Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 2C, 4200 Slagelse

Fysioterapeut vikar til Akutmodtagelsen og Ortopædkirurgisk afdeling, Fysioterapien Slagelse Sygehus

Fysioterapeut vikar til opgaver på Akutmodtagelsen og Ortopædkirurgisk afdeling, Fysioterapien Slagelse Sygehus

Du bliver en del af en fagligt stærk fysioterapigruppe og et tværfagligt team, hvor du er med til at modtage, vurdere, udarbejde genoptræningsplaner og gøre patienter klar til udskrivelse eller overflytning til anden afdeling. Du vil være tovholder på varetagelse af hurtig igangsættelse af fysioterapeutisk vurdering og intervention, mobilisering samt sikre at patienten udskrives til trygge omgivelser eller indlægges på sygehuset. Akutmodtagelsens fornemme opgave er netop at sikre effektiv udredning af patienter mht. videre forløb og her er den fysioterapeutiske vurdering essentiel. Dine opgaver vil hovedsageligt være på Akut modtagelsen (ikke at forveksle med skadestuen) og i mindre omfang på Ortopædkirurgisk afdeling. På ortopædkirurgisk afdeling, vil du møde patienter, som er indlagt pga. traumer, amputation og almindeligt forekommende ortopædkirurgiske diagnoser.

Vi lægger vægt på, at du har stærke fysioterapeutiske kompetencer i forhold til vurdering af patienter, at kunne træffe hurtige beslutninger samt har udpræget sans for samarbejdet med patienten og tværfaglige samarbejdspartnere. Tværfaglighed er vægtet højt da patientforløbene kræver et tæt samarbejde med læger, plejepersonale og vores ergoterapeutiske kolleger for at sikre den bedst mulige kvalitet: Vi har patienten i fokus.

Du vil selvfølgelig få en grundig introduktion til dine opgaver, sygehuset, arbejdsgange og dine nye samarbejdspartnere. Vores introduktionsperiode inkluderer at få tilknyttet en mentor, typisk fra samme speciale-gruppe. Vi arbejder meget ud fra et koncept om ”tryghed i opgaven”.

For at sikre kvalitet og høj faglighed, arbejder vi løbende med intern udvikling, kompetenceudvikling, undervisning og Skillstations.

Vi prioriterer arbejdsmiljø og trivsel højt. I trygge rammer kan vi nemlig udfordre hinanden og vores vanlige praksis, og derigennem skabe udvikling. Vi har plads til forskelligheder og humor samtidig med at vi søger meningsfulde udfordringer og yder relevant støtte. Vi bruger flittigt kollegial sparring og støtter hinanden på tværs af specialer.

Ledelsen har tillid til fysioterapeuterne, giver stor autonomi, og stræber efter medinddragelse af medarbejderen, viser lydhørhed og er tilgængelige. 

Stillingen er på 37 timer/uge og tidsbegrænset til 31-12-2024. Udover almindelige dagvagter skal der påregnes senvagter til 18:00, weekend og helligdagsvagter.

Ansøgningsfrist 6-9-2024

Start dato; hurtigst muligt. 

Løn ifølge gældende overenskomst.

Har vi vakt din nysgerrighed kan du eventuelt lære mere på følgende links:

Fysergo-brand (23video.com)

https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2020/lynkursus-i-lungeterapi-pa-slagelse-sygehus

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/laege-eller-fysioterapeut-blodpropundersoegelser-skifter-haender

https://www.denoffentlige.dk/skadestue-bryder-faglige-graenser-og-oeger-kvaliteten

https://www.progrez.org/om-os/

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Overfysioterapeut Kim M. Poulsen, tlf. 25603428, kimmp@regionsjaelland.dk

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Kim Poulsen
  • Adresse
    Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2024
  • Regionens jobnr.
    036809
  • Quick-nr.
    466608
  • Indrykningsdato
    28-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 2C, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Kim Poulsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    15-09-2024
  • Regionens jobnr.
    036809
  • Quick-nr.
    466608
  • Indrykningsdato
    28-08-2024
  • Ansøgningsfrist
    06-09-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job