Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Er omsorg dit udgangspunkt for sygeplejen? Så skal du søge en stilling hos os!
Vi søger en sygeplejerske i en fast stilling fra 1. december og en sygeplejerske i et vikariat på 6 måneder fra 1. november, som vil indgå i vores team af erfarne og dygtige sygeplejerske- og lægekolleger i et spændende og bredtfavnende speciale.
Infektioner kan ramme alle, og det er kernen i vores sygeplejeopgave: at udrede, behandle og pleje disse patienter, som spænder fra kritisk syge, overflyttet fra intensiv eller neurokirurgisk afdeling, eller selvhjulpne, som kommer direkte fra lufthavnen eller hjemmefra.
Typisk fejler patienterne: infektion i ryggen (spondylodiskitis), byld i hjernen (cerebral absces), meningitis, endokarditis, tuberkulose, forskellige tropesygdomme (f.eks. malaria eller tyfus) eller patienterne kommer til udredning for at få stillet en diagnose.
Vi har også en stor gruppe af kroniske patienter (immundefekt, HIV og cystisk fibrose), som følges i vores ambulatorium, og som indlægges i afdelingen ved behov.
Vores sygeplejeopgaver består udover grundlæggende sygepleje, af specialiseret sygepleje, såsom at assistere ved lumbalpunktur, tage prøver fra til undersøgelse, give iv-antibiotika, observere og pleje iv-adgange samt dræn, sår og cikatricer.
Vi sætter en ære i at skabe de bedste patientforløb og skabe trygge rammer for alle vores patienter. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og sætte dit eget præg på planlægningen af dette, så det tilpasses den enkelte patients behov og ressourcer. Et eksempel kan være etablering af forløb med hjemme-iv-antibiotika, enten med pumpe, eller hvor vi oplærer patienten i at administrere medicinen selv.
Den første måned af din oplæringsperiode følges du med en erfaren sygeplejerske, og i løbet af det næste års tid vil du opnå kompetencer til at observere og pleje komplekse patienter, dels gennem det daglige samarbejde med afdelingens tværfaglige team af sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og farmakonomer og dels ved gennemgang af introduktionsprogram med vores to kliniske sygeplejespecialister. Det tilstræbes, at alle kommer på infektionsmedicinsk specialekursus indenfor det første års ansættelse.
Har du lyst til at være en del af vores fantastiske afdeling, så send straks en ansøgning, og kom til en uforpligtende samtale og se afdelingen.
Stillingerne er 32-37 timer pr. uge med skiftende vagter og weekendvagt hver 4. weekend. Vi er meget fleksible med hensyn til vagtplanlægning.
Ansøgningsfrist: 15. oktober 2024
Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale med dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Signe Helmer Kühlmann tlf. 3545 6445 eller på mail signe.helmer.kuehlmann@regionh.dk.
(I uge 39+40 kontaktes oversygeplejerske Lotte Daugaard tlf. 3545 1640)
Følg os på instagram rh_infektionsmedicinsk. Har du lyst til at se afdelingen eller følge en sygeplejerske for en dag, er du meget velkommen til at kontakte os og lave en aftale. Tøv ikke!
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Frederikke Løye-Philipsen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258448 - Quick-nr.
467640 - Indrykningsdato
25-09-2024 -
Ansøgningsfrist
16-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Frederikke Løye-Philipsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258448 - Quick-nr.
467640 - Indrykningsdato
25-09-2024 -
Ansøgningsfrist
16-10-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Endokrinologisk og nefrologisk afsnit på søger sygeplejerske
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
13-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Spændende kirurgisk speciale med sår-, amputations- og infektionspatienter søger sygeplejerske.
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
25-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Er du nyuddannet sygeplejerske og skal til at finde din karrierevej, så kan vi på Endokrinologisk afdeling I14 give dig en god og tryg start i faget
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
14-05-2025Ansøgningsfrist
20-06-2025 -
Den Mobile Blodbank – GivBlod – søger en sygeplejerske eller bioanalytiker med lyst til at tappe vores donorer
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
31-03-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med mave-tarmkræft?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025