Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH
Vil du være med til at gøre en universitetshospitalsafdeling i rivende udvikling endnu bedre? Vil du være en del af en afdeling, der sætter patienten først - både de, der kommer i dag, og fremtidens patienter? Synes du, at genetik er spændende, og er du vild med at gøre en forskel, så er vi det helt rigtige sted for dig.
Vi søger en engageret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator fra d. 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Afdelingens sekretariat består af seks lægesekretærer samt en sekretariatsleder. I teamet er vi ikke bange for fornyelse og innovation, og medarbejderne har mulighed for at præge arbejdsgange og opgaveløsning. Sekretariatet er drevet af teamånd og samspil. Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator bliver du en vigtig medspiller, hvor patienten er i centrum. Du vil derfor få et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper. Vi har en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Hovedparten af sekretariatets arbejde er knyttet til den ambulante funktion og laboratoriet. Sekretariatet har udarbejdet instrukser til alle funktionerne.
Afdelingen varetager alle funktioner inden for specialet klinisk genetik. Vi har en velfungerende genetisk rådgivningsfunktion med mere end 3000 forløb pr. år inden for hele specialets mange områder, lige fra regions- til højt specialiseret niveau. Afdelingen er desuden med i flere Europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme (ERN) og har etableret et Center for Arvelige og Komplekse Sygdomme (CAKS), som sekretariatet også betjener.
I laboratoriet udføres en bred vifte af genetiske analyser i klinisk regi. Klinisk Genetisk Afdeling varetager de prænatale analyser for hele regionen. Laboratoriet er DANAK-akkrediteret og foretager mere end 6500 kliniske analyser om året.
Til afdelingen er knyttet forskningsenheden Klinisk Genetik under Klinisk Institut, SDU. Forskningsenheden er fysisk placeret på afdelingen og særdeles aktiv.
Dine opgaver vil primært (til en start) bestå i:
- Oprettelse af nyhenviste patienter
- Opfølgning på patientforløb
- Håndtering af notater fra dikteringslisten
- Booking og registrering
- Telefonbetjening
- Håndtering af analysesvar
- Postbehandling
Opgaver på sigt:
- Lægesekretærerne/sundhedsadministrative koordinatorer har alle individuelle funktioner, og sekretariatet er generelt i rivende udvikling. Det betyder, at der hele tiden tilkommer nye og spændende opgaver, hvor medarbejdernes kompetencer kommer i spil.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
- Er engageret og kvalitetsbevidst i opgaveløsningen
- Har en positiv tilgang til fornyelse og forandringer
- Kan indgå i et arbejdsfællesskab
- Udviser professionel og venlig patientvejledning
- Bidrager til et godt socialt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
- Et personligt introduktionsprogram
- Samarbejde med hjælpsomme, engagerede og erfarne kolleger
- Et job med mulighed for personlig og faglig udvikling tilpasset dine arbejdsopgaver
- Indflydelse på din arbejdstid inkl. mulighed for flexaftale. Sekretariatet skal være bemandet i tidsrummet kl. 8-15 mandag til fredag
- Sekretariatsmøder hver anden uge med fokus på trivsel og vidensdeling
- Mulighed for hjemmearbejdsdage efter gennemført oplæringsperiode
- Mulighed for indflydelse på egne individuelle opgaver
- En alsidig og udfordrende hverdag, hvor arbejdsopgaverne løses gennem godt socialt kollegialt netværk, som jævnligt også plejes uden for hospitalets rammer
Hvis du har spørgsmål:
Kan du henvende dig til sekretariatsleder, Rikke Dreyer: tlf. 2758 8759.
Stillingsbeskrivelse for lægesekretær kan læses her og vil være den samme for en sundhedsadministrativ koordinator.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 27. november.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Rikke Dreyer - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230529 - Quick-nr.
469017 - Indrykningsdato
31-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-11-2024 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Rikke Dreyer - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2025 - Regionens jobnr.
230529 - Quick-nr.
469017 - Indrykningsdato
31-10-2024 -
Ansøgningsfrist
20-11-2024 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sekretær, Røntgen og Skanning, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
LægesekretærOpslået
10-09-2025Ansøgningsfrist
24-09-2025 -
Er du vores nye kollega?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 17, stuen, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
03-09-2025Ansøgningsfrist
18-09-2025 -
lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til ortopædkirurgisk afdeling, Esbjerg Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
LægesekretærOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
22-09-2025 -
Lægesekretær mammografi
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus | Beriderbakken 4, 7100 Vejle
LægesekretærOpslået
04-09-2025Ansøgningsfrist
18-09-2025 -
Vi fandt en – og nu søger vi endnu en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Mavetarmmedicinsk Ambulatorium
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
05-09-2025Ansøgningsfrist
24-09-2025