Barselsvikariat
Røntgenafdelingen i Middelfart søger en barselsvikar, er det dig?
Vi søger en radiograf til et 1 årigt barselsvikariat - pr. 1. februar 2025 til 31. januar 2026.
Stillingen er på fuld tid, primært dagvagter.
Røntgenafdelingen på Middelfart Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, og har fælles afdelingsledelse med røntgenafdelingerne i Vejle og Kolding samt mammografiscreeningsenheden i Fredericia Sundhedshus. Vi samarbejder på tværs og stræber efter at standardisere og strømline procedurer, hvor det er hensigtsmæssigt.
Vi har stort fokus på at sætte patienten først og forsøger konstant at optimere patienternes oplevelse, når de har brug for vores hjælp. Vi har i alle afdelinger, såvel som i Sygehus Lillebælt, en målsætning for at patienter og pårørende oplever tryghed, omsorg, sikkerhed og høj faglig kvalitet. Vi anskuer det som vores opgave, at sikre en hurtig, sikker og professionel diagnosticering i effektive patientforløb, med respekt for patienternes tid.
Det er politisk besluttet, at Middelfart Sygehus i de kommende år ændrer sig til et nærhospital - et skift der ikke påvirker Røntgenafdelingens essentielle arbejde. Her fortsætter vi med at levere radiologiske ydelser til de lokale praktiserende læger samt at udbygge vores samarbejde med OUH, Vejle og Kolding Sygehus.
Med en omfattende palet af MR- og CT-scanninger, CT-vejledte rygblokader, aktiv deltagelse i forskningsprojekter, og specialiseret udredning af børn med scoliose, er vores afdeling en vital brik i regionens sundhedsbillede.
Stillingen:
Afdelingen i Middelfart består af et team af 24 dedikerede medarbejdere, hvoraf 19 er radiografer. Radiografgruppen arbejder med divergerende arbejdsopgaver indenfor MR, CT, og DR. Vi sammensætter gerne din stilling efter hvilke erfaringer og kompetencer, du evt. kommer med samt hvor vi har behov. Hvad angår udstyr er vi udrustet med moderne teknologiske modaliteter, der bl.a. omfatter tre digitale rum, to ultralydsrum, en CT-scanner og to MR-scannere. Disse modaliteter - i sammenspil med vores ekspertise - sikrer, at vi kan tilbyde en bred vifte af radiologiske undersøgelser.
Vi ønsker en ny kollega, der:
- Har dansk autorisation som radiograf
- Brænder for at yde patientservice i topklasse – hos Sygehus Lillebælt sætter vi patienten først
- Er engageret, positiv og samarbejdsorienteret
- Har humor og respekterer sine kollegaer
- Arbejder selvstændigt, med høj faglighed og personligt engagement
- Har lyst og interesse for udvikling
- Har stor fleksibilitet/omstillingsparathed overfor skiftende arbejdsopgaver
- Ønsker at bidrage til uddannelsen af radiografstuderende
Vi kan tilbyde dig:
- En god og travl arbejdsplads, hvor engagement og faglig kvalitet er i højsædet
- Mulighed for at arbejde med DR, CT og MR
- Et bredt tværfagligt samarbejde, såvel internt som eksternt
- Kontinuerligt kvalitetsarbejde på alle områder
- Tavlemøder, hvor alle kollegaer inddrages i udviklingen og forbedringsarbejde i afdelingen
- En afslappet og behagelig omgangstone i et godt arbejdsmiljø
- En høj grad af selvstændighed
Du er velkommen til at kontakte overradiograf Lone Søndergaard Hansen via mail lone.soendergaard.hansen@rsyd.dk eller på tlf. 2345 6766 for yderligere information.
Ansøgning og CV samt uddannelsespapirer og andet relevant materiale sendes elektronisk.
Ansøgningsfrist fredag d. 6/12-24
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 18/12- 24
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg jobbet
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus - Adresse
Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart -
Kontaktperson
Lone Søndergaard Hansen
lone.soendergaard.hansen@rsyd.dk
23456766 - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2025 - Regionens jobnr.
230518 - Quick-nr.
468953 - Indrykningsdato
30-10-2024 -
Ansøgningsfrist
06-12-2024
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×