ansøgningsfrist
16-08-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Linda Thisgaard - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2024 - Regionens jobnr.
229566 - Quick-nr.
465336 - Indrykningsdato
10-07-2024 -
Ansøgningsfrist
16-08-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Ambitiøs oversygeplejerske søges til unikt lederjob i Børne- og Ungeklinikken og Dagmedicinsk Klinik, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, OUH Odense Universitetshospital
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende sygeplejerskeOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
12-08-2025 -
Oversygeplejerske til Akutmodtagelsen Esbjerg sygehus, Syddansk Universitetshospital
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-06-2025Ansøgningsfrist
23-07-2025