Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til modtagerafsnit, Psykiatrisk Akutmodtagelse, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Vores todelte akutmodtagelse med åbne og lukkede sengepladser samt skadestuefunktion er nu særdeles veletableret. Vi har sammensat det perfekte hold men mangler desværre fortsat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Er du interesseret i akut psykiatri og vil du være med til at gøre en betydelig forskel for vores patienter?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi søger sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter 28-37 timer pr. uge i blandede vagter. Hvis du har særlige ønsker om kun at arbejde aften- eller nattevagt, så finder vi nok også ud af det, da vi er meget fleksible
Psykiatrisk Akutmodtagelse modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion samt mulighed for indlæggelse. PAM har nuværende 12 ”åbne” sengepladser samt en intensiv PAM med 10 intensive pladser – heraf er de seks pladser til akutte patienter (fortrinsvis til patienter der indlægges med tvang eller i henhold til behandlingsdom). Derudover har PAM intensiv fire højintensive pladser, som rummer patienter med særligt komplekse problemstillinger, der kun vanskeligt kan behandles i alment psykiatrisk regi.
Vi tilbyder telefonisk rådgivning 24 timer i døgnet til patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Telefonisk rådgivning og vejledning er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne. Derudover forventes du at tage del i regionens psykosociale støtte beredskab ved krise- og katastrofe situationer. Hvis du er sygeplejerske, tilbyder vi den tillægsgivende triageuddannelse.
I PAM vil du blive fagligt udfordret og opleve stor grad af ansvar og indflydelse, i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
Vi har i PAM-Intensiv en høj grad af tværfaglighed og teamet består af både sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter, pædagoger og socialrådgiver. Vi arbejder målrettet med deeskalering og nedbringelse af tvang. Vi har særdeles gode fysiske rammer til dette, med stor grad af fysisk aktivitet, sanserum, gaming faciliteter osv.
Vi har et højt professionelt sygeplejefagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humor, engagement, ansvarlighed og faglig sparring er i højsædet.
Vi tilbyder
- Introduktion med mentorordning
- Professionelle og engagerede kollegaer med en humoristisk tilgang
- Psykofysisk træning og supervision
- Stor selvstændighed og indflydelse på sygeplejen
- En uforudsigelig hverdag, hvor du bliver fagligt og personligt udfordret
Vi ønsker at vores kommende kollega har
- Gode samarbejdsevner
- Gerne erfaring med psykiatrisk sygepleje
- Engagement, samt fleksibel og serviceminded personlighed
- Gode udviklings- og refleksionskompetencer
- Evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer
- Et stort hjerte for psykiatriske patienter
- Lyst og evne til at arbejde deeskalerende og finde nye veje i mødet med patienterne
Kan du se dig selv hos os?
Så send os en ansøgning inkl. cv og relevante bilag.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Søren Aksglæde Ellegaard på telefon 51421837.
Samtaler afholdes løbende efter ansøgningsfristens udløb.
Du kan her læse om Psykiatrisk Akutmodtagelse og her om Psykiatrien i Region Sjælland.
Det som du også skal vide
Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter offentlig straffeattest (§22) ved alle nyansættelser, der tages desuden reference.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Søren Ellegaard - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
037764 - Quick-nr.
468230 - Indrykningsdato
09-10-2024 -
Ansøgningsfrist
17-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Søren Ellegaard - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
037764 - Quick-nr.
468230 - Indrykningsdato
09-10-2024 -
Ansøgningsfrist
17-11-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vil du være med til at forme psykiatriens fremtid? – Social- og sundhedsassistent søges til engageret og udviklingsorienteret sengeafsnit
Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-02-2026Ansøgningsfrist
22-02-2026 -
Social- og sundhedsassistent til Anæstesiologisk Afdeling, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-01-2026Ansøgningsfrist
20-02-2026 -
Social og sundhedsassistent i kombi-stilling til medicinsk afsnit på Slagelse sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 11, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-01-2026Ansøgningsfrist
27-02-2026 -
Komponentfremstillingen og donortapningen på Næstved sygehus søger ny kollega som er bioanalytiker, sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse
Næstved Sygehus | Ringstedgade 77B, 4700 Næstved
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
09-02-2026Ansøgningsfrist
23-02-2026 -
Social- og sundhedsassistenter til Sikringsafdelingen SL16 i Slagelse
Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-01-2026Ansøgningsfrist
16-02-2026