Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
Afdelingslæge til Plastikkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, hovedtjenestested i Odense
En stilling som speciallæge i Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, er ledig til besættelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
Plastikkirurgisk Afdeling, OUH, er en dynamisk og spændende universitetsafdeling med de fleste plastikkirurgiske funktioner inden for hoved- og regionsfunktionsniveau samt de højtspecialiserede funktioner.
Afdelingen består af den plastikkirurgiske sektion, Brystkirurgisk Center og Universitetscenter for Sårheling. Afdelingen har desuden en meget aktiv forskningsenhed med 3 professorer, som er tilknyttet Syddansk Universitet, og flere ph.d.-studerende samt 1 klinisk lektor. Vi vægter deltagelse i både forskning og undervisning, da vi ser det som centralt for videreudvikling af det plastikkirurgiske speciale.
Den plastikkirurgiske sektion OUH er bemandet med 9 speciallæger, hvoraf 3 er afdelingslæger. Der tiltræder endnu en afdelingslæge i 1/3 2025. Den opslåede stilling er en nyoprettet stilling. Sektionen indgår i den lægelige videreuddannelse og er normeret til 7 hoveduddannelseslæger og 2 introduktionslæger. Uddannelse og kompetenceudvikling prioriteres højt i afdelingen og afdelingen har et godt uddannelsesmiljø, som alle forventes at bidrage til.
Vi søger en speciallæge i plastikkirurgi, gerne med interesse for mikrokirurgi, som har lyst til at indgå i afdelingens speciallægeteam for at udvikle afdelingens specialiserede funktioner, sikre fortsat god uddannelse og kompetenceudvikling samt bidrage til en god kultur.
Vi tilbyder kompetenceudvikling inden for de højtspecialiserede funktioner, hvor mikrokirurgien er knyttet til, samtidig med at man bevarer kompetencer bredt og fortsat udvikler sig bredt inden for plastikkirurgien.
Vi forventer, at ansøger deltager i den daglige drift med patientbehandling og det tilknyttede administrative arbejde, multidisciplinære team konferencer, uddannelse og udviklingsarbejde.
Speciallægen forventes at indgå i formaliseret rådighedsvagt fra bolig.
Vi lægger vægt på, at ansøger har gode samarbejdsevner og ønsker at deltage positivt i afdelingens høje aktivitet både internt i afdelingen og i samarbejdet med afdelingens mange tværfaglige samarbejdspartnere om komplekse patientforløb.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 3. november 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til aftale mellem Danske Regioner og FAYL/FAS.
Ved ønske om yderligere information kan rettes henvendelses til Vibeke Koudahl, cheflæge, på enten mail vibeke.koudahl@rsyd.dk eller tlf. 2054 6069.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Vibeke Koudahl - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
230285 - Quick-nr.
468110 - Indrykningsdato
07-10-2024 -
Ansøgningsfrist
03-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Vibeke Koudahl - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Plastikkirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2025 - Regionens jobnr.
230285 - Quick-nr.
468110 - Indrykningsdato
07-10-2024 -
Ansøgningsfrist
03-11-2024 (udløbet)