Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Erfaren fysioterapeut med en kandidatgrad eller anden sundheds-/idrætsfaglig kandidatgrad søges til Klinik for Ernæring & Fysisk Aktivitet på Steno Diabetes Center Copenhagen

Vil du være med til at forbedre sundheden og livskvaliteten for mennesker med diabetes? Har du erfaring med sundhedsformidling og fysisk træning af personer med diabetes, gerne kombineret med digitale metoder? Så er den her stilling måske noget for dig!

Steno Diabetes Center Copenhagen søger en fysioterapeut med en kandidatgrad eller tilsvarende sundheds- og idrætsfaglig baggrund til en fastansættelse på 37 timer om ugen fra 1. december 2024. Du vil blive en del af Klinik for Ernæring & Fysisk Aktivitet i Afdeling for Diabetesbehandling, hvor vi arbejder med at udvikle behovsorienterede patientforløb og integrere digitale løsninger i behandlingen.

Om klinikken

Klinik for Ernæring & Fysisk Aktivitet består af et tværfagligt team af kliniske diætister, ernærings- og sundhedskandidater, en økonoma og fysioterapeut/idrætsfysiolog (den opslåede stilling). Vores kerneopgaver omfatter diætbehandling og fysisk træning af børn, unge og voksne med type 1- og type 2-diabetes samt kvinder med gestationel diabetes.

Klinikken har desuden ansvaret for flere forsknings- og kvalitetsprojekter, der har til formål at udfordre de gældende kliniske retningslinjer og styrke evidensen for, hvordan forskellige patientuddannelsesforløb inden for diætbehandling og træning kan fremme fastholdelse af sundere adfærd. Projekterne fokuserer på at forbedre både kliniske resultater, patienternes egenomsorg samt deres livskvalitet og generelle velbefindende.

Derudover arbejder vi med digitale værktøjer og metoder til blandt andet at fremme fysisk aktivitet hos forskellige patientgrupper med diabetes samt på tværs af faggrupperne for at tilbyde mere individualiseret behandling. Du vil derfor få mulighed for at arbejde i et unikt miljø præget af høj faglighed, engagement og et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel.

Om stillingen

Vi søger en kollega, der vil deltage i både klinisk arbejde og udvikling/forskning inden for træning og diabetes. I den kliniske del af stillingen vil du arbejde med individuel vejledning, fysiske tests, holdtræning og undervisning af personer med type 1- og type 2-diabetes. Derudover vil du skulle medvirke i udviklings- og forskningsprojekter, som fokuserer på at skabe nye tilpassede træningsforløb, herunder digitale løsninger, med særligt fokus på at fastholde forandringer.

Stillingen er fordelt på 50 % klinisk arbejde og 50 % udvikling og forskning. Vi sikrer en grundig oplæring tilpasset dine kvalifikationer og erfaringer. Du vil også få mulighed for løbende at deltage i tværfaglige konferencer med diabetessygeplejersker, endokrinologer, fodterapeuter, psykologer, kliniske diætister og ernæringskandidater samt deltage i supervision med fokus på faglig sparring og udvikling.

Kvalifikationer

Du er fysioterapeut eller har en anden relevant idrætsuddannelse med en kandidatgrad inden for fysioterapi, idræt og sundhed, humanfysiologi eller sundhedsvidenskab. Vi forventer, at du har en solid viden om sundhedspædagogik og erfaring med træning af personer med kroniske sygdomme – gerne med særlig erfaring inden for diabetes. Derudover skal du have erfaring med selvstændigt arbejde inden for forsknings- og/eller udviklingsprojekter. Har du erfaring med sundhedsformidling og træning særligt i kombination med digitale læringsredskaber som e-læringsplatforme, virtuelle træningsprogrammer, telemedicin eller videokonsultationer for personer med diabetes, vil det være en stor fordel. Stillingen kræver, at du har stærke samarbejdsevner samt evnen til at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstider og -dage, trives med faglige udfordringer og være opsøgende i forhold til faglig sparring, når behovet opstår.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne er med ansættelse pr. 1. december 2024 eller snarest derefter på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse følger relevant overenskomst.

Information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte ernæringschef Bettina Ewers på telefon 3091 2997.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 30. oktober 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Bettina Ewers
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258763
  • Quick-nr.
    468223
  • Indrykningsdato
    09-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2024 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Bettina Ewers
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2024
  • Regionens jobnr.
    258763
  • Quick-nr.
    468223
  • Indrykningsdato
    09-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2024 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog eller psykoterapeut til teamkoordinator funktion på Psykoterapeutisk Klinik, Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København  |  Nannasgade 28, 2200 København N
Fysioterapeut

Opslået
29-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysio- eller ergoterapeut til åbent retspsykiatrisk afsnit med engagerede patienter og godt læringsmiljø

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Fysioterapeut

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
11-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut til fast stilling eller et barselsvikariat i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg bakke 30, 2400 København Ø
Fysioterapeut

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
06-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Forebyggelsesinstruktør til Akutpsykiatrisk afsnit D3 på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Fysioterapeut

Opslået
12-05-2025

Ansøgningsfrist
29-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Fysioterapeut til hjertemedicinske speciale på Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Fysioterapeut

Opslået
09-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025