Region Hovedstaden
Maglevænget 38, 2750 Ballerup
Læge til spiseforstyrrelsesenheden på Psykiatrisk Center Ballerup
Interesserer du dig for behandling af spiseforstyrrelser, og kunne du tænke dig at få mere erfaring med både udredning, psykoterapeutisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser?
Du får din daglige funktion på de to døgnafsnit for spiseforstyrrelser med primær tilknytning til det åbne sengeafsnit, der har plads til 16 patienter.
Hverdag og ansvarsområder
Vi behandler patienter med moderat til svær anoreksi i et faseopdelt program. Hovedfokus under døgnbehandling er adfærdsændring for at normalisere vægt og spisemønstre samt behandling af somatiske komplikationer.
Der indgår både psykoterapi, diætetisk vejledning og spisetræning, psykofarmakologisk behandling, fysioterapi og socialfaglig bistand. Derudover har vi opmærksomhed på udredning og behandling af psykiatrisk komorbiditet og arbejdet med motivation til behandling under og efter indlæggelsen.
I den forbindelse bliver dine opgaver:
- Indledende vurderinger
- Modtagelse af patienter til planlagte indlæggelser
- Udarbejdelse af behandlingsplaner
- Deltagelse i behandlingskonferencer og netværksarbejde
- Klinisk arbejde ved stuegang
Alt sammen under supervision af erfarne læger og speciallæger og øvrige medarbejdere. Vi lægger vægt på et trygt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og fokus på læring.
Patientforløbene og behandlingsprincipperne er velbeskrevne, og alle medarbejdere støtter hinanden i det daglige arbejde. Der er derfor gode rammer for at arbejde kvalificeret som læge, selvom man ikke har erfaring med den specifikke målgruppe.
Hos os får du:
- Fælles introduktion og oplæring og derefter følgevagter
- Mulighed for supervision og fælles undervisning
- Altid to læger i tilstedeværelsesvagt foruden bagvagt og speciallæge i front, så du står ikke alene i vagterne
- Universitetsmiljø med både præ- og postgraduat uddannelse og forskning
Det faglige miljø på Psykiatrisk Center Ballerup
Bliv en del af et stort center med godt fagligt og kollegialt miljø blandt vores omkring 80 læger heraf over 40 speciallæger, en stor gruppe yngre læger. Vi har:
- Akutmodtagelse og 10 døgnafsnit
- To psykiatriske ambulatorier (FACT) i Gladsaxe og Ballerup, OPUS-teams, to psykoterapeutiske ambulatorier og ældrepsykiatrisk ambulatorium
- Specialfunktioner indenfor spiseforstyrrelser, PTSD og transkulturel psykiatri med internationalt førende forskningsmiljøer
- Uddannelse af læger og andre faggrupper på alle niveauer
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer inkl. vagt, og er til besættelse snarest muligt.
Du ansættes som læge på trin 1, eller evt. på trin 2 (1. reservelæge) hvis du har autorisation til selvstændigt virke og nogle års erfaring som læge.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Stillingen er med vagtforpligtelse, og du bliver derfor en del af vagtholdet på hele Psykiatrisk Center Ballerup.
Er du interesseret?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Therese Nilsson på therese.anna.maria.nilsson@regionh.dk eller cheflæge Jens Drachmann Bukh på jens.drachmann.bukh@regionh.dk, 22 62 28 13.
Søg stillingen ved at uploade motiveret ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre kvalifikationer via linket her på siden senest den 9. august 2024.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Jens Drachmann Bukh - Adresse
Maglevænget 38, 2750 Ballerup - Stillingstype
Læge, Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
257392 - Quick-nr.
465524 - Indrykningsdato
17-07-2024 -
Ansøgningsfrist
09-08-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 38, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Jens Drachmann Bukh - Stillingstype
Læge & Reservelæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
257392 - Quick-nr.
465524 - Indrykningsdato
17-07-2024 -
Ansøgningsfrist
09-08-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ældrepsykiatrisk team ved Psykiatrisk Center Glostrup søger ny speciallæge i psykiatri eller almenmedicin
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | Almen medicin & PsykiatriOpslået
09-05-2025Ansøgningsfrist
01-06-2025 -
Er du speciallæge og brænder du særligt for den akutte psykiatri og/eller tilsynsområdet? Så er der mulighed for at træde ind i vores akutteam og tilsynsfunktionen på Danmarks største psykiatriske center!
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Læge | PsykiatriOpslået
25-03-2025Ansøgningsfrist
12-05-2025 -
Speciallæge søges til udvidelse af Døgninstitutionsteamet ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Læge & Overlæge & Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
06-05-2025Ansøgningsfrist
03-06-2025 -
Reservelæge ved Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nannasgade 28, 2200 København N
Reservelæge | PsykiatriOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025