Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Er du klar til at gøre en forskel? Bliv en central del af Akuttelefonen 1813: Vi søger erfarne sygeplejersker til akut telefonvisitation for Region Hovedstadens borgere

Hvem er vi?

Akuttelefonen 1813 er en del af Region Hovedstadens Akutberedskab. Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,9, millioner borgere. Vores primære opgave på Akuttelefonen 1813 består i at modtage opkald fra borgerne og sikre en korrekt hurtig visitation af akut opstået sygdom eller skade.

Sundhedsfaglig telefonvisitation er en specialiseret og fokuseret opgave. For at kunne løfte den opgave skal følgende kompetencer besiddes, så opgaven løses ensartet, professionelt og systematisk:

  • Stærk sygeplejefaglig profil med erfaring fra det akutte område
  • Høj grad af selvstændighed og systematik i dit arbejde
  • Evner at tale, skrive og samtidigt navigere i IT-systemer på én og samme tid.
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner på dansk og i engelsk

Derudover skal du have minimum 5 års bred klinisk sygeplejefaglig baggrund, suppleret med erfaring fra lægepraksis, børneafdeling, akut modtageafdeling, skadestue, ambulatorier i relevante specialer, eller have anden relevant erfaring fra hospitalsafdeling og/eller kommunalt sundhedsvæsen.

Akuttelefonen 1813 har åbent alle døgnets timer, 365 dage om året. Vi har brug for sygeplejersker, der kan møde på lidt skæve tidspunkter af døgnet til at visitere de borgere, som kontakter os i forhold til deres akutte problem.

Det betyder at du kan sige ja, til:

  • At arbejde i blandede vagter, primært aften- og nattevagter
  • Weekendvagt hver anden eller tredje weekend (fredag, lørdag og søndag)
  • Højst 6 helligdage om året

Du bliver en central del af et fællesskab med ca. 100 dygtige, engagerede sygeplejerskekollegaer og en stor gruppe af yngre læger og speciallæger, som alle brænder for at udvikle og nytænke sundhedsområdet. Med andre ord kommer du ikke til at kede dig – da to opkald ikke er ens. Der er ligeledes rig mulighed for at tilegne dig ny viden og gøre brug af dine eksisterende kompetencer hver dag.

Vi kan også tilbyde dig:  

  • Ledelse som er tæt på i dagligdagen og følger op på din trivsel
  • Kompetenceudvikling og mulighed for at påvirke den videre udvikling via fagligt engagement og nytænkning
  • Kontinuerlig coaching og træning i samtaleteknik, 15 faglige minutter og regelmæssig undervisning
  • Defusing ved vagtleder og psykolog
  • Dialogbaserede og konstruktive personalemøder
  • Frokostpauser uden afbrydelser og 10 min. pauser til frisk luft og gåture 
  • Lækker kaffe/the- og frugt ordning og i weekenden kommer kaffevognen rundt med lidt sødt

Du får en grundig introduktion på fire uger, som varetages af vores introduktionssygeplejerske. I din introduktionsperiode ansættes du på 32 timer uden weekendvagter. Din arbejdstid i introduktionsperioden ligger både i dag- og aftenvagt.

Introduktionen består af:

  • Undervisning og praktiske øvelser
  • Medlyt hos en erfaren kollega
  • Oplæring i at besvare opkald
  • Mentorordning efter endt introduktion
  • Opfølgende samtale med leder og klinisk sygeplejespecialist

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Og vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone – for det er vigtigt at grine med sine kollegaer hver dag og derfor glæder vi os til at få endnu flere kompetente kolleger.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil være i Ballerup.

Ansøgningsfrist er søndag den 22. september 2024 og ansættelsesdato er fra den 1. november 2024. Ansættelsessamtalerne forventes at blive afholdt løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ditte Falk Barkved på tlf.: 23812901, mail ditte.falk.barkved@regionh.dk eller sektionsleder Mia Mygind Kirketerp på tlf.: 21186638, mail mia.mygind.kirketerp@regionh.dk.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Anne Heering Fredskild
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    258079
  • Quick-nr.
    466825
  • Indrykningsdato
    03-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Præhospitale Virksomhed
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Anne Heering Fredskild
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2024
  • Regionens jobnr.
    258079
  • Quick-nr.
    466825
  • Indrykningsdato
    03-09-2024
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en behandler sygeplejerske med hænderne godt skruet på og hjertet det rigtige sted til Glostrup Akutklinik

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Aftensygeplejerske til ortopædkirurgisk 5 døgns afsnit - 213

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hospicesygeplejerske - et job med mening, indhold og muligheder

Sankt Lukas Hospice  |  Sankt Lukas Vej 15, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
14-05-2025

Ansøgningsfrist
04-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du ambitioner om at arbejde med børn og unge med kirurgiske sygdomme i ansigt, knogler og led og har du lyst til at blive en del af et kompetent og ambitiøst team? Så har vi et spændende job til dig som sygeplejerske

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
15-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025