Sygeplejerske søges til parenkymkirurgisk afdeling K2 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Kunne du tænke dig at opleve Grønland i efteråret/vinteren 2024 og arbejde i en fantastisk kultur med faglig dygtige og glade kollegaer, der vægter trivsel højt og et stærkt tværfagligt samarbejde højt?
Vi har en spændende afdeling hvor du udfordrer din sygepleje og udvikler din faglighed. Vi arbejder i skiftende vagter, med weekendvagt hver 2. weekend. Vi har ønskeplaner, så du har stor indflydelse på egen vagtplan. Vi søger både til fastansættelse og til vikariater af mindst 3 måneders længde.
Afdeling K2 består af 18 sengepladser, hvor vi fortrinsvis beskæftiger os med parenkymkirurgi og urologi. Vi får patienter fra hele landet, elektive patienter til udredning og operation, subakutte, akutte fra Nuuk og evakueringer fra hele kysten. I K2 er der både de korte og lange patientforløb, alt afhængig af sygehistorie og kompleksitet. K2 varetager jævnligt palliationsforløb af kortere og længere varighed, hvor du skal tænke kreativt og ud af boksen for at løse opgaven bedst muligt med patienten i centrum. Der er tilknyttet et Stomi ambulatorium, som betjenes fra K2 af sygeplejerske, som er oplært til dette.
Vi tilbyder:
- Et spændende og varieret arbejde med elektive og akutte patientforløb
- En afdeling i udvikling som du kan være med til at præge
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede, hjælpsomme og erfarne faste kolleger
- En afdeling, der lægger stor vægt på trivsel og et stærkt tværfagligt samarbejde i et tværkulturelt miljø.
Dine primære opgaver vil være:
- Modtagelse af elektive og akutte kirurgiske patienter døgnet rundt. Du vil skulle foretage triagering, observationer, pleje, udføre ordineret behandling, præ – og postoperativ sygepleje. Derudover planlægning af hjemsendelse/udskrivelse af patienter
- Funktion, hvor du modtager akutte patienter fra kysten/skadestuen
- Funktion, hvor du modtager elektive patienter til klargøring til operation
- Funktion, hvor du går stuegang på egne patienter og bidrager til planlægning af patientforløbet
- Funktion, hvor du med ambulancefly/chartret båd henter akutte kirurgiske patienter til K2 fra kysten
- Funktion, hvor du har et tæt tværfagligt samarbejde omkring behandling af patienter samt koordinering af patientforløb
- Vi kan tilbyde et opgave spektrum, der er varieret og uforudsigeligt, udfordrende og meningsfuldt i samarbejde med erfarne kollegaer, der er kendetegnet ved at have høj faglighed og stor grad af kollegialt sammenhold.
Du er den rette kandidat, hvis:
- Du har interesse i at arbejde med den kirurgiske patientgruppe og dennes pårørende
- Du kan planlægge og strukturere dit arbejde i en uforudsigelig, udfordrende og anderledes hverdag
- Du evner at kunne omstille dig i en anden kultur
- Du er udadvendt, lydhør, positiv og har en anerkendende tilgang til hverdagen
- Du arbejder selvstændigt og er engageret i dine opgaver
- Du sætter pris på at være i dialog om sparring og viden
- Det er en klar fordel, hvis du har gode IT-kompetencer, da vi bl.a. registrer vores patienter i COSMIC.
Om os:
Dronning Ingrids Hospital er Grønlands moderne landshospital med et højt fagligt niveau, hvor der arbejdes efter internationale standarder. Nuuk er en storby – som går i ét med Grønlands fantastiske natur. Vi har 18 sengepladser og er normeret til ca. 22 fuldtidsstillinger.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: D. 1. november 2024 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 26. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Sygeplejefaglig konsulent Karin Holler, på tlf. +45 30 32 22 12 eller på e-mail: holl@peqqik.gl
Eller Afdelingssygeplejerske Pipaluk Lynge Christiansen på tlf +299 344868 eller på e-mail pimj@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2024 - Quick-nr.
465711 - Indrykningsdato
29-07-2024 -
Ansøgningsfrist
26-09-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Narsaq sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
06-08-2024Ansøgningsfrist
31-10-2024 -
Sygeplejerske til Dronning Margrethes Sundhedscenter i Paamiut
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
25-09-2024Ansøgningsfrist
15-10-2024 -
Sygeplejerske til Patienthotellet, Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
27-09-2024Ansøgningsfrist
28-10-2024 -
Afdelingssygeplejerske til Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA) – Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
Administrativ sygeplejerske & Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
11-10-2024Ansøgningsfrist
01-01-2025 -
Spændende og alsidig sygeplejerskestilling ledig på Tuberkulose-Ambulatoriet i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
13-09-2024Ansøgningsfrist
15-10-2024