Region Nordjylland

Aktivitet og Samværstilbuddet

Danalien 6, 9000 Aalborg

Fysioterapeut søges til barselsvikariat

Vi søger en engageret fysioterapeut, der brænder for at arbejde på et højt specialiseret fagområde, og som er klar til at samarbejde med borgerne og deres pårørende, pædagoger, lærere og øvrige fagpersoner i hele Området for Kommunikation og Specialpædagogik.

Aktivitets- og samværstilbuddet
Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab
Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Region Nordjylland


Om jobbet
Fysioterapeuterne hos os arbejder med en bred vifte af opgaver. Målgruppen for de fysioterapeutiske ydelser er børn, unge og voksne med høretab eller døvblindhed samt børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Du får mange forskellige samarbejdspartnere med flere forskellige fagbaggrunde. Du vil også skulle arbejde på flere forskellige tilbud – bl.a. Specialbørnehjemmene og Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab - og flere forskellige matrikler i vores regi i Region Nordjylland.

I jobbet får du:
  • Spændende arbejdsopgaver med masser af faglige udfordringer
  • En højt specialiseret arbejdsplads
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at være med til at præge en spændende afdeling med forskellige fagligheder
  • Indflydelse på opgaveløsningen og muligheder for at tænke kreativt og ”ud af boksen”
  • Gode efter- og videreuddannelsesmuligheder
  • Målrettet kompetenceudvikling i henhold til målgrupperne, fx tegnsprogsundervisning og basisuddannelse inden for døvblindhed
Barselsvikariatet er på 30 timer om ugen.

Om dig
Du:
  • Er fagligt ambitiøs, og som gør sig umage med at levere god behandling og godt samarbejde
  • Kan foretage fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering og behandling
  • Kan lave analyse og vurdering af funktionsniveau
  • Kan fungere som rådgiver og sparringspartner i behandlerteamet samt over for øvrige samarbejdspartnere, interne som eksterne
  • Ser tværfagligt samarbejde som det bærende element for en vellykket behandlingsindsats
  • Er stærk i det skriftlige arbejde vedr. dokumentation
  • Har erfaring med en eller flere af vores målgrupper eller mod på at få det
  • Har lyst til at lære eller har kendskab til visuel og/eller taktil kommunikation
  • Kan se sig selv i Specialsektorens værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme og kan omsætte disse i sin daglige praksis
Kørekort er et krav, da behandlingsopgaverne foregår på forskellige matrikler.

Om os
Fysioterapeuterne i Aktivitets- og samværstilbuddet er organiseret i en behandlingsfunktion, som er bemandet af to forskellige faggrupper, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der er i alt seks medarbejdere i behandlingsfunktionen. Funktionen løser opgaver på tværs af Området for Kommunikation og Specialpædagogik.

Behandlingsfunktionen ligger i Aktivitets- og samværstilbuddet i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab, Området for Kommunikation og Specialpædagogik, Specialsektoren i Region Nordjylland.

Læs mere om Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab
Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab og i vores søstertilbud Botilbud for Voksne med Døvblindhed på (4) Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)

Læs mere om Specialbørnehjemmene
Og kom med indenfor i vores hverdag på Specialbørnehjemmenes sociale medier: Facebook og Instagram.

Hvis du vil vide mere…
…er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingsleder Susanne T. Wellendorf på sutw@rn.dk eller på 22 73 87 43.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Helena Moldt Gaardbo
  • Adresse
    Danalien 6, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    20132
  • Quick-nr.
    468793
  • Indrykningsdato
    25-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2024


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Danalien 6, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Helena Moldt Gaardbo
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2025
  • Regionens jobnr.
    20132
  • Quick-nr.
    468793
  • Indrykningsdato
    25-10-2024
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2024

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Fysioterapeut søges til barselsvikariat"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.