Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske til intermediær enhed i Afdeling for Lunge og infektionssygdomme på Bispebjerg hospital.
Vil du yde højtspecialiseret sygepleje i gode og trygge omgivelser til vores mest akut og alvorligt syge patientener inden for infektionsmedicin og lungesygdomme?
Vi er en højt specialiseret afdeling med en intermediær enhed på fire sengepladser. Vores vigtigste opgave er at give patienterne den bedst mulige behandling og pleje både i den akutte og stabile fase. Du vil bl.a. blive specialiseret inden for NIV og high flow behandling. Du vil opleve et tæt tværfagligt samarbejde med vores infektionsmedicinske og lungemedicinske speciallæger. Vi forventer at du indgår - og bidrager med omsorg og faglighed i samarbejde med både patienter, pårørende og kollegaer. At du har lyst til at arbejde i et team med engagerede kollegaer hvor kollegial omsorg, støtte, praktisk hjælp, tværfaglig sparring og humor er vigtige værdier i hverdage. Vi prioriterer altid at hjælpe hinanden og spare fagligt ”her og nu” når der er brug for det.
Du vil komme til at arbejde i et afsnit med en åben og inddragende ledelsesstil hvor dine synspunkter tæller og hvor oversygeplejersken er kliniknær.
Du bliver tilknyttet en mentor, som du primært følges med i din introduktionsperiode, som strækker sig over 8-12 uger med løbende evaluering, med tilpasning efter dine kompetencer og behov. Igennem det første år i afdelingen vil du tilbydes refleksion med andre nye kollegaer og deltage i både praktisk og teoretisk læring. Vi har fokusbaseret undervisning for alle, både erfarne som mindre erfarne.
Hvem er vi
Vi er et specialiseret afsnit inden for infektionssygdomme og lungesygdomme. Tværfagligt samarbejde er højt prioriteret. Sparring og dialog med afsnittets læger, fysioterapeuter, diætist, samordningskonsulent, socialsygeplejersker og sekretær (herunder ved daglige tavlemøder), danner rammen om det gode patientforløb. Vi har tilfredse patienter og pårørende.
Vores sengeafsnit har 16 sengepladser hvoraf 4 af pladserne er på vores intermediære enhed, hvor du primært vil være tilknyttet. Vi arbejder med tildelt patientpleje i makkerpar. I den semi-intensive enhed er man to om de 4 patienter. Vi arbejder hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Vi er en afdeling der rigtig godt kan lide sygepleje og hvor sygeplejen og klinisk beslutningstagen drøftes hver dag. Vi værdsætter et godt arbejds- og læringsmiljø og synes det er vigtigt også at grine sammen hver dag. Vi kan lide hinanden og er gode til at lave ting sammen udenfor arbejde.
Vores patientgrundlag er patienter med:
- Patienter med akut opstået respiratorisk påvirkning fx akut opstået højt iltkrav eller respiratorisk/metabolisk acidose
- Sepsis og septisk shock
- Patienter til akut NIV-behandling
- Patienter med KOL i forværring
- Akut svær astma - unge som ældre
- High flow ilt behandling
- Patienter med atypisk eller ukendt infektion
- Svære infektioner som spondylitis, pneumoni og empyem
- Infektionsmedicinsk udredning
- Akut opstået pneumothorax og pleje af patienter med dræn
- Komplikationer til lungecancer og patienter i terminalt stadiet
- COVID-19, influenza og andre sygdomme med respiratoriske problematikker
Vores intermediære stuer består af 4 monitoreringspladser, hvor patienterne har et højere behov for observation og behandling. Vi modtager patienter til vores intermediære pladser fra Akutmodtagelsen (AKM), Akut vurderingsafsnit (AVA), intensivafdelingen eller øvrige afdelinger på Bispebjerg Hospital samt fra vores enge sengeafsnit, hvis patienterne får akut forværring under indlæggelse.
Vi har patienter indlagt fra alle samfundslag, og oplever en stor diversitet af kulturer, sprog, social sårbarhed og forventninger. Dette fordrer nysgerrighed, åbenhed og en problemløsende tilgang til sygepleje.
Sådan forløber en dagvagt, kort beskrevet
Kl. 07:00: Vagtoverlevering
Kl. 07:15: De rapporteret akut dårlige patienter tilses
Kl. 09:00: Fælles tværfagligt tavlemøde - kort gennemgang af patienterne. Evt. komplekse problemstillinger og uafklarede/fremtidige planer kan drøftes på relevante patienter
Kl.10:00: 15 faglige minutter og morgenkaffe for sygeplejerskerne. Hver fredage har vi Trivsel og morgenmad for sygeplejersker og sekretær
Kl. 10:30-12:00: Stuegang
Kl. 11:50: Stop op – sygeplejerskerne mødes og vurderes om opgaver skal uddelegeres eller fordeles anderledes så alle kan gå til frokost sammen, til undervisning, møder m.m.
Kl. 13:00: Frokost og Sygeplejefaglig konference tirsdag og torsdag
Kl. 15:00-15:10: Vagtoverlevering
Vi forventer, at du:
- Har interesse inden for akutsygepleje
- Gerne vil blive specialiseret i NIV og High flow behandling
- Ønsker at dygtiggøre dig indenfor sygepleje og behandling af patienter med lunge- og infektionssygdomme
- Har erfaring indenfor akut sygepleje, infektionsmedicin eller lungesygdomme og gerne vil udvide dine kompetencer på det semi-intensive område
- Er god til at danne overblik og prioritere
- Vil bidrage til et fortsat trygt og godt kollegialt fællesskab
- Vil være med til at udvikle og kontinuerligt højne sygeplejen på det intermediære område
Har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte vores Oversygeplejerske Rie eller intermediær sygeplejerske Kristine. Du er også meget velkommen, hvis du ønsker at komme til en uforpligtende rundvisning og samtale eller måske følges med en af vores sygeplejersker nogle timer på vores intermediære enhed.
Oversygeplejerske Rie Juhl Elsborg kan træffes på tlf. 30 91 47 33 eller på mail anne-marie.juhl.elsborg.01@regionh.dk
Sygeplejerske Kristine kan du skrive til på kristine.paaske.rasmussen.01@regionh.dk
Ansættelse pr 1. december eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 16. oktober 2024, samtaler holdes løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Rie Elsborg - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258445 - Quick-nr.
467663 - Indrykningsdato
26-09-2024 -
Ansøgningsfrist
16-10-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Rie Elsborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2024 - Regionens jobnr.
258445 - Quick-nr.
467663 - Indrykningsdato
26-09-2024 -
Ansøgningsfrist
16-10-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
16-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Erfaren lungemedicinsk sygeplejerske søges til projekt på lungemedicinsk sengeafsnit, Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
25-05-2025 -
Åbent psykiatrisk døgnafsnit i Helsingør søger en dygtig sygeplejerske som er klar på at blive, eller som allerede er klinisk sygeplejespecialist – Er det dig vi leder efter?
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Esrumvej 143, 3000 Helsingær
SygeplejerskeOpslået
22-04-2025Ansøgningsfrist
10-05-2025 -
Amager og Hvidovre Hospital søger sygeplejerske til barselsgangen – med særligt fokus på pleje af kejsersnitfamilier og fagligt teamansvar
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
11-04-2025Ansøgningsfrist
11-05-2025 -
Klinisk sygeplejespecialist til dobbeltdiagnoseafsnit omsluttet af flot natur og med fokus på høj faglig kvalitet
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Bidstrup alle 44, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
24-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025