Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Speciallægestillinger ved Ortopædkirurgisk afd. O - Odense Universitetshospital.
Der udbydes 1 speciallægestilling på ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital indenfor subspecialerne børneortopædi, infektions- og tumorkirurgi eller rygkirurgi med besættelse pr. d 01.01.25, eller efter aftale. Stillingerne kan besættes på enten overlæge- eller afdelingslægeniveau. Der er tale om enten en orlovsstilling eller en tidsubegrænset stilling. Der er en beskrivelse af sektorene nedenfor.
Om stillingen
Hovedfunktionen vil være i enten børneortopædi, infektions- og tumorkirurgi eller rygkirurgi og derudover deltagelse i varetagelsen af den traditionelle bagvagtsfunktion, samt varetagelse af funktionen i Den Fælles Akutmodtagelse. For den rygkirurgiske stilling vil vagtfunktionen som udgangspunkt ligge i rygvagten. Der lægges stor vægt på forskning og ansøger skal være villig til at understøtte og deltage i forskningsprojekter inden for fagområdet.
Om afdelingen
Ortopædkirurgisk Afdeling O er en stor, spændende universitetsafdeling med højt tempo og udfordringer, hvor patienten sættes først med baggrund i faglig kvalitet, forskning og udvikling. Afdelingen har funktioner på såvel hoved-, regions-, højt specialiseret og landsfunktionsniveau og er centralt placeret i OUH’s traumecenterfunktion. Afdelingens læger indgår i den ortopædkirurgiske vagt i FAM. Der er flere veletablerede forskningslaboratorier (knogle-/brusklaboratorium, stereorøntgenlaboratorium og gang-analyselaboratorium), desuden er Ulykkesanalysegruppen en del af afdelingen.
Internt i afdelingen er der tradition for et godt samarbejde mellem sektorerne. Vi tilstræber en god tone og et godt arbejdsmiljø og er afhængige af at alle bidrager til fællesskabet. Afdelingen består af en enhed i Odense og en i Svendborg. Endvidere er der samarbejde med Sygehus Lillebælt, Kolding og Rigshospitalet.
Se mere om OUH og afdelingen på: http://www.ouh.dk/wm359195
Om sektorene
Børneortopædi: Sektoren varetager sammen med traumesektoren børnefrakturbehandlingen og inden for det højt specialiserede bl.a behandlingen af klumpfødder, Calvé-Perthe og CP med osteotomier, artrodeser og seneforlængelser. Afdelingen råder over ganganalyselaboratorie. Der er samarbejde med skulder/albuesektoren og håndksektoren omkring varetagelse af plexus brachialis læsioner.
Infektions- og tumorkirurgi: Sektoren har et bredt samarbejde med de øvrige fagområder indenfor ortopædkirurgien, og derudover et tæt samarbejde med blandt andet plastikkirurger, mikrobiologer og infektionsmedicinere, samt samarbejde med Rigshospitalet indenfor tumorområdet. Sektoren forestår udredning og opfølgning af maligne tumorer; udredning og behandling af benigne tumorer, osteomyelitter, og andre infektioner i bevægeapparat; behandlingen af sår- og amputationspatienter ambulant og under indlæggelse. Endvidere specielle patienter såsom patienter tilknyttet Center for Komplekse Arvelige Sygdomme.
Ryg: De rygkiruriske læger på henholdsvis ortopædkirurgisk afdeling og neurokirurgisk afdeling samarbejder omkring rygkirurgien i Universitetscenter for Rygkirurgi. En stilling i sektoren giver således mulighed for at kunne varetage al rygkirurgi fra columna cervikalis til halebenet. Stillingen kan besættes af såvel ortopædkirug eller neurokirurg med interesse indenfor rygkirurgien.
Ansøgning, samtale og ansættelsesvilkår
Ansøgningen motiveres og disponeres i forhold til de syv kompetencerområder inklusiv forskningsunderstøttende aktivitet.
Ansøgningen skal være bilagt CV, dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og evt. efter- og videreuddannelse.
Ansøgningsfristen er d. 18.11.24. Der afholdes løbene ansættelsessamtaler. Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAYL respektive FAS.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
Børneortopædkirurgi: Ledende overlæge Uggi Balle. Tlf 5335 3235. Mail: kristen.balle@rsyd.dk
Infektions-og tumorkirurgi: Ledende overlæge Morten Schultz-Larsen. Tlf 6130 3548. Mail: morten.s.larsen@rsyd.dk
Rygkirurgi: Ledende overlæge Rikke Rousing. Tlf 2422 2683. Mail: Rikke.Rousing@rsyd.dk
Cheflæge Lonnie Froberg. Tlf: 2028 0321. Mail: Lonnie.Froberg@rsyd.dk
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Ann Hofstedt - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230471 - Quick-nr.
468716 - Indrykningsdato
24-10-2024 -
Ansøgningsfrist
18-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ann Hofstedt - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Ortopædisk kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230471 - Quick-nr.
468716 - Indrykningsdato
24-10-2024 -
Ansøgningsfrist
18-11-2024 (udløbet)