Barselsvikar til Afdelingssygeplejerskestillingen på K3– barselsafdelingen, DIH
Barselsvikariat som Afdelingssygeplejerske ved K3, på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, er ledig til besættelse i perioden 1. december 2024 til 1. november 2025.
- Er du engageret og kan du lide at præge den organisation, du er ansat i?
- Er du en person, som brænder for at skabe de gode rammer, med fokus på struktur og overblik?
- Er du god til at motivere og til at lede forandringer?
- Kan du lide at have mange bolde i luften?
- Er du god til at se muligheder frem for begrænsninger og tør du gå foran i udviklingsinitiativer, så SKAL du helt sikker læse videre i dette stillingsopslag!
Erfaring med ledelse er en fordel, men det er ikke et krav til ansøgeren.
Lidt om K3:
Afdelingen har 10 barsel-svangre pladser samt plads til 2 ”gro-børn”. Derudover har afdelingen, 8 pladser til at modtage gynækologiske patienter og mammae patienter.
Afdelingen ligger i relation til vores fødeafdeling og har et tæt samarbejde med jordemødrene som også indgår i vagtdækningen på K3. Afdelingen har naturligvis et tæt samarbejde med sundhedsplejen og et stort fokus på tidlig indsats.
Afdelingen har stort fokus på kompetenceudvikling og har tradition for at have et stort fagligt fokus, hvor man bl.a. har afholdt amme kurser og kompetenceudviklingsdage indenfor temaer som sen-præmaturitet og pædiatri.
Afdelingen samarbejder med sundhedscentre og regions-sygehusene i Grønland og er Grønlands eneste specialafdeling for børn og fødsler.
Afdelingen ledsager og henter patienter fra mange steder i Grønland.
Afdelingen har en god og stabil medarbejdergruppe, som overvejende er tosproget. Afdelingen har herforuden et godt netværk af korttidsansatte. Afdelingen har tilknyttet en fastansat tolk og en Piccoline. Afdelingen har endvidere 3 overlæger.
Afdelingen arbejder med tildelt patientpleje, og kompetenceudvikler løbende i forhold til behov og ønsker med fokus på, hvad der giver værdi for patienten.
Vi tilbyder:
- En afdeling med et engageret personale, der ønsker faglig udvikling og som har et stort fokus på arbejdsmiljø
- En plads i en aktiv ledergruppe
- En stilling med udfordringer og mulighed for kompetenceudvikling
- At bidrage positivt til din karrieplan
- Sparring og coaching med erfarne ledere
- Et udstrakt samarbejde med regioner, sundhedscentre os sundhedspleje
- Hjælp, hvis du ikke kender til Grønland/grønlandsk kultur – vi er mange som ønsker at hjælpe dig på vej
- En aktiv personaleforening.
Vi søger dig der har:
- Ledererfaring/uddannelse eller interesse for ledelse
- Et højt engagement samt en ambition om at gå aktivt ind i, at sikre personlig og faglig udvikling af personalet og afdelingen
- En evne til at bevare roen og overblikket i pressede situationer
- Opmærksomhed på at formidle, transformere strategier mm. og kan lede afdelingen ind i et åbent, ligeværdigt og tværfagligt samarbejde
- Interesse for økonomi og finder lønsumsstyring interessant og tager ansvar for, at ressourcerne udnyttes optimalt
- Et stort engagement og er god til at fastholde og implementere nye tiltag
- Erfaring fra pædiatri, neonatologi, obstetrik, gynækologi
- Lysten til at bidrage til udvikling af arbejdsmiljøet, hvor faglighed og sikkerhed gør hverdagen mere forudsigelig for medarbejderne.
Om os:
- Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital, der består af fire områder, psykiatrisk, medicinsk, kirurgisk og akutområdet. Fra Dronning Ingrids Hospital har vi en vejledende funktion i forhold til de 5 sundhedsregioner i Grønland
- Kirurgisk Område består samlet set af fem afdelinger: Ortopædkirurgisk/K1, Parenkymkirurgisk/K2, Barsel -/svangre -/gynækologi afdelingen/K3, Fødegang og Kirurgisk Ambulatorium. Området ledes af en Ledende Oversygeplejerske og en Ledende Overlæge
- Vi har en uddannelses – og udviklingssygeplejerske tilknyttet kirurgisk område – som også har sin gang på K3, både omkring udvikling og uddannelse
- Vi er en gruppe af kollegaer med et godt sammenhold. Flere af os er dobbeltsproget og har den Grønlandske kultur som modersmål. Vi introducerer og deler derfor gerne vores viden med dig
- Afdelingen er meget opmærksom på at værne om sit gode arbejdsmiljø – og har iværksat gode initiativer for at være en attraktiv afdeling.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. december 2024
Ansøgningsfrist: 20. september 2024. Ansættelsessamtaler afholdes d. 30. september 2024
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Oversygeplejerske, Annette Maahr Hansen, på tlf. (+299) 34 48 93 eller på e-mail: aemh@peqqik.gl, og ved Sygeplejefaglig konsulent, Karin Holler, på Mobil: (+45) 30322212 eller på e-mail: holl@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
24-383 - Quick-nr.
465746 - Indrykningsdato
30-07-2024 -
Ansøgningsfrist
20-09-2024 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×