Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sundhedsassistenter til Aasiaat Sygehus
Søger du faglige udfordringer og tid til at tage dig af dine patienter? Så er Aasiaat Sygehus stedet for dig! Vi søger faste sundhedsassistenter til ansættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Vi har brug for sundhedsassistenter med sygeplejefaglig erfaring inden for sundhedsvæsenet. Derudover skal du kunne arbejde selvstændigt i alle vagtlag, herunder weekender. Er du nyuddannet sundhedsassistent, er du også meget velkommen til at søge.
På Aasiaat Sygehus får du mulighed for at udvikle dig som generalist, samtidig med at du kan fordybe dig i specifikke områder af sygeplejen, hvis det interesserer dig. Vi har en god normering, hvilket sikrer tid til patientforløbene. Du vil derfor kunne gøre en betydelig og positiv forskel for den enkelte patient.
Vi søger:
- 1 sundhedsassistent, som primært skal arbejde i vores ambulatorium og i bygdekonsultationen, samt hver 2. weekend i afdelingen.
- 1 sundhedsassistent, som primært skal være i afdelingen, med arbejde hver 2. weekend samt ved behov i apoteket og audiologien.
Du bliver en del af et mindre regionssygehus, hvor du kan forvente en hverdag med ansvar og uforudsigelighed. Vi modtager patienter fra både Aasiaat by og resten af Region Disko. Stillingerne er planlagt som fuldtidsstillinger på 40 timer om ugen i blandede vagter (dag-, aften- og nattevagter), samt hver 2. weekend.
Din kommende ledelse vil være synlig og tilgængelig som sparringspartner. Vi arbejder alle for et godt arbejdsmiljø og har en aktiv arbejdsmiljøgruppe, der løbende arbejder på forbedringer.
Vi tilbyder:
- Engagerede kolleger med en bred faglig erfaring.
- En dagligdag præget af respektfuldt og anerkendende samarbejde.
- En grundig introduktion.
- En arbejdsplads med fokus på både klinisk arbejde og faglig udvikling.
Vi lægger vægt på, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt.
- Har fokus på patientsikkerhed.
- Er tosproget (grønlandsk/dansk).
- Ønsker at deltage i uddannelsen af nye sundhedsassistenter.
- Er stabil og ansvarsbevidst.
Om Sundhedsregion Disko:
Aasiaat ligger i Region Disko. Sundhedsvæsenet består af sygehuset i Aasiaat, sundhedscentrene i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, sygeplejestationen i Kangaatsiaq samt sundhedsklinikker i bygderne. Aasiaat by har ca. 3.000 indbyggere, og hele regionen har ca. 6.800 indbyggere.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato:
d.1.januar 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist:
d.15.november 2024
Samtaler afholdes løbende.
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Suzanne Rasch på tlf. (+299)894271 eller på e-mail: SZRA@PEQQIK.GL eller ved afdelingssygeplejerske Trine Gammelgaard på tlf. (+299)894322 eller på e-mail TRGA@PEQQIK.GL
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Quick-nr.
467723 - Indrykningsdato
27-09-2024 -
Ansøgningsfrist
15-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Quick-nr.
467723 - Indrykningsdato
27-09-2024 -
Ansøgningsfrist
15-11-2024 (udløbet)
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Ledig stilling som sundhedsassistent i Narsaq
Grønlands Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-10-2024Ansøgningsfrist
10-12-2024 -
Sundhedsassistent eller psykiatriassistent søges til Grønlands eneste specialafdeling i psykiatri
Grønlands Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-11-2024Ansøgningsfrist
27-12-2024